Masken er faldet af Egyptens mest berømte hersker. Med bor og kanyler er tyske og egyptiske forskere trængt helt ind under huden på den over 3300 år gamle Tutankhamon og har for første gang udtaget dna fra knoglemarven af “kong Tut” og 15 andre kongelige egyptiske mumier.
Med moderne retsmedicinske metoder kortlægger de den unge faraos nærmeste familie og viser verden et helt nyt billede af det egyptiske farao-ikon. Han var langtfra en guddommeligt stærk skikkelse, men i stedet et indavlet skravl, der haltede omkring og led af flere arvelige sygdomme – formentlig et resultat af, at hans forældre var bror og søster.
Forskerne lukker konspirationsteorier
Samtidig kaster forskerne nyt lys over, hvad der kan have slået den unge konge ihjel som blot 19-årig. Med gener fra malariaparasitten i faraoens knogler kan forskerne lukke årtiers konspirationsteorier om mord og intriger og i stedet pege på en mere banal kombination af ringe helbred, malaria og et slemt lårbensbrud kort før hans død.
“Alle troede længe, at han blev myrdet. Der er lavet store film og skrevet bøger om det, men nu er sagen lukket,” siger Egyptens chefarkæolog, Zahi Hawass.
Studiet er en milepæl, da de egyptiske myndigheder her for første gang har givet tilladelse til, at der udføres genetiske undersøgelser på de kongelige mumier, hvilket er startskuddet til et helt nyt forskningsfelt kaldet molekylær egyptologi.
“Det her åbner en ny æra for os,” siger Hawass.