De to menneskearter, som er nærmest beslægtede med os, levede tæt op ad hinanden i tusindvis af år.
Det står klart, efter at arkæologer fra University of Wollongong i Australien har dateret jordlagene i den såkaldte Denisovahule i Sibirien, hvor der er gjort mange fund af både Denisova-mennesket og neandertalere.
Undersøgelserne viser, at denisovaerne brugte hulen fra for 287.000 år siden til for 55.000 år siden. Neandertalerne er der spor af i perioden fra for 193.000 til for 97.000 år siden.
Knogler afslører fortiden
Arkæologerne er ikke sikre på, at de to menneskearter har boet i hulen samtidig, men de regner med, at de har omgåedes hinanden flittigt.
Det bedste bevis for det blev fundet i hulen i august 2018, da genetiske undersøgelser af en knogle fra en ung pige viste, at hendes far var denisova og hendes mor neandertaler.
Pigens knogler er ca. 50.000 år gamle, og det betyder, at hendes familie må have levet tæt på hulen eller i den på et tidspunkt, hvor den var optaget af denisovaer.
Arkæologer har fundet knogler fra både neandertalere og denisovaer i Denisovahulen.
I hulen er der også gjort yngre fund af forarbejdede dyreknogler, mammutelfenben og strudseæggeskaller, som mennesker har efterladt sig. Disse fund er mellem 49.000 og 43.000 år gamle.
Nogle arkæologer mener, at de er efterladt af denisovaer, fordi der ikke er fundet knogler fra moderne mennesker i hulen.
Andre mener, at de er fra moderne mennesker, som ankom til hulen, kort efter at denisovaerne forsvandt.