Nogle har været kendt i tusindvis af år, andre i århundreder - og et af de nyeste opstod i slutningen af juli.
Et enkelt huser kæmpe salamandere og leoparder, mens et andet har stået i brand i over 50 år.
Jordfaldshuller opstår som regel, når fast undergrund opløses (eroderes) af underjordiske floder eller nedsivende regnvand.
De er en naturlig del af jordklodens geologiske udvikling, men kan også fremprovokeres i forbindelse med minearbejde og byggeri.
Her er fem af de mest spektakulære af slagsen:
Europas største: Den røde sø, Kroatien
Den røde sø i Kroatien ligger i europas største jordfaldshul.
Målt i volumen (25-30 millioner kubikmeter) er Den Røde Sø ikke bare Europas største, men også et af verdens største jordfaldshuller.
Jordfaldshullet er 528 meter dybt, mens søen i bunden er målt til at være 281 meter dyb.
Den Røde Sø er et typisk eksempel på et såkaldt karstlandskab, der ofte giver gode betingelser for jordfaldshuller. Et karstlandskab dannes, når porøse bjergarter som kalk bliver opløst af regn eller vandløb.
I takt med at kalken opløses af den kuldioxid, der findes i regn, der flyder ned gennem sprækker i jorden, udvider tunneller og hulrum sig langsomt i undergrunden. Over tid bliver disse hulrum så store, at ‘loftet’ kollapser og skaber jordfaldshuller.
Søen får sin røde farve fra oxideret - rustet - jern.
Verdens dybeste: Xiaozhai Tiankeng, Kina
Xiaozhai Tiankeng i det sydlige Kina er fyldt med liv.
626 meter langt, 537 meter bredt og 662 meter dybt. Kan rumme 47600 olympiske svømmebassiner (119 millioner kubikmeter).
Xiaozhai Tiankeng (himmelhullet ved den lille landsby) er ikke bare svimlende dybt - det er også fyldt med liv.
Indtil videre er der blevet registret 1285 plantearter i jordfaldshullet, og der er blevet observeret træleoparder og kinesiske kæmpesalamandere.
Ligesom jordfaldshullet, der rummer Den Røde Sø, er Xiaozhai Tiankeng blandt andet blevet dannet i kraft af erosion fra regn. Men geologiske undersøgelser har vist, at den primære drivkraft bag jordfaldet er en 8,5 kilometer lang, underjordisk flod.
Xiaozhai Tiankeng opstod nemlig, da den underliggende hule, Difeng, brast sammen under jordens vægt. Difeng-hulen var dannet af den underjordiske flod, der stadig løber gennem landskabet.
Og mens vi er i Kina, kan vi lige så godt slå et smut forbi det nyligt opdagede jordfaldshul, Guanxi Zhuang.
LÆS OGSÅ: Huleklatrere finder fortidsskov i kaempe jordfaldshul
Selvom Guanxi Zhuang er noget mindre end Xiaozhai Tiankeng (306 meter langt, 150 meter bredt og 192 meter dybt), antager videnskabsfolk, at også dette ‘splinternye’ jordfaldshul gemmer på et rigt dyre- og planteliv.
Jordfaldshullet er nemlig sammenstyrtet på så livgivende vis, at der både falder sollys og vand helt ned til bunden af hullet, hvor der vokser 40-meter høje træer og skulderhøj underskov.
Overvåges konstant: Jordfaldshullerne i Berezniki, Rusland
Minebyen Berezniki ved Uralbjergene i Rusland er under konstant overvågning, fordi risikoen for jordfaldshuller er så høj. Jordfaldshullet på billedet er det største af ti jordfaldshuller i byen.
I den gamle mineby ved Uralbjergene i Rusland, Berezniki, er hver dag en påmindelse om, at fast grund under fødderne ikke altid er garanteret.
Det første jordfaldshul i byen opstod i 2007, og siden er der dukket ni mere op i landskabet.
Det, du ser på billedet, var oprindeligt 70 meter langt, 50 meter bredt og 15 meter dybt. Men i 2008 kollapsede undergrunden igen, og hullet måler nu 437 meter i længden, 323 meter i bredden og er 100 meter dybt.
Det betyder, at undergrunden i enkelte områder i byen er under konstant overvågning.
I en undersøgelse af overvågningen af jordfaldshullerne i Berezniki forklarer tre tyske geologer, at kaskaden af jordfald blev sat i gang i 2006, da minedriften i byen førte til en stor oversvømmelse.
Et andet berømt jordfaldshul, Porten til helvede, der ligger i Turkmenistan, er endnu et eksempel på jordfald, der er fremprovokeret på grund af udvinding af råstof.
Porten til helvede ligger ved Darvaza i Karakum-ørkenen i Turkmenistan. Jordfaldshullet er cirka 20 meter dybt og har stået i flammer siden 1971, hvor en sovjetisk olieboring fremprovokorede jordfaldet. For at afgrænse spredningen af den gas, der lå i et kammer under jordfaldshullet, blev jordfaldshullet antændt og har brændt lige siden.
Verdens dybeste blå hul: Dragehullet, Paraceløerne
Dragehullet i det Sydkinesiske Hav er det dybeste jordfaldshul under vand (blå hul) i verden. I jordfaldshullet findes masser af maritimt liv, mens der på bunden er iltfattigt og goldt.
Jordfaldshuller, der står under vand, kaldes blå huller - og Dragehullet i det Sydkinesiske Hav er verdens dybeste af slagsen, 301 meter.
Ifølge professor i geovidenskab på University of Connecticut, Lisa Park Boush, der har undersøgt blå huller ved Bahamas, kan både stigende og faldende havniveau og mikrobiologisk aktivitet være årsagen til, at blå huller opstår i havet.
Den første videnskabelige undersøgelse af Dragehullet foregik i 2015, hvor forskerne blandt andet undersøgte jordfaldshullets dimensioner og kemiske sammensætning.
På grund af det stillestående og dybe vand, er der nærmest ingen ilt i bunden af hullet, så forskerne måtte sende en robot ned for at foretage målingerne.
Unavngivet jordfaldshul, Tierra Amarilla, Chile, opstod den 30. juli 2022
Et jordfaldshul med en diameter på 36,5 meter dukkede op nær en kobbermine i Tierra Amarilla i Chile den 31. juli. Chilenske myndigheder ved fortsat ikke, om jordfaldshullet blev fremprovokeret direkte af minedriften i området.
Du har måske allerede set billeder af det nærmest cirkelrunde jordfaldshul i Tierra Amarilla, Chile, der opstod den 30. juli i år.
Tierra Amarilla ligger i Atacama-regionen i det nordlige Chile, der huser verdens tørreste ørken.
Gennem historien er geologien i området i høj grad blevet forandret som følge af råstofudvinding - heriblandt salpeter, kobber og lithium.
Minearbejdet i den mest nærliggende mine, Alcaparrosa, blev midlertidigt stoppet, da jordfaldshullet opstod.
Det vides endnu ikke, hvorfor det 25 meter brede og mere end 200 meter dybe jordfaldshul pludselig opstod, men den chilenske geologi- og minemyndighed, Sernageomin, undersøger sagen.
I en pressemeddelelse fra den 6. august forklarer Sernageomin, at man særligt vil rette blikket mod den del af minen, der ligger lige under jordfaldshullet - og som ifølge Sernageomin var overudnyttet.