En ny storstilet dna-kortlægning på Island viser, at det mystiske Denisova-menneske, som uddøde samtidig med neandertalerne for ca. 40.000 år siden, var mere udbredt, end forskerne hidtil har troet.
Undersøgelsen er foretaget af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet og deCODE Genetics, og den omfatter arvemateriale fra 27.566 personer.
Forskerne gennemsøgte hele genomet hos islændingene, hvilket gør undersøgelsen grundigere end andre studier, som har fundet fremmed dna i nulevende mennesker.
Forskernes viden om denisovaerne bygger på meget få fund. Modellen her er skabt ud fra dna fra en enkelt fingerknogle.
Som forventet fandt forskerne spor af neandertal-dna i islændingene, ligesom det også findes i andre europæere.
Mere overraskende var det, at der også gemte sig spor af denisova-dna, og det ændrer billedet af, hvor udbredt denne menneskeart har været.
Blandede sig med vores forfædre
Hidtil er der kun fundet denisova-dna i østasiater og oprindelige folk i Papua Ny Guinea og Australien.
Derfor har forskerne ment, at denisovaerne holdt til i Sibirien og Østasien, og at arten blandede sig med Homo sapiens, som vandrede østpå fra Afrika.
Nye fund af denisova-DNA i europæere tyder på, at denisovaerne (rød) har delt et stort leveområde med neandertalerne (blå).
At denisova-dna’et også findes hos islændinge, og dermed formentlig også hos andre europæere, tyder på, at denisovaerne levede længere vestpå, end forskerne hidtil har troet.
Deres dna kan være endt i nulevende europæere, ved at de har blandet sig med neandertalere, som derefter har blandet sig med Homo sapiens.
En anden mulighed er, at denisovaer i Mellemøsten har blandet sig direkte med de Homo sapiens, som vandrede mod nordvest og indtog Europa.