Et forhistorisk næsehorn med kælenavnet “den sibiriske enhjørning” har vandret rundt på tundraen, da det moderne menneske ankom til området, viser forskning.
Næsehornet med det latinske navn Elasmotherium sibiricum vejede over 3,5 tons og havde et imponerende horn i panden, som formentlig har været op mod en meter langt.
Dyret har dermed været mindst et ton tungere end nutidens næsehorn, og det har været højere og med væsentlig længere ben.
Det forhistoriske næsehorn kaldet “den sibiriske enhjørning" levede i Sibirien indtil for 35.000 år siden.
Det sibiriske næsehorn levede samtidig med Homo sapiens
Hidtil har palæontologer troet, at det forhistoriske næsehorn uddøde for ca. 200.000 år siden, men nye dateringer afslører, at arten har været i live til for ca. 35.000 år siden.
Dateringerne er foretaget af forskere fra Natural History Museum i London, og de undersøgte i alt 23 fund af knogler fra næsehornet, bl.a. et kranie i deres egen samling.
Dateringen foregik med en ny og mere præcis metode, hvor forskerne brugte kulstof-14-målinger på enkelte aminosyrer, de trak ud af knoglerne.
Desuden lykkedes det for første gang at isolere fossilernes dna, som viste, at den sibiriske enhjørnings udviklingslinje allerede for 43 mio. år siden blev skilt fra den linje, nulevende næsehorn tilhører.
Den nye datering betyder, at den sibiriske enhjørning levede samtidig med neandertalere og moderne mennesker, der formentlig jagede næsehornet.
Andre fund har vist, at istidsmennesket ikke holdt sig tilbage for at jage dyr af denne størrelse.