Da vores forfædre udvandrede fra Afrika for omkring 60.000 år siden, mødte de andre menneskearter på deres vej. Og møderne var tætte. Genetiske undersøgelser har vist, at det moderne menneske blandede gener med både neandertalerne i Europa og denisovaerne i Asien.
Nu viser nye resultater, at de romantiske møder mellem arterne begyndte langt tidligere.
Neandertalernes Y-kromosom ligner vores
Forskere fra Max Planck Instituttet i Tyskland har isoleret Y-kromosomet fra tre neandertalere, som levede i perioden for mellem 38.000 og 53.000 år siden, og sammenlignet det med Y-kromosomet fra to denisovaer.
Tidlig udvandrer blandede sig med neandertalerne
En tidlig udgave af Homo sapiens gav sit Y-kromosom videre til neandertalerne i Europa, længe før vores egne forfædre forlod Afrika.
Familien splittes op
For over 600.000 år siden blev vores egen udviklingslinje skilt fra den linje, som senere udviklede sig til neandertalere og denisovaer.
Alle får deres særpræg
Neandertalerne i Europa skiltes fra denisovaerne i Asien, og ligesom Homo sapiens i Afrika udviklede de hver deres variant af kønskromosomer.
Neandertalere får nyt Y
For mellem 100.000 og 370.000 år siden gav en tidlig udgave af Homo sapiens sit Y-kromosom videre til neandertalerne for derefter at uddø.
Til forskernes overraskelse viste det sig, at neandertalernes Y-kromosom lignede det moderne menneskes meget mere end denisovaernes.
Det burde være omvendt, fordi neandertalernes og denisovaernes udviklingslinje skiltes, flere hundrede tusind år efter at deres fælles forfader blev skilt fra vores.
Homo sapiens var tidligt i Europa
Den bedste forklaring er, at en gruppe tidlige Homo sapiens er udvandret fra Afrika længe før den udvandringsbølge, vi selv nedstammer fra.
Ifølge forskerne har de tidlige udvandrere givet deres Y-kromosom videre til neandertalerne for mellem 100.000 og 370.000 år siden.
Nye fund af bl.a. en hjerneskal fra Grækenland (tv.) og en kæbe fra Israel viser, at forløbere for vores art forlod Afrika allerede for omkring 200.000 år siden.
Opdagelsen underbygger teorien om, at Homo sapiens er udvandret i mange bølger. De seneste år er der dukket flere fund op, som peger i den retning.
I Israel blev der i 2018 fundet en 180.000 år gammel Homo sapiens-kæbe. Og i Grækenland fandt forskere året efter en 210.000 år gammel hjerneskal, som også ligner Homo sapiens.
Vores arts historie uden for Afrika er dermed meget ældre, end vi tidligere har troet.
