SENESTE NYT FRA FUN FACT
Opfindelse inspireret af klæbrige skovkugler sikrer NASA's madpakker
Vidste du egentlig godt, at idéen til velcro blev åbenbaret under en hundeluftning i skoven, og at selve opfindelsen var så genial, at den blev brugt af NASA-astronauter på Apollo 11-missionen?
Den schweiziske ingeniør Georges de Mestral lufter sin hund i skoven. Året er 1941. På vej hjem undrer Mestral sig over de klæbrige kugler, som klamrer sig til hans bukseben og hundens pels.
Kuglerne kommer fra den tidsellignende plante skovburren - Arctium nemorosum. Plantens overlevelsesstrategi er at lade sin blomst hænge fast i pelsen på forbipasserende dyr, som derefter drysser og spreder frøene på deres videre færd.
Mestral ser et potentiale i skovens klistrede, lilla blomst. Og han bruger otte år på at forske i og producere syntetiske burrer, som kan klistre to materialer sammen.
Han døber opfindelsen velcro - en sammentrækning af ordene velvet og crochet - altså fløjl og krog - og patenterer den i 1955.
Herfra går det stærkt. Op gennem 60’erne tager den nye opfindelse kampen op mod lynlåsen, knappen og snørebåndet. Velcro anvendes på hospitaler til fx blodtryksmålere - og af NASA på Apollo 11-missionen på Månen, så madpakkerne ikke flyver rundt i kabinen.
I slutningen af 60’erne producerer Puma den første Velcro-sportssko. Og i 1980’erne er velcro så udbredt, at stort set alle sneaker-producenter har en eller flere velcro-udgaver.
Den syreskidende skarv var landbrugets helt
Vidste du egentlig godt, at skarven har en så syreholdig afføring, at den skider dens omgivelser ihjel?
I en polsk undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biologia har et forskerhold undersøgt jordens ph-værdi i og omkring skarvkolonier. Spoiler: Den var sur! Ved en skarvkoloni bestående af gennemsnitligt 54 fugle fra 2000-2002 var jordens ph-værdi nede på 4.
Det svarer til, at jorden var lige så sur som æblejuice. Det er forhold, som næsten ingen planter eller træer kan leve i. Den kemiske bombe i skarvens plantekvælende lort gør derfor, at træer i skarvkolonier er nøgne og helt hvide - og ligner en gudsforladt ørken dækket i kalk.
Sulefamiliens sorte slyngel ses ofte sole sit halvanden meter lange vingefang på en hvid, sønderskidt gren. Den ligner én, der har styr på skidtet. Og det har den også.
For den dristige og sultne fisker har - grundet sin store appetit og irritation for fiskeindustrien - været næsten udryddet i Danmark. Men. I 1980 skete der noget. Skarven blev fredet i hele Europa, og i dag er der over 30.000 skarvfugle i Danmark.
Derudover har den syreskidende rovfugl også spillet en afgørende rolle i amerikansk landbrug. I 1840'erne begyndte amerikanske skibe at fylde lasten med guano - altså fuglelort - fra Chincha Islands ud for Peru. Disse øer skulle angiveligt have 50 meter høje dynger af lort fra pelikaner, sulaer - og endelig skarven.
Denne guano var mere rig på fosfor og nitrat end noget andet, man kendte på daværende tidspunkt. Og det amerikanske landbrug fik derved øjnene op for, hvad en potent skarv-gødning OGSÅ kan gøre ved triste afgrøder.