Byggerierne af Egyptens pyramider for 4.500 år siden har længe været omgærdet af stor mystik. Særligt spørgsmålet om hvordan egypterne fragtede de enorme byggesten op til byggepladserne, har optaget arkæologer.
Et internationalt forskerhold fra Frankrig, Kina og Egypten har muligvis fundet svaret.
I en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PNAS har de påvist, at en forgrening af floden Nilen har ført helt op til Giza-pyramiderne.
"For at opbygge plateauets pyramider, grave og templer ser det nu ud til, at gamle egyptiske ingeniører udnyttede Nilen og dens årlige oversvømmelser ved at bruge et genialt system af kanaler og bassiner, der dannede et havnekompleks ved foden af Giza-plateauet,” skriver forskerne i deres artikel.
Khufu-pyramiden er den største af de egyptiske pyramider og blev bygget som gravsted for faraoen Khufu for omkring 4528 år siden. Nyere forskning tyder på, at ydersiden var belagt med et skinnende materiale.
Giza-pyramiderne
Består af pyramiderne Khufu, Khafre og Menkaure – på græsk kendt som Kheops, Khefren og Mykerinos.
Den største af dem er Keops- eller Khufu-pyramiden, som blev bygget omkring år 2560 f.v.t. og er gravsted for faraoen Khufus (eller Kheops). Byggeriet tog mellem 20 og 30 år.
Pyramiden var oprindeligt 146,6 meter høj og bestod af mere end 2,3 millioner store stenblokke, der tilsammen vejede 6 millioner tons. Indeni findes et væld af indre passager og grave.
Fossile pollenkorn sladrer
Pyramiderne uden for Kairo i bydelen Giza ligger i dag på en gigantisk sandslette med godt otte kilometer til Nilen. Det er langt for byggefolk uden kranbiler eller lastvogne at fragte kæmpestore stenblokke.
Derfor har der længe hersket en teori om, at de gamle egyptere kan have transporteret stenblokkene fra andre lokationer op gennem en nu udtørret forgrening af Nilen kaldet Khufu-grenen.
Det er denne teori, forskerne nu mener, de har bevist. Ved at udvinde pollenkorn fra flodsletter har forskerne skabt en detaljeret geologisk historie over denne skjulte flodsektion.
Her har holdet sporet væksten af over 61 forskellige planter langs flodsletten, der viser stigning og fald i vandstanden i flodgrenen hen over 8.000 år.
Ved at udvinde kernesedimentprøver fra flere steder omkring Giza fandt forskerne fossile pollenkorn indfanget gennem tusinder af år.
Kortet viser, hvordan Khufu-forgreningen fra Nilen i Egypten tidligere nåede udkanten af det store Giza-pyramidekompleks. Nutidens Nil er markeret med blå, mens nogle af de forskellige boringer er markeret med rød.
De fleste af disse pollenkorn stammer fra græs og blomster, som også kan findes langs Nilen i dag. Forskerne fandt også spor af sumpplanter, der viser, at floden har været intakt over en længere periode.
Forskningsresultaterne viste yderligere, at vandet i Khufu-grenen steg betydeligt under det, der kaldes Den Fugtige Afrikanske Periode, som strakte sig fra 14.800 år siden til 5.500 år siden.
Flod førte op til Sfinksen
Ved at sætte resultaterne op mod tidligere undersøgelser af klippelagene omkring pyramiderne, kunne forskerne konkludere, at vandstanden i Khufu-grenen har været høj længe efter fugtighedsperioden.
Forskerne mener, at den nu forsvundne Khufu-gren har ført helt op til Sfinksen, som står foran Khufu-pyramiden.
Derfor mener forskerne, at floden har ført helt op til stedet, hvor den store Sfinks vogter foran Giza-pyramiderne under byggerierne for 4.500 år siden.
Forskerne fandt også ud af, at vandniveauet i floden begyndte af falde under kong Tutankhamons regeringstid omkring år 1.330 f.v.t.
Til slut holdt forskerne deres resultater op mod undersøgelser af knogler og tænder fra datidens mumier. Til sammen viser de, hvornår der begyndte at herske tørke i området.