Hvad er en denisova?
I 2008 graver den russiske arkæolog Alexander Tsybankov et fossil ud fra Denisovagrotten i det sydlige Sibirien. Knoglen er en lille stump af en fingerknogle, som ikke er meget større end et knappenålshoved, men fundet skal vise sig at være gigantisk.
Da knoglestumpen to år senere bliver dna-analyseret, står det nemlig klart, at fossilet er 30-50.000 år gammelt og stammer fra en helt ukendt menneskeart.
Menneskearten bliver døbt Denisova efter dens sidste hvilested i den sibiriske grotte, og årene efter det første fund graver forskerne yderligere tre tænder og et stykke af en benknogle frem fra grotten.
Nu giver banebrydende dna-analyser og nye fossiler fundet i Tibet et klarere billede af det moderne menneskes “nye” forfader – og føjer nyt til historien om vores arts udvikling.
Denisovagrotten i Rusland er opkaldt efter en eneboer ved navn Dennis, der boede der engang i 1700-tallet. I 2008 fandt arkæologer første gang fossiler fra det dengang ukendte fortidsmenneske denisova.
Hvordan ser en denisova ud?
En stump af en fingerknogle og en håndfuld tænder.
Det var alt, forskerne fra The Hebrew University of Jerusalem i Israel havde at gå ud fra, da de i 2019 besluttede sig for at rekonstruere udseendet hos den mystiske denisova-pige døbt Denisova 11, som blev fundet i Sibirien.
Men takket være moderne dna-teknologi gav de få fossiler et detaljeret indblik i kvindens fysiske fremtoning.
Gengivelsen af den 13 år gamle denisova-pige, Denisova 11, er baseret på dna-analyser af fossiler. Analyserne viser, at denisovaernes ansigter var bredere med et mere fremtrædende kæbeparti.
Ved at analysere de kemiske strukturer i dna’et, som afgør, hvilke gener der er aktive – de såkaldte metyleringer – fandt forskerne frem til i alt 56 fysiologiske træk, der adskilte sig fra neandertaleren og det moderne menneske.
Forskerne konkluderede, at denisovaerne formentlig har haft en vis lighed med neandertalerne i form af bl.a. et langstrakt ansigt og et bredt bækken, men at de også har haft deres egne særegne træk – fx i form af et bredere kranie og en bredere kæbe.
Denisovaerne lignede neandertalerne mest
Dna-undersøgelser har afsløret, at Denisova-mennesket (til venstre) havde en kraniebygning, som ligger tættere på neandertalernes (nederst til højre) end på vores (øverst til højre).
Flad isse
Toppen af denisovaernes kranie var fladere end hos os, men nogenlunde som neandertalernes.
Lav pande
Denisovaernes pande var lavere end vores, men lignede neandertalernes.
Stor kraniebase
Den base, hjernen hviler på, var større hos denisovaerne end hos os, men svarer til neandertalernes.
Hvor levede denisovaerne?
Dna-analyser af denisova-fossilet viste også, at denisovaerne indeholdt en særlig genetisk variant, der ruster kroppen til at overkomme hypoksi – en tilstand af iltmangel, der kan opstå i stigende højder.
Hvorfor Denisova-arten besad evnen til at modstå højdesyge, når de levede i Denisovagrotten blot 700 meter over havniveau, forvirrede forskerne. Men i 2019 kom forklaringen – denisovaerne levede også i bjergene.
Konklusionen kom, efter at kinesiske forskere undersøgte et kæbefossil, der blev fundet i 1980 i Baishiya Karst-grotten beliggende 3280 meter over havniveau på Det Tibetanske Plateau ved Himalayabjergene.
Kæbeknoglen kom først kinesiske forskere i hænde mere end tre årtier senere, og her viste proteinanalyser af knoglen, at den stammede fra et Denisova-menneske.
Video: Se rekonstruktion af denisova-kæben
I 1980 fandt en buddhistisk munk den højre halvdel af denisova-kæbebenet i en kinesisk bjerggrotte på Det Tibetanske Plateau. Knap fire årtier senere rekonstruerede forskerne hele kæben digitalt, hvilket gav et indblik i, hvordan denisovaens ansigtsform så ud.
Denisova-kæben var omkring 120.000 år ældre end fossilerne fra Sibirien og afslørede, at Denisova-mennesket udviklede sin særlige højdetilpasning i en årrække i de kinesiske bjerge, før det vandrede til Sibirien.
En storstilet dna-kortlægning på Island af 27.000 islændinge fra 2020 viste dog, at denisovaerne sandsynligvis var endnu mere udbredte på verdenskortet end først antaget.
Den islandske befolkning bar nemlig spor af dna fra denisovaerne, hvilket betød, at Denisova-mennesket sandsynligvis levede længere vestpå end hidtil troet.
Denisova-dna fundet i europæere tyder på, at denisovaerne (rød) har delt et stort leveområde med neandertalerne (blå).
Hvorfor forsvandt denisovaerne?
Denisovaernes dna kan være endt i nulevende europæere, ved at de har blandet sig med neandertalere, som derefter har blandet sig med Homo sapiens.
Den hypotese blev yderligere forstærket, da arkæologer fandt spor af dna fra både neandertalere og denisovaer i knogleresterne fra denisova-pigen Denisova 11.
Ifølge forskerne uddøde denisovaerne sandsynligvis samtidig med neandertalerne for omkring 40.000 år siden.
Hvad der tog livet af denisovaerne, vides endnu ikke, men det og mange flere spørgsmål håber forskerne at kunne besvare i fremtiden.
Som Charles Perreault fra Arizona State University, der har været med til at analysere denisova-fossilerne fra Baishiya Karst-grotten i Tibet, udtalte i forbindelse med det seneste fund i 2019:
“Baishiya Karst-grotten giver os en unik adgang til denisovaernes levevis, og fundene slår fast, at denisovaerne, ligesom neandertalerne, ikke blot var en sidegren på menneskets stamtræ. De var en del af et stort net af uddøde forfædre, som bidrog til den menneskelige genpulje og formede menneskets evolution på måder, vi først lige er begyndt at forstå.”
Homo sapiens dyrkede sex med andre menneskearter
Det moderne menneske – Homo sapiens – dukkede op i Afrika for omkring 300.000 år siden. De seneste årtier har nye fund af Homo sapiens-fossiler i bl.a. Israel og Saudi-Arabien afsløret, at det moderne menneske udvandrede fra Afrika for helt op til 200.000 år siden.
Det betyder, at vores forfærdre kom i kontakt med flere af de andre menneskearter, der allerede beboede store dele af kloden – og dna-analyser afslører, at det moderne menneske også dyrkede sex med flere af dem.
For cirka 100.000 år siden parrede østlige neandertalere sig med moderne mennesker. Det viser forskning fra 2016, hvor det lykkedes at finde stumper af Homo sapiens-dna i neandertalfossiler dateret til at være minimum 100.000 år gamle. Det er dog uvist, om denne mennesketype har efterkommere i dag.
40.000 år senere udvekslede moderne europæere gener med vestlige neandertalere, formentlig i Mellemøsten. Det nære samliv fortsatte i Europa, hvilket betyder, at nulevende europæere bærer på mellem en og fire procent neandertal-dna.
Homo sapiens kastede dog ikke blot deres kærlighed på neandertaleren. Ifølge en undersøgelse fra 2018 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell fik moderne mennesker også børn med fortidsmennesket denisovaen i to forskellige tidsperioder i Asien.
Amerikansk forskning viser, at Homo sapiens også dyrkede sex med de afrikanske menneskearter Homo erectus og Homo habilis for mellem 60.000 og 20.000 år siden.