Din krop sladrer om fortiden

Tema - TEMA: Blodige slåskampe har formet dine kindben. Forandringer i klimaet har dikteret bredden på dine næsebor. Og ændringer i kostvanerne for mere end 10.000 år siden kan høres på dit sprog i dag. Din krop er spækket med spor fra dine forfædres drifter, nederlag og sejre. Og forskerne er først nu ved at afdække de dramatiske historier, der gemmer sig bag alt fra tykkelsen på dit pandeben til farven på dine øjne. Rejs med på rundtur i kroppen - og tilbage til en fjern fortid, hvor evnen til at få gåsehud kunne være forskellen mellem liv og død.