Ved at grave sig ned gennem sandlagene kunne forskerne identificere seks perioder gennem den sidste halve million år, hvor et ekstraordinært fugtigt klima har forvandlet lavningen til en sø omgivet af frodige græssletter.
I fem af lagene fra de våde perioder fandt de stenredskaber, som vidner om, at mennesker har levet ved søbredden for omkring 400.000, 300.000, 200.000, 100.000 og 55.000 år siden.
Mennesker og dyr fulgtes ad
Forskerne fandt ikke fossiler af menneskeknogler, men lagene var rige på knoglefossiler fra store dyr som flodheste, elefanter og strudse. Fossilerne viser, at ikke kun mennesker, men også dyr vandrede ud af Afrika og fandt et nyt liv ved de arabiske oaser.
De ældste stenredskaber, som er 300.000-400.000 år gamle, er sandsynligvis lavet af den tidlige menneskeart Homo erectus, som var den første, der udvandrede fra Afrika. De senere redskaber, fra perioderne for 100.000 og 200.000 år siden, er finere forarbejdet, og forskerne tilskriver dem derfor vores egen art.
De rige fund i Khall Amayshan 4, som ligger i den nordlige del af Saudi-Arabien, tyder på, at udvandringsbølgerne er rullet ud af Afrika via Sinaihalvøen i det nordlige Egypten – og ikke via den sydlige rute fra Afrikas Horn til det nuværende Yemen.
De seneste stenredskaber, fra perioden fra for ca. 55.000 år siden, ligner ifølge forskerne redskaber, som er lavet af neandertalere. Der er tidligere fundet spor af neandertalere i Mellemøsten, så det er muligt, at de i våde perioder er vandret sydpå til oaserne på Den Arabiske Halvø, hvor de har mødt medlemmer af vores egen art.