Nye dateringer af hulemalerier i Spanien vender op og ned på en gammel diskussion om neandertalerne. Det store spørgsmål har været, om nogle af de hulemalerier, som findes rundtom i Europa, kunne være lavet af den uddøde mennesketype.
Sivende vand afslører alderen
Et hold arkæologer har dateret hulemalerier, som er fundet i tre forskellige huler i Spanien, til at være mindst 64.800 år gamle. Dermed er de lavet, mindst 20.000 år før det moderne menneske forlod Afrika og nåede frem til Europa.
Hulemalerier er vanskelige at datere med den klassiske kulstof-14-metode, fordi de sjældent indeholder organisk materiale. Forskerne brugte derfor en ny metode til dateringerne.
De undersøgte de små aflejringer af mineralet kalkspat, som sivende vand gennem årene har efterladt som en tynd film over malerierne. Kalkspat indeholder små mængder uran, som langsomt henfalder til thorium. Ved at måle thoriumindholdet i kalkspatten kunne forskerne regne sig frem til maleriernes overraskende datering.
Neandertalere var kreative
Selvom de spanske hulemalerier ikke er lige så detaljerede som nyere malerier, viser de, at neandertalerne var i stand til at udtrykke sig kunstnerisk og tænke i symboler.
Hidtil har de fleste forskere ment, at de egenskaber var unikke for det moderne menneske. Evnerne har været anført som årsagen til, at neandertalerne bukkede under i konkurrencen med vores forfædre, men de nye dateringer viser, at årsagen sandsynligvis ikke er så simpel.