Fossile pollenkorn sladrer
Pyramiderne uden for Kairo i bydelen Giza ligger i dag på en gigantisk sandslette med godt otte kilometer til Nilen. Det er langt for byggefolk uden kranbiler eller lastvogne at fragte kæmpestore stenblokke.
Derfor har der længe hersket en teori om, at de gamle egyptere kan have transporteret stenblokkene fra andre lokationer op gennem en nu udtørret forgrening af Nilen kaldet Khufu-grenen.
Det er denne teori, forskerne nu mener, de har bevist. Ved at udvinde pollenkorn fra flodsletter har forskerne skabt en detaljeret geologisk historie over denne skjulte flodsektion.
Her har holdet sporet væksten af over 61 forskellige planter langs flodsletten, der viser stigning og fald i vandstanden i flodgrenen hen over 8.000 år.
Ved at udvinde kernesedimentprøver fra flere steder omkring Giza fandt forskerne fossile pollenkorn indfanget gennem tusinder af år.
De fleste af disse pollenkorn stammer fra græs og blomster, som også kan findes langs Nilen i dag. Forskerne fandt også spor af sumpplanter, der viser, at floden har været intakt over en længere periode.
Forskningsresultaterne viste yderligere, at vandet i Khufu-grenen steg betydeligt under det, der kaldes Den Fugtige Afrikanske Periode, som strakte sig fra 14.800 år siden til 5.500 år siden.
Flod førte op til Sfinksen
Ved at sætte resultaterne op mod tidligere undersøgelser af klippelagene omkring pyramiderne, kunne forskerne konkludere, at vandstanden i Khufu-grenen har været høj længe efter fugtighedsperioden.
Derfor mener forskerne, at floden har ført helt op til stedet, hvor den store Sfinks vogter foran Giza-pyramiderne under byggerierne for 4.500 år siden.
Forskerne fandt også ud af, at vandniveauet i floden begyndte af falde under kong Tutankhamons regeringstid omkring år 1.330 f.v.t.
Til slut holdt forskerne deres resultater op mod undersøgelser af knogler og tænder fra datidens mumier. Til sammen viser de, hvornår der begyndte at herske tørke i området.