Fossiler afslører havmonster dobbelt så stort som en spækhugger
Forstenede knoglerester fra forhistorisk havdyr fundet ved et tilfælde. Opdagelsen kan afgøre gammel debat.
Den nye havkrybdyrsart er den største af sin art, der er fundet til dato. Fossilfundet kan dermed afgøre gammel strid.
Den britiske professor David Martill besøgte sammen med den ph.d.-studerende Megan Jacobs det engelske museum Abingdon County Hall Museum i Oxfordshire for at affotografere et ichthyosaurskelet.
Ved et tilfælde fandt de noget overraskende i en skuffe, som ellers var kategoriseret som en dinosaur-rest.
I skuffen lå en fossil ryghvirvl, som for mange år siden var fundet ved Kimmeridge Clay Formationen, der oprindeligt blev opdaget under udgravninger på ved en gård i Themsen-dalen i Oxfordshire, England.
Museumskuratoren fortalte, at de havde tre mere på lager fra samme udgravning.
"Dave åbnede skuffen, og der var en enorm rygrad i den - den var på størrelse med middagstallerken", fortæller Jacobs til BBC.
"Vi fik den ud og kiggede og konkluderede, at det var ikke fra en dinosaur, men et kæmpe havlevende krybdyr."
Hvad de helt præcist havde fundet, var fossiler af en ny art af det frygtindgydende havmonster, pliosaur, der jagtede byttedyr i havene i den sene Juraperiode for omkring 145 til 152 millioner år siden.
De to palæontologer fra University of Portsmouth har undersøgt fossilerne nærmere og offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Proceedings of the Geologists’ Association.
Kan afgøre gammel strid
Pliosaureren var et kødædende havdyr med et massivt hoved og en kort hals, der førte ned til en dråbeformet krop med fire små svømmefødder.
Kraniet var fyldt med skarpe tænder på størrelse med en T. rex’, der stak ud fra kæberne på samme måde som nutidens krokodiller.
Her ses en af de fire ryghvirvler fra forskellige vinkler. Til venstre ses den originale knogle, og til højre en 3D-scanning af samme knogle.
Forskerne foretog en topografisk laserscanning af hvirvlerne, og derfra skabte de en række digitale tredimensionelle scanningsbilleder, for at undersøge strukturerne i knoglerne nærmere.
Den nærmere undersøgelse viste, at denne art af pliosaurer har været mellem 9,8 og 14,4 meter lang, hvilket gør den dobbelt så stor som en nutidig spækhugger.
På denne illustration kan man få fornemmelsen af, hvor stor pliosaur-arten har været.
Dette kan hjælpe med at afgøre en gammel strid om pliosaurens størrelse. Tilbage i 1999 blev en art for første gange beskrevet som 25 meter lang i en BBC-dokumentarserie, men der manglede beviser for dette.
Senere mente andre forskere, den kun har været mellem 6-7 meter lang, og senest blev en pliosaur-art kaldet Kronosaurus beskrevet som mellem 10 til 11 meter.
"Det er vidunderligt at bevise, at der faktisk var en gigantisk pliosaurart i det sene Jura-hav," fortæller David Martill i en pressemeddelelse.
"Det vil ikke overraske mig, hvis vi en dag finder nogle klare beviser på, at denne monstrøse art var endnu større."