Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Menneskets udvikling Neandertaler

Snor kvæler myten om den dumme neandertaler

Verdens ældste stump flettet snor er fundet i Frankrig, og de snoede træfibre afslører nye sider af neandertalernes intelligens.

Shutterstock

Gryntende, skindklædte halvaber har historisk set været den gængse beskrivelse af neandertalere. Men senest har en stump snor bevist, at menneskets artslige fætre både havde kendskab til sæsonbetingede naturressourcer og kendte til fletteteknikker.

Efter 40.000 år som uddød art indikerer fundet og flere nye undersøgelser, at videnskaben må gentænke synet på neandertalernes intelligens.

Fiberstump røber neandertalernes viden

Snorstykket blev fundet fastklemt på en flig af et stenredskab tre meter under jorden i hulen Abri du Maras i det sydlige Frankrig, der siden 2006 har afsløret 4000 neandertalerfund.

Snorens fibre er snoet mod både højre og venstre i såkaldte Z- og S-twists, så de ikke snoede sig op igen.

© C2RMF, N. Mélard

Ud fra jordlagene, stenredskabet blev fundet i, har arkæologer fastsat snorens alder til mellem 41.000 og 52.000 år – mere end 20.000 år ældre end det hidtil ældste stykke snor.

Fund efter homo neanderthalensis har indtil for nylig primært været af hårdføre materialer som sten eller ben, mens artens forgængelige materialer typisk er forgået. Det flettede fragment er fremstillet af tre træfibre, der har ligget beskyttet af omgivende sten.

Snorstumpen på bare 6 mm (markeret med firkant) kan have været bundet rundt om det stenredskab, fiberresten blev fundet på.

© M.-H. Moncel

De blot seks millimeter snor giver et nyt indblik i neandertalernes forståelse af verden omkring dem. Fx er træfibrene, der muligvis stammer fra et nåletræ, opsamlet fra den inderste bark – kaldet bast – som lettest frigøres i foråret og forsommeren, hvor plantesaft stiger op i træet.

Fletteteknikken svarer til nutidige metoder, hvor fibrene snos både mod venstre og højre for at modvirke at fibrene snor sig ud igen. Med teknikken har neandertalerne teoretisk set kunnet lave alt fra tøj, reb, net, måtter og både.

Neandertalerhjernen var sammensat anderledes

For det moderne menneske er vævning én blandt mange teknikker, der adskiller os fra laverestående væsner. Fundet af snoren viser, at neandertalerne både kulturelt og kognitivt var tættere på datidens Homo sapiens end tidligere antaget.

Andre nylige fund antyder fx, at neandertalerne lavede værktøj, lim af birkebark og perler til smykker og afvikler yderligere myten om neandertalernes underlegne kultur og intelligens.

Den videnskabelige konsensus er efterhånden, at neandertalere var intelligente, men at deres hjerner var skruet anderledes sammen end menneskers. En kortlægning af det blot tredje neandertalergenom viste fx for nylig, at områder i hjernen forbundet med planlægning, beslutningstagen og motivation fungerede anderledes end hos Homo sapiens.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul