Hjernen hos neandertalere var helt anderledes

Et enkelt gen har haft stor betydning for hjernens udvikling hos neandertalere.

Et enkelt gen har haft stor betydning for hjernens udvikling hos neandertalere.

Philipp Gunz

Hjerneforskere har nu skabt de første minihjerner med neandertal-gener, og til deres store overraskelse opfører de sig helt anderledes end tilsvarende minihjerner, som kun har gener fra det moderne menneske.

Dyrkning af minihjerner er en ny teknik, forskerne bruger til at studere, hvordan hjernen dannes, og hvordan de enkelte hjerneceller arbejder sammen.

For første gang har forskere dyrket såkaldte minihjerner med neandertal-gener.

© Alysson Muotri Lab/UC San Diego

Minihjernerne skabes ud fra stamceller, som får lov til at dele og organisere sig, som de ville gøre det naturligt i den tidlige fosterudvikling.

Forskere fra University of California i USA udskiftede ved hjælp af den såkaldte CRISPR-teknik et enkelt basepar i genet NOVA1 i stamcellerne, som dermed fik neandertalvarianten af genet. NOVA1 er kendt for at regulere en række andre gener, som har med hjerneudvikling at gøre.

Minihjerner med neandertal-genet (tv.) fik en grov og ujævn overflade sammenlignet med minihjerner med vores eget gen (th.).

© Alysson Muotri Lab/UC San Diego

Selvom forskellen kun var på et enkelt basepar, var effekten stor. Minihjernerne fik en mere ujævn overflade, de modnedes hurtigere, og deres elektriske aktivitet var større end i tilsvarende minihjerner med vores egen genvariant.

Desuden kommunikerede hjernecellerne anderledes ved at bruge andre proteiner i kontaktleddene, de såkaldte synapser.

Resultaterne giver forskerne mistanke om, at neandertalernes hjerner har fungeret fundamentalt anderledes end vores.