Vi blev fingernemme for to millioner år siden

En muskel på indersiden af tommelfingeren har gennem hele menneskeslægtens historie givet os en uvurderlig fordel.

En muskel på indersiden af tommelfingeren har gennem hele menneskeslægtens historie givet os en uvurderlig fordel.

Katerina Harvati, Alexandros Karakostis, Daniel Häufle/Uni. Tuebingen

Et af de træk, som gør mennesket helt specielt, er vores tommelfinger.

En muskel på indersiden af det nederste led gør, at vi kan bøje fingeren indad, så vi både kan tage et fast greb om et økseskaft, og så tommelen sammen med pegefingeren kan lave det såkaldte pincetgreb, som er en forudsætning for at udføre finmotorisk håndarbejde.

Stenøkser fundet sammen med 1,75 mio. år gamle knogler viser, at selv de tidligste menneskearter har haft et godt håndelag.

© Yonas Beyene et al./PNAS

Evolutionsbiologer har derfor længe betragtet netop dette træk som afgørende vores arts succes. Men hvornår det opstod, har hidtil været en gåde.

Nu har forskere fra University of Tübingen i Tyskland fundet svaret ved at 3D-skanne fingerknogler fra en lang række arter, både fra Homo-slægten og fra de såkaldte sydaber, som opstod for ca. 4,5 millioner år siden og regnes for at være forløbere for vores slægt.

Vores slægt har patent på grebet

Ud fra skanningerne skabte forskerne digitale rekonstruktioner af fingermusklen, som kaldes opponens pollicis. Herefter lavede de computersimulationer over den styrke, musklen har leveret.

Musklen opponens pollicis bøjer tommelfingeren indad, så den fx kan lave et pincetgreb med pegefingeren. Hos chimpansen (A) er musklen kun halvt så bred som hos mennesket (B).

© Katerina Harvati, Alexandros Karakostis, Daniel Häufle/Uni. Tuebingen

Resultaterne viste, at alle Homo-arterne besad et greb, som var lige så stærkt som det, vi har i dag. Sydaberne havde derimod et meget svagere greb, som kan sammenlignes med nulevende chimpansers.

Det fleksible og stærke greb er dermed lige så gammelt som menneskeslægten, dvs. omkring to millioner år.

Det fleksible greb gjorde Homo erectus i stand til at fremstille avancerede jagtvåben og redskaber til at partere byttet med.

© Christian Jegou PubliPhoto Diffusion/SPL

På det tidspunkt opstod en af vores mest succesrige forfædre, Homo erectus, som spredte sig i både Afrika og Asien.

Arten levede i over 1,8 millioner år, brugte ild og skabte avancerede stenredskaber som håndøkser og knive – formentlig godt hjulpet af en smidig tommelfinger.