Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

FUN FACT: Vidste du egentlig godt, at ...

Mange gode historier begynder med ordene "vidste du egentlig godt, at ..." - det er også tilfældet her. For lige her i FUN FACT får du, som navnet antyder, sjove, vanvittige og mærkelige videnskabelige historier, du formentlig aldrig hørt før.

Lasse Lund-Andersen

SENESTE NYT FRA FUN FACT

© Shutterstuck/NASA

Opfindelse inspireret af klæbrige skovkugler sikrer NASA's madpakker

Vidste du egentlig godt, at idéen til velcro blev åbenbaret under en hundeluftning i skoven, og at selve opfindelsen var så genial, at den blev brugt af NASA-astronauter på Apollo 11-missionen?

Den schweiziske ingeniør Georges de Mestral lufter sin hund i skoven. Året er 1941. På vej hjem undrer Mestral sig over de klæbrige kugler, som klamrer sig til hans bukseben og hundens pels.

Kuglerne kommer fra den tidsellignende plante skovburren - Arctium nemorosum. Plantens overlevelsesstrategi er at lade sin blomst hænge fast i pelsen på forbipasserende dyr, som derefter drysser og spreder frøene på deres videre færd.

Mestral ser et potentiale i skovens klistrede, lilla blomst. Og han bruger otte år på at forske i og producere syntetiske burrer, som kan klistre to materialer sammen.

Han døber opfindelsen velcro - en sammentrækning af ordene velvet og crochet - altså fløjl og krog - og patenterer den i 1955.

Herfra går det stærkt. Op gennem 60’erne tager den nye opfindelse kampen op mod lynlåsen, knappen og snørebåndet. Velcro anvendes på hospitaler til fx blodtryksmålere - og af NASA på Apollo 11-missionen på Månen, så madpakkerne ikke flyver rundt i kabinen.

I slutningen af 60’erne producerer Puma den første Velcro-sportssko. Og i 1980’erne er velcro så udbredt, at stort set alle sneaker-producenter har en eller flere velcro-udgaver.

© Shutterstock

Den syreskidende skarv var landbrugets helt

Vidste du egentlig godt, at skarven har en så syreholdig afføring, at den skider dens omgivelser ihjel?

I en polsk undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biologia har et forskerhold undersøgt jordens ph-værdi i og omkring skarvkolonier. Spoiler: Den var sur! Ved en skarvkoloni bestående af gennemsnitligt 54 fugle fra 2000-2002 var jordens ph-værdi nede på 4.

Det svarer til, at jorden var lige så sur som æblejuice. Det er forhold, som næsten ingen planter eller træer kan leve i. Den kemiske bombe i skarvens plantekvælende lort gør derfor, at træer i skarvkolonier er nøgne og helt hvide - og ligner en gudsforladt ørken dækket i kalk.

Sulefamiliens sorte slyngel ses ofte sole sit halvanden meter lange vingefang på en hvid, sønderskidt gren. Den ligner én, der har styr på skidtet. Og det har den også.

For den dristige og sultne fisker har - grundet sin store appetit og irritation for fiskeindustrien - været næsten udryddet i Danmark. Men. I 1980 skete der noget. Skarven blev fredet i hele Europa, og i dag er der over 30.000 skarvfugle i Danmark.

Derudover har den syreskidende rovfugl også spillet en afgørende rolle i amerikansk landbrug. I 1840'erne begyndte amerikanske skibe at fylde lasten med guano - altså fuglelort - fra Chincha Islands ud for Peru. Disse øer skulle angiveligt have 50 meter høje dynger af lort fra pelikaner, sulaer - og endelig skarven.

Denne guano var mere rig på fosfor og nitrat end noget andet, man kendte på daværende tidspunkt. Og det amerikanske landbrug fik derved øjnene op for, hvad en potent skarv-gødning OGSÅ kan gøre ved triste afgrøder.

Sårede soldater får hestebedøvelse i krig

Vidste du egentlig godt, at bedøvelsesmidlet ketamin bruges som rusmiddel, og at det i nattelivet kaldes "hest"? Det skyldes, at bedøvelsen bruges af blandt andre dyrlæger til at bringe opfarende heste til ro.

Men ketamin kunne også kaldes løve, tiger, ko, kamel, hund eller kat. Bedøvelsesmidlet er nemlig et meget udbredt stof i veterinærindustrien - især under operationer.

Ketamin er et smart bedøvelsesmiddel, fordi det sjældent påvirker hjertefunktion, vejrtrækning, blodtryk eller luftvejenes reflekser, som andre bedøvelsesmidler kan gøre.

Den rigtige dosis giver en tilstand, hvor kroppen er lammet, mens hjernen er nogenlunde bevidst om, hvad der foregår - såkaldt dissociativ anæstesi.

Men stoffet kan også gøre mennesker snøvlede, lalleglade og frembringe hallucinationer, hvorfor det også bruges illegalt som rusmiddel.

Rusmidlet eller bedøvelsen, der lige så godt kunne hedde "hund", er også et livreddende præparat i krig og har været det i 50 år. I 1970 godkendte den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, nemlig stoffet, så det kunne gives til sårede soldater i Vietnamkrigen.

Amerikanske soldater har således kunne få ketamin som bedøvelse i fx Falklandskrigen, Golfkrigen og krigene i Afghanistan og Irak. Og ketamin har siden 1985 været på WHO's liste over 'Essentiel Medicin'.

Når ketamin bruges som rusmiddel, er det farligt. Her kan misbrugere let tage for meget af det potente stof, hvorved de i timer mister besindelsen og balancen med efterdønninger af angst og panikanfald.

Læs også:

Historie

Nu skal vi redde Titanics stemme

52 minutter
Lægemidler

Svindel gav vacciner et blakket ry

20 minutter
Dyr

Dødelig gift massakrerede Botswanas elefanter

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul