Ny kinesisk art er vores nærmeste slægtning

Nu havde vi lige vænnet os til at se neandertaltræk i hinanden – og os selv: den lave pande, den store næse og den brede mund. For neandertaleren var jo vores nærmeste slægtning, troede vi. Men nej. Hils i stedet på Dragemennesket fra Kina, en hidtil ukendt menneskeart, som ifølge forskere står os nærmere end neandertaleren.

Ganske vist kender vi kun til den nye menneskeart fra et enkelt kraniefund. Til gengæld er kraniet det største og mest velbevarede eksemplar af et fortidsmenneske, forskerne nogensinde har set. Det ekstremt brede og aflange kranie mangler ganske vist underkæben og har kun en enkelt tand tilbage, men bortset fra det er vores nye slægtning helt intakt.

Kraniet, der er fundet i byen Harbin i det nordøstlige Kina, har en unik blanding af moderne og primitive træk. Derfor mener kinesiske forskere, at det tilhører en hidtil ukendt menneskeart, som de har døbt Homo longi, Dragemennesket, efter fundstedet, provinsen Heilongjiang, som betyder “Den sorte drages flod”. Og en computeranalyse af kraniets træk placerer den nye art lige ved siden af Homo sapiens på menneskets stamtræ – foran neandertaleren.

Sammen med en håndfuld andre asiatiske kraniefund fra de senere år har det for alvor sat Asien på verdenskortet som et hotspot i menneskets evolution.

“Det her kranie viser, at der var en tredje menneskelinje i Kina sammenlignelig med neandertalerne og Homo sapiens og med sin egen evolutionære historie over hundredtusinder af år,” siger palæoantropologen professor Chris Stringer fra Natural History Museum i London, der har været med til at analysere det nye fund.

At vi overhovedet er kommet til at stå ansigt til ansigt med vores nye slægtning, er et utroligt held, for kraniet dukkede op af jorden tilbage i 1933, men blev gemt væk i en brønd, hvor det nær var blevet glemt.

Broarbejder fandt kraniet i mudder

I 2018 lå en gammel kinesisk mand på sit dødsleje. Han havde en hemmelighed, som han nu endelig ville dele med sine børnebørn:

Som ganske ung, i 1933, arbejdede manden på et brobyggeri ved floden Heilong Jiang i byen Harbin under japanernes besættelse af Kina. I flodmudderet stødte han en dag på en genstand, og da han samlede den op, stirrede han lige ind i et par store, firkantede øjenhuler i et enormt kranie.

Den unge bygningsarbejder skjulte kraniet i et stykke tøj og tog det med hjem. For at undgå, at japanerne skulle få fingre i fundet, sænkede han det ned i en udtørret brønd.

At arbejde for japanerne var skamfuldt, så måske derfor havde manden ikke røbet sin hemmelighed før. Men nu, 85 år senere, fisker børnebørnene kraniet op af brønden og afleverer det til palæontologen Qiang Ji ved GEO University i Shijiazhuang i Hebeiprovinsen. Og han kan dårligt tro sine egne øjne, da han ser, hvor stort og intakt fossilet er.

Qiang Ji samler et hold af kinesiske forskere og inviterer også to internationalt kendte eksperter i forhistoriske mennesker til at deltage: professor Chris Stringer fra Natural History Museum i London og professor Rainer Grün, tidligere leder af det australske center for forskning i menneskets evolution.

I næsen på kraniet finder forskerne en smule mudder, som kan bruges til at identificere og datere fundstedet nærmere. Og de vover at bore et lille hul i næseknoglen for at få lidt knoglemasse, som de kan bruge til datering af Dragemennesket.

Ud fra knoglen har forskerne kunnet fastslå, at dragemennesket levede for mindst 146.000 år siden. Kraniets størrelse og træk tyder på, at det tilhørte en kraftig mand. Og graden af slid på tandens emalje afslører, at han højst var 50 år.

Selvom det præcise fundsted er ukendt, er det sikkert, at kraniet lå i flodbredden ved Dong Jiang-broen. Derfor hentede forskerne boreprøver op herfra, og geokemikere analyserede sedimenter og andre fossiler. Sammensætningen af mudderet fra næsen svarede til boreprøverne og afslørede, at kraniet har ligget i sedimentlag dannet for 138.000-309.000 år siden. Det passer med dateringen af kraniet.

Tilfældigvis er området her særlig rigt på fossiler, så rester af forhistoriske dyr og planter har hjulpet forskerne med at rekonstruere den verden, som Dragemennesket levede i. Det tegner billedet af et økosystem med nok af spiselige planter og fisk til at brødføde jæger-samlere, men også et barsk og bidende koldt klima.

I dag har byen Harbin i gennemsnit omkring minus 16 grader om vinteren, og det var ikke meget varmere, dengang manden levede. Forskerne mener, at kulden har krævet, at de kinesiske fortidsmennesker var avancerede nok til at slå ild, bære klæder og bygge hytter. Ellers havde de ikke overlevet.

Dragemennesket kan også have haft et ekstra lag isolerende fedt og mere hår på kroppen end nutidsmennesket.

Kinesisk familie driller forskerne

Som led i analysen af Dragemenneskets kranie sendte forskerne kraniet ind i en CT-skanner og genskabte det i 3D. Derefter kunne de måle alle dele af kraniet op efter internationale standarder. I alt 600 kendetegn blev registreret, deriblandt også, hvad fossilet mangler som fx visdomstænder.

Derpå fodrede forskerne et computerprogram med de mange data og bad programmet gennemføre statistiske sandsynlighedsberegninger af det indbyrdes slægtskab mellem Dragemennesket og omkring hundrede andre menneskefossiler fra hele verden, som også er genskabt i 3D.

Computeren placerede fossilerne i grupper ud fra deres fysiske træk i et såkaldt fylogenetisk slægtstræ, der viser, hvordan de forskellige arter sandsynligvis har udviklet sig evolutionært.

Resultatet var et slægtstræ med fem grene fra den ældste til den yngste art. Først Homo erectus, så Homo heidelbergensis, dernæst neandertaleren efterfulgt af “Harbin-gruppen” med det nye kranie og til sidst Homo sapiens.

Det nye kranie blev altså placeret i den såkaldte Harbin-gruppe, der tæller fem andre hele og delvise kranier fra Kina navngivet efter fundsted: Dali, Jinniushan, Hualongdong, Xuchang og Maba. Og forskere diskuterer nu, om det nye kranie udgør en selvstændig art eller er af samme art som et eller flere af de andre fossiler i gruppen.

De fem udgør en gådefuld kinesisk familie, som forskerne har kæmpet med at artsbestemme i de seneste år, for ligesom det nye fund passer de ikke rigtig ind i teorierne om menneskets evolution, hvor afsættet er, at primitive træk udvikler sig gradvist fra den afrikanske Homo erectus til moderne træk hos Homo sapiens. De har alle hver deres blanding af moderne og primitive træk.

En lignende blanding af nyt og gammelt ses på to kranier, der er fundet i Afrika: det 315.000 år gamle Jebel Irhoud-kranie fra Marokko og Eliye Springs-kraniet fra Kenya, som er mellem 200.000 og 300.000 år gammelt.

De kinesiske fortidsmennesker passer altså hverken geografisk eller tidsmæssigt ind i de velkendte teorier om menneskets evolution.

Neandertaleren må vige pladsen

Forskerne arbejdede på at analysere det nye kranie i tre år, inden de var klar til at fremlægge deres teori om, hvordan det passer ind i evolutionshistorien.

Qiang Ji og med ham en håndfuld af de andre kinesiske forskere mener, at kraniets træk er så specielle, at det må tilhøre en hidtil ukendt art, som de har givet navnet Homo longi (Dragemennesket). Teorien om den nye art præsenterede forskerne i en artikel i tidsskriftet The Innovation udgivet af Cell Press.

Samtidig har de kinesiske forskere offentliggjort to andre artikler om fundet sammen med resten af forskergruppen. Den ene handler om dateringen af kraniet, den anden om slægtstræet, som viser, at kraniet sammen med andre kinesiske fossiler udgør en selvstændig søsterlinje til Homo sapiens, der er tættere på os end neandertalerne.

Resultaterne har vakt debat både i og uden for videnskabelige kredse. Alle er begejstrede for fundet i sig selv, men menneskets oprindelse er et følsomt emne, som involverer national stolthed og videnskabelig prestige.

Nogle finder det overraskende, at Harbin-gruppen tager neandertalerens plads, for igennem flere år har det været en ubestridt antagelse, at Homo sapiens og neandertaler var hinandens nærmeste slægtninge.

Stamtræet overrasker også ved at rykke opsplitningen mellem neandertalere og Homo sapiens 400.000 år længere tilbage, så den angiveligt skulle have fundet sted for omkring en million år siden.

Det passer ikke med kendte fossiler. Ifølge det nye slægtstræ var Homo sapiens i Europa og Asien for 400.000 år siden, men det ældste fossilfund er dateret til for 210.000 år siden.

Forskerne bag slægtstræet mener, det passer med en teori om, at opsplitningen er sket allerede i Afrika. Men de tager også selv forbehold for, at der kan være usikkerheder i computermodellen.

En af dem er, at slægtstræet først og fremmest bygger på morfologi – altså kraniernes fysiske form. Og det er usikkert, fordi mange af fossilerne består af enkelte brudstykker, som er rekonstrueret via computersimulering.

Palæoantropologen Chris Stringer, der er medforfatter til artiklen om slægtstræet, siger om sin egen reaktion på computerens beregninger:

“Jeg har længe haft en idé om, at der var en særlig menneskeart i Østasien, men jeg blev overrasket over, at den her linje er tættere på Homo sapiens end på neandertalerne”.

Også udmeldingen om, at det nye fund er en ukendt art, overrasker. Og på det punkt er Chris Stringer uenig med sine kinesiske kolleger. Han mener, at det nye kranie minder mest om et af de andre kranier i den kinesiske Harbin-gruppe, Dali-kraniet. Det kranie har også kraftige øjenbrynsbuer, men flade kindben og et komprimeret ansigt.

Andre forskere mener, at det er umuligt at afgøre, om kraniet tilhører en ukendt art ud fra et kæbeløst kranie – og uden et præcist fundsted. De peger på, at der er gået inflation i opfindelsen af nye menneskearter.

Kraniet kan have tilhørt en kendt art, og dets størrelse og særlige træk kan skyldes naturlig variation, mener de. Måske var Dragemennesket bare en kæmpe blandt sine egne, eller han havde et usædvanlig stort hoved.

Måske var manden en denisova

Flere andre forskere har foreslået, at det nye kranie er identisk med det mystiske Denisova-menneske, en nær slægtning til neandertaleren, som vi fortrinsvis kender fra dna-analyser. Der er kun fundet en lillefingerknogle, et par tænder og en stump af et kranie i en hule i Sibirien. Dertil kommer en underkæbe i en hule i Tibet.

Men netop den kæbe spiller en vigtig rolle, for den er regnet med i slægtstræet. Computeren har nemlig regnet ud, at hvis det nye kranie havde haft en kæbe, ville den se omtrent ud som den tibetanske denisova-kæbe, som er 160.000 år gammel. Så dragemennesket kan have været en denisova – eller også har den nye art Homo longi haft en kæbe, som bare ligner en denisovas kæbeparti.

Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie ved Københavns Universitet og direktør for Naturhistorisk Museum i København, er blandt dem, der hælder til, at kraniet er fra en denisova.

”Vi har en forventning om, at denisovaen vil være mere robust bygget, og det passer med kraniet her og gør bestemt ikke fundet mindre interessant. Det vil være fantastisk endelig at få mere viden om, hvordan en denisova så ud,” siger han.

Spørgsmålet om arten er imidlertid ikke så afgørende, mener palæoantropologen Chris Stringer. Han er mere optaget af, at der nu tegner sig en ny gren på menneskets slægtstræ: Harbin-gruppen med en blanding af primitive og moderne træk. Fundene er lidt forskellige, men tilstrækkelig ens til, at de udgør en særlig gruppe.

Og nogle af dem er måske af samme art. Nogle forskere mener, at det er tilfældet med Dali, Jinniushan og Hualongdong. Og hvis Chris Stringer har ret i, at Dragemennesket også er en Dali-mand, så tilhører så godt som hele gruppen den samme art.

“Uanset hvad vi kalder arten, er det her fund og de andre kinesiske fossiler bevis på, at en vigtig del af menneskets evolution fandt sted i Sydøstasien for 100.000-500.000 år siden. Og det passer med, at vi igen og igen ser, at idéen om, at en enkelt udviklingslinje førte frem til Homo sapiens, er forkert,” siger Chris Stringer.

I Harbin arbejder forskerne nu videre med at analysere det nye fund. Men uanset om Dragemennesket er en ukendt art eller viser sig at være identisk med et eller flere af de andre fossiler i Harbin-gruppen, har fundet stor betydning, for det passer perfekt med en voksende erkendelse af, at evolutionshistorien er langt mere kompleks, end vi har gået og troet.

Derfor skal vi heller ikke regne med, at det er sidste gang, en nær slægtning må se sig væltet af pinden til fordel for endnu en fætter fra fortiden.