1. Der fandtes kvindelige vikingekrigere
Der er flere arkæologiske fund, der tyder på, at der også fandtes kvindelige krigere i vikingetiden. Der var ikke mange af dem, men ud fra arkæologiske udgravninger, er der både i Danmark, Norge og Sverige eksempler på, at kvinder er gravlagt med våben og krigsheste.
Mest berømt er graven fra Birka, lidt uden for Stockholm, hvor en kvinde er blevet begravet med heste, en økse, sværd og pilekogger. I Danmark lige ved Roskilde har man fundet en kvinde begravet med et spyd, og derudover havde hun fået en mand hængt og lagt ned ved siden af sig, for at hun havde noget at "hygge sig med i efterlivet", som Jeanette Varberg formulerer det.
2. Kvinden kunne lade sig skille, hvis hun ikke fik sex i tre år
Hvis et ægteskab ikke fungerede, kunne både manden og kvinden lade sig skille. De islandske sagaer beskriver både fraskilte kvinder og enker, der gifter sig på ny samt en lang række skilsmisseregler. For eksempel kunne kvinden kræve skilsmisse, hvis manden ikke havde været i seng med hende i tre år, fordi han eksempelvis havde slået sig ned i et andet land under sine togter. Det var blandt andet for at sikre hustruen mod ensomhed.
Kvinden kunne også lade sig skille, hvis der opstod pludselig fattigdom i mandens familie, eller hvis manden var voldelig. Til gengæld blev det hårdt straffet, hvis kvinden var utro, til trods for at mændene gerne måtte bringe andre kvinder ind i hjemmet.
3. Kvinden kunne være kultleder og rådgive andre
Ifølge Varberg kunne kvindens rolle i kulten være meget afgørende, og hun kunne endda have en rolle i samfundet som kultleder. Disse kvinder blev kaldt vølver, og de kunne efter sigende "sejde". Det betyder, at de kunne få indsigt i en anden verden, som eksempelvis gudernes verden, åndernes verden eller ind i fremtiden eller fortiden. En vølve kunne derfor rådgive om alt til alle, og hun styrede sandsynligvis også store ritualer. Der findes en fortælling fra Volga med en kvinde, der blev kaldt 'Dødens engel', som stod for de store ceremonier forud for en vikingehøvdings begravelse.
Ved Kristendommens indførelse mistede vølverne deres funktion, og senere hen fik de samme betydning som hekse. I løbet af middelalderen blev der udstedt love, der skulle undertrykke hedenske ritualer, og det blev forbudt at sejde.
Se Jeannete Varberg fortælle om vølver og kvindernes rolle i kulten i videoen herunder.
Flere fortællinger fra vikingetiden
Hvis du er interesseret i vikingetiden og ikke mindst genderarkæologi, dykker bogen 'Viking - Ran, ild og sværd' ned i både mande- og kvinderollerne i vikingetidens norden. Forfatteren Jeanette Varberg kaster nyt lys over vikingetiden ved at sammenholde arkæologiske fund med skriftlige kilder og sagaer. Det er en bred fremstilling, der trækker tråde tilbage til jernalderen og fører vikingetiden frem til de første korstog. I bogen hører du ikke kun de traditionelle historier om vikingernes fremmarch i Europa, men også udviklingen af hele det Danmark, vi kender i dag.
Bogen kan købes lige her.