Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Supercomputer afslører: Mennesket fortrængte neandertalerne

Glem pludselige klimaforandringer og krydsavl med andre arter. En supercomputer har regnet sig frem til årsagen til neandertalernes endeligt.

Cleveland Museum of Natural History / Wikimedia Commons

Mystikken har i årevis omgærdet neandertalernes udryddelse. De levede i Europa og Asien i 300.000 år, men for 43–38.000 år siden uddøde arten hurtigt. I årevis har forskere spekuleret over, hvad der slog dem ihjel. Var det klimaforandringer, sygdom, avl eller krig med andre arter?

Nu mener klimaforskeren Axel Timmermann ved hjælp af en supercomputer at have fundet bevis for, hvad der slog det sidste søm i neandertalernes ligkiste.

Konklusionen er klar: Neandertalernes hastige undergang kan ikke forklares uden at inddrage samspillet med det moderne menneske, Homo sapiens, der forlod Afrika for omkring 50.000 år siden.

Da Homo sapiens gik frem, gik neandertalerne tilbage. Axel Timmermanns supercomputer-beregninger tegner et billede af befolkningsudviklingen i Europa for 73.000-38.000 år siden.

© Axel Timmermann / Center for Climate Physics / Pusan National University

Model viser arternes udbredelse

Supercomputeren Aleph på Pusan National University i Sydkorea blev fodret med flere tusind linjer kode med oplysninger om datidens klima- og miljø, der kan have påvirket levevilkårene i neandertalernes sidste tid – fx temperatur, nedbør og vegetation.

Ved hjælp af avancerede simulationer dannede Aleph en model, der viser, hvordan forandringerne har drevet udbredelsen af og kontakten mellem de to arter baseret på information om de områder, hvor der var fødevareressourcer til rådighed. I modellen yngler en lille del af de to befolkningsgrupper også på tværs, som de gjorde i virkeligheden.

Ved at skrue på parametrene og krydsreferere modellen med arkæologiske, palæo-antropologiske og genetiske spor efter neandertalerne kan Axel Timmermann se, at selv med pludselige klimaforandringer ville neandertalerne stadig have haft rigeligt med levesteder.

Desuden bliver arten med et realistisk niveau af krydsavl i modellen ikke opslugt af Homo sapiens.

Neandertalerne blev udkonkurreret

Neandertalerne overlevede endnu hårdere, tidligere istidslignende perioder og sameksisterede uden problemer med i Homo sapiens i ca. 10.000 år. Derfor kan hverken klima eller menneskets indtog forklare neandertalernes undergang alene.

Modellens bedste bud er, at det var kombinationen af knappe ressourcer og hård konkurrence, der førte til artens endeligt.

Den eneste vej til neandertalernes undergang er, hvis Homo sapiens i modellen har fx markant bedre jagtteknikker, modstandsdygtighed over for sygdom og højere forplantningsevne.

Det er første gang, en supercomputer er blevet brugt til at vurdere neandertalernes undergang. Forskeren bag vil nu raffinere modellen.

Nøglen til vores succes opstod drypvist

Kreativitet, samarbejde og sprog. En række evner gjorde Homo sapiens til verdens herskere – og mange af dem opstod allerede i vores forfædre.

  • Kreativitet gav os ild

    Primitive stenværktøjer blev brugt allerede af de såkaldte sydaber, som vores slægt nedstammer fra. Men med Homo erectus blev opfindsomheden større, da arten lærte at bruge ild.

  • Ny genvariant lod os tale sammen

    Evnen til at kommunikere er en grundpille for vores succes. De sproglige evner er bl.a. bundet til en variant af genet FOXP2, som opstod, før vores art delte sig fra neandertalere og denisovaer.

  • Samarbejde lagde store byttedyr ned

    Vores talent for samarbejde gav store fordele, ikke mindst når et stort byttedyr skulle nedlægges. Samarbejdsevnerne rækker længere tilbage end Homo sapiens, for vi ved, at fx neandertalerne også jagede storvildt.

  • © Shutterstock

    Rummelighed gav gruppen vokseværk

    Vores art har evnen til at leve i store tætte fællesskaber – måske som følge af, at vi har domesticeret os selv. Den beherskede og tolerante adfærd er blevet fremelsket, mens den hidsige og opfarende er blevet udrenset.

  • © Shutterstock

    Ekstrem tålmodighed satte mad på bordet

    Homo sapiens er formentlig den eneste menneskeart, som har udviklet landbrug. Årsagen er måske, at vi har en enestående tålmodighed, som lader os knokle for et fjernt fremtidigt udbytte.

Læs også:

Menneskets udvikling Neandertaler
Fortidsmennesker

Snor kvæler myten om den dumme neandertaler

3 minutter
Videnskabshistorie

For 75 år siden: Atombomben smeltede ørkenen til glas

15 minutter
Hvorfor forsvandt neandertalerne?
Fortidsmennesker

Hvorfor forsvandt neandertalerne?

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul