Dyk ned i Danmarks spændende historie
Synes du, at historie er spændende? Og kan du godt lide at fordybe dig i forskellige tidsperioder, episoder og historiske slag? Så kan Danmark faktisk byde på en bred vifte af fascinerende aktiviteter, der lader dig dykke helt ned i vores lange historie.

Rejs helt tilbage til vikingetiden
Der findes mange forskellige oplevelser i Danmark – og mange af dem er faktisk relaterede til den danske historie. For eksempel er der flere steder i landet, hvor du kan finde levn fra vikingerne. Fra monumenter til gravhøje eller vikingeborge, der findes mange mulige destinationer, hvor du kan føle dig lidt tættere på vikingerne.
Hvis du gerne vil have mere af vikingernes historie med, så er der ligeledes mange museer, der er helt eller delvist dedikerede til vores krigeriske fortid.
Kom tættere på den royale familie
Danmarks kongehus er verdens næstældste monarki, og det siger derfor sig selv, at der er masser af historie at dykke ned i. Og da rigtig mange af de gamle slotte og monumenter er blevet bevaret, er det faktisk relativt nemt at rejse tilbage til fortiden.
Blandt andet findes der mange slotte i Danmark, der er spredt godt ud. Du kan dermed tage på en lille ferie, hvor du rejser fra slot til slot. Og hvis du planlægger ferien rigtigt, har du endda mulighed for at komme ind og se nogle af slottene, da de i perioder er åbne for besøgende. Samtidig kan du lære meget ny viden via den guide, der står for at tage dig med rundt i de royale lokaler.
Følg udviklingen af Danmark gennem tiderne
Hvis du har gået dig en tur gennem en dansk by, måske særligt de større byer, har du sikkert opdaget, at der kan være stor forskel på arkitekturen. Og det skyldes ændringer i stilen i takt med, at Danmark blev mere moderne. Det giver dog anledning til at forestille sig et tidspunkt, hvor alle Danmarks huse var små og farverige, eller hvor bindingsværk var den eneste løsning. Men hvordan så det mon egentligt ud?
Hvis du har gået med disse tanker og forundringer, så er der god grund til at tage forbi Den Gamle By i Aarhus. Her er reelle bygninger fra samme tidsperioder blevet samlet, så du kan gå rundt i et kvarter, der på en prik ligner et givent tidspunkt i danmarkshistorien. Der er mulighed for at udforske attraktionen udenfor åbningstiderne – men kommer du indenfor åbningstiderne, kan du møde skuespillere, der er klædt og opfører sig efter deres givne tidsperiode. Og du kan endda få lov til at gå ind i husene og butikkerne, hvor du tilmed kan købe bagværk, der er fremstillet på ægte gammeldags vis.