Forskere opdager ny menneskeart i grotte

Knoglefund afslører, at en hidtil ukendt menneskeart – Homo luzonensis – har levet på den filippinske ø Luzon for godt 50.000 år siden. Den 1,20 meter høje huleboer har levet på Jorden samtidig med Homo sapiens.

Knoglefund afslører, at en hidtil ukendt menneskeart – Homo luzonensis – har levet på den filippinske ø Luzon for godt 50.000 år siden. Den 1,20 meter høje huleboer har levet på Jorden samtidig med Homo sapiens.

Shutterstock

Filippinske forskere har opdaget en ny menneskeart i en grotte på landets største ø Luzon. De første fossile knoglerester og tænder blev fundet af arkæolog Armand Mijares helt tilbage i 2007.

Han troede oprindeligt, han havde fundet resterne af et dyr, men i løbet af de næste 12 år klargjorde undersøgelser og flere fund, at der var tale om en ny gren af Homo-slægten, som også tæller bl.a. Homo erectus og naturligvis Homo sapiens.

Tænder minder om nutids-menneskers

Den nye art er blevet døbt Homo luzonensis af forskerne efter øen, de er fundet på. Der er fundet rester efter i alt tre forskellige individer af arten, som levede for mellem 50.000 og 67.000 år siden.

Homo luzonensis var huleboer og bl.a. dens tænder mindede meget om nutidige menneskers. Knoglerne er dog meget små, så arkæologerne vurderer, at arten var under 1,20 m høj. Forskere over hele verden jubler også over fundet:

“Dette er et af de absolut vigtigste fund, vi kommer til at se i de næste mange år”, udtaler Aida Gómez-Robles, forsker i paleoantropologi, som vurderede undersøgelsen inden udgivelsen i tidsskriftet Nature.

Tænderne var små, men menneskelignende. I alt blev der gravet syv tænder, to fingerknogler, to tåknogler og en lårbensknogle op fra grotten, og hele knoglefundet stammer sandsynligvis fra to voksne og et barn.

© Callao Cave Archaeology Project

Jorden myldrede med menneskearter

Det filippinske fund understreger, at Homo-slægtens udbredelse på Jorden var mere mangfoldig, end forskerne oprindeligt forestillede sig.

De senere år har vist, at både Homo sapiens, hobbit-mennesket Homo floresiensis, Denisova-mennesket, neandertalerne og nu også Homo luzonensis levede samtidig på Jorden for omkring 50.000 år siden.

Nogle af menneskearterne dyrkede sex med hinanden og blandede gener, og det kan ses i det moderne menneskes arvemasse i dag.

Luzon-menneskets oprindelse er en gåde

Om Homo luzonensis havde kontakt med andre arter, og hvor de små huleboere stammer fra, er imidlertid stadig en gåde.

De kan være efterkommere af den tidlige menneskeart, Homo erectus, der forlod Afrika for ca. 1,5 mio. år siden – og måske endte på Luzon? Her kan de afrikanske udvandrere være skrumpet til Homo luzonensis gennem årtusinders isolation.

Homo luzonensis kan også være efterkommere af en helt anden menneskeart, der forlod Afrika før Homo erectus, hvilket ville være en sensationel omskrivning af menneskets tidlige udvandringshistorie.

Både tå- og fingerknoglerne er krumme hos Homo luzonensis, hvilket ifølge forskerne vidner om gode evner som træklatrere. Tåknoglen her er ca. 2,5 cm lang.

© Callao Cave Archaeology Project

Forskerne håber fremover at kunne udvinde brugbart dna fra Luzon-knoglerne for at kaste lys over mange de ubesvarede spørgsmål.

Det er indtil videre ikke lykkedes, men hvis det gør, kan det forsyne forskerne med vigtig viden om Homo luzonensis nærmere slægtskab med andre menneskearter – og dermed det lille filippinske hulemenneskes oprindelse.

Callao-grotten ligger helt mod nord på den store filippinske ø Luzon. Grotten er blevet udforsket af palæantropologer siden 2007.

© Google Maps