Et mindst 146.000 år gammelt kranie har ligget gemt i en kinesisk brønd i næsten 80 år.
Nu har forskere fra Hebei GEO Universitetet i Kina undersøgt fossilet, og deres analyser peger på et hidtil ukendt stenalder-menneske, der var os nært beslægtet – endda tættere end neandertalerne.
’Dragemanden’, som kraniet kaldes, kan dermed omskrive historien om Homo sapiens gevaldigt.
Gemt under Anden Verdenskrig, glemt i 80 år
I 1933 fandt kinesiske bønder det komplet bevarede kranie under opførelsen af en bro ved byen Harbin i Heilongjiang-provinsen.
Det komplet bevarede kranie blev fundet ved byen Harbin i 1933.
Områdets navn betyder Den Sorte Drage-flod, og derfor har forskerne døbt kraniet ’Dragemanden’.
Næsten 80 år efter fundet indleverede en af bøndernes barnebarn kraniet til universitetet.
Hans bedstefar havde gemt det i en brønd, så det ikke skulle falde i hænderne på japanerne under Anden Verdenskrig, forklarede han.
Ny menneskeart ligner et miks af andre arter
Forskerne har endnu ikke udvundet DNA af fossilet, til gengæld har de sammenlignet kraniets opbygning med andre menneskearter i en såkaldt fylogenetisk analyse.
Og Dragemanden både ligner og afviger nok fra andre stenaldermennesker til, at han bliver stamfaderen til en ny art, som forskerne har døbt Homo longi.
Dragemandens kranie. Den relativt store hjernekasse minder om vores egen, hvorimod bl.a. dens aflange og lave form peger mere mod andre menneskearter som neandertalerne.
Ligesom Homo sapiens har den nye art et relativt stort hjernekammer ovenpå et kort ansigt.
Til gengæld har Homo longi også flere træk fra andre arter som neandertalerne, denisova-mennesket og Homo heidelbergensis, specielt en aflang og lav hjernekasse, tykke øjenbryn, store kindtænder og næsten firkantede øjenhuler.
Ifølge forskerne har Homo longi forgrenet sig fra det moderne menneskes stamtræ for omkring 949.000 år siden, hvorimod neandertalerne begyndte deres egen særskilte udvikling mindst 50.000 år tidligere.
Dragemanden har altså delt forfædre med Homo sapiens væsentligt længere og må derfor regnes som en nærmere forfader til os end neandertalerne.
Dragemanden blandede sig med andre stenaldermennesker
Både neandertalerne, denisovaerne og Homo heidelbergensis levede i den Mellem Plæistocene Periode, der startede for 789.000 år siden, og sluttede for 130.000 år siden.
En rekonstruktion af, hvordan menneskearten Homo longi kan have set ud.
Med sine minimum 146.000 år har Dragemanden levet samtidigt med de tre kendte forfædre til vores art.
Og hans mange fællestræk med andre forhistoriske mennesker vidner om, at stenaldermenneskene har parret sig på tværs af arterne, påpeger forskerne.
På den måde kan Dragemanden blive et bevis imod den såkaldte Ud af Afrika-teori om, at alle menneskearter kommer fra Afrika og derefter har migreret til resten af verden.
Fundet af Dragemanden - og tidligere denisova-mennesket - tyder på, at forskellige stenaldermennesker er opstået i flere regioner og derefter har haft kontakt med hinanden.