Stonehenge var gravplads for fjerne folkeslag

Det mytiske monument har afgivet endnu en hemmelighed, der gør os klogere på, hvordan fortidens briter levede.

Det mytiske monument har afgivet endnu en hemmelighed, der gør os klogere på, hvordan fortidens briter levede.

Shutterstock

Den 5000 år gamle ikoniske stensætning Stonehenge i England er fravristet endnu en hemmelighed.

Tæt ved de store stenblokke har arkæologer før fundet rester af kremerede lig, som er lige så gamle, og det har ført til teorien om, at monumentet er rejst til ære for de døde.

Ingen har vidst, hvem de forbrændte knogler tilhørte, men det er nu opklaret med nye analyser foretaget af engelske arkæologer.

En rejse på 220 km

Rester af knogler og kranier begravet ved Stonehenge stammer fra mennesker, som levede 220 km væk i Preseli Hills i Wales.

Rester af knogler og kranier begravet ved Stonehenge stammer fra mennesker, som levede 220 km væk i Preseli Hills i Wales.

Ligene er blevet brændt, før knoglerne blev begravet, og derfor er det ikke muligt at trække brugbart dna ud af dem.

I stedet sammenlignede forskerne forskellige udgaver, såkaldte isotoper, af grundstoffet strontium.

Sammensætningen af strontium-isotoperne varierer forskellige steder, og derfor bærer vi alle rundt på en slags fingeraftryk, som viser, hvor vi har levet de seneste ti år.

©

Analyserne af knoglerne afslørede, at 10 af de 25 begravede personer med stor sandsynlighed stammer fra Preseli Hills i det vestlige Wales 220 kilometer fra Stonehenge.

De andre 15 er fra området lige omkring Stonehenge. De nye resul­tater viser, hvor meget mennesker på de britiske øer bevægede sig rundt for 5000 år siden.