Gutenberg kom 500 år for sent med trykpressen

Han ved ikke, hvornår roen igen vil sænke sig, så han sætter sig for at rydde et af templerne for århundreders skidt og rod. Midt i rydningen kollapser en del af en væg pludselig og afslører en lille, hemmelig dør.

Wang åbner døren, og bag den gemmer der sig et skjult rum fyldt med ældgamle manuskripter, malerier og lerfigurer. Omkring 50.000 artefakter gemmer der sig i rummet.

Wang Yuanlus tempel ligger i byen Dunhuang, som i næsten 1600 år har omkranset den eneste oase i området – det eneste sted, hvor karavanerne kunne fylde vanddunkene op på deres tur gennem ørkenen.

Byen var et livsvigtigt stop på Silkevejen – den handelsrute, der i århundreder gik fra Kina over Mellemøsten og til Europa – og placeringen gjorde byen umådelig rig.

Rigdommene, der fossede ind, blev brugt til at hugge de smukkeste buddhistiske templer ud i kalkstensklipperne. Mere end 500 templer blev der i alt bygget, og det er i et af de templer, Wang Yuanlu finder skatten.

Wang finder ud af, at den skjulte dør ikke har været åbnet i mere end 900 år. Da en muslimsk hær omkring år 1000 erobrede området, samlede munkene de mange kunstskatte i rummet og murede det til. Munkene forsvandt, og skatten blev glemt.

Blandt de mange kunstgenstande finder Wang en bog. “Diamantsutraen” står der på titelbladet. Bogen er trykt i år 868 – mange hundreder af år før Gutenberg opfinder trykpressen.

Da nyheden om opdagelsen af det hemmelige rum og Diamantsutraen når verden rundt, tvinger det vestlige forskere til at skrive historiebøgerne om. Kina var tidligt teknologisk langt mere avanceret end troet, og bogtrykkerkunsten er slet ikke en europæisk opfindelse. Den er kinesisk.

Landmand genbruger tegn

På det tidspunkt, Diamantsutraen bliver trykt, sidder europæiske munke i klostrene og kopierer møjsommeligt bøger og manuskripter i hånden. Ord for ord, side for side. En enormt tidskrævende proces.

Diamantsutraen bliver derimod trykt ved hjælp af plader med skrifttegn, der er skåret ud i træ. De kinesiske trykkere dypper trætegnene i blæk og presser dem mod et stykke papir. Med den metode kan de trykke den ene kopi efter den anden.

Selvom metoden er hurtigere end at kopiere manuskripter i hånden, har den en stor ulempe. Trykpladerne til hver enkelt side tager lang tid at skære ud – og ingen af tegnene kan genbruges, men det problem løser kineserne også.

Historikere mener, at Bi Sheng, en landmand og fritidsopfinder, i 1000-tallet udvikler det, vi i dag kalder for “løse typer”. I stedet for at udskære én stor træplade former han hjemme på gården de enkelte tegn i brændt ler.

Tegnene placerer han i en ramme, hvor de kan flyttes rundt og bruges igen og igen. Når en side er sat og trykt, skiller han rammen ad og sætter tegnene sammen på nye måder til nye tryksager.

Senere udvikler andre kinesere videre på Shengs opfindelse. De udskifter leret med bronze og tin, som er mere holdbare materialer. Metaltegnene har den fordel, at de kan genbruges langt flere gange.

Selvom trykkekunsten blomstrer i Kina og siden spreder sig til Korea og Japan, får den aldrig fodfæste i Europa – ikke før en ung, entreprenant tysker havner i økonomiske problemer.

Gutenberg er på flugt

Flere gange i løbet af sit liv må Johann Gutenberg flygte fra sin fødeby, Mainz i Tyskland. Gutenberg er søn af en patricier – en slags adelig, der betaler mindre i skat og har stor politisk indflydelse.

I begyndelsen af 1400-tallet er byens håndværkere temmelig trætte af, at der sidder en lille elite og tjener alle pengene, og da Gutenberg er 11 år, må hans familie flygte, fordi utilfredse håndværkere angriber familiens ejendom.

Gutenberg-familien slår sig ned i Strasbourg i Frankrig, hvor Johann bor de næste mange år. Det er her, han udvikler prototypen på sin trykpresse.

Allerede i en ung alder er han interesseret i at arbejde med metal – særligt ædelmetaller som guld og sølv. Han søger derfor ind i guldsmedefaget. Men han vil ikke bare smede ringe og vedhæng.

Gutenberg er interesseret i at gøre opfindelser og forvandle dem til forretningseventyr. Han designer blandt andet et håndspejl, som pilgrimme kan købe og bruge, når de besøger helligdomme.

Mange tror på det tidspunkt, at håndspejle kan fange og opbevare det hellige lys fra relikvier.

Gutenbergs forretning med håndspejle og andre småopfindelser går desværre ikke så godt. I 1439 tvinges han – da han ikke har andet tilbage at tilbyde sine utålmodige investorer – til at afsløre, at han har en ny opfindelse i ærmet.

Gutenberg fik måske inspiration i Kina

I nogen tid har han i hemmelighed arbejdet på en trykpresse – en maskine til hurtigt og billigt at trykke bøger. Han køber sig på den måde lidt mere tid, men maskinen er dog langtfra færdig. Først 11 år senere står Gutenberg klar med den fuldt færdige trykpresse.

Hvor meget Gutenberg har kendt til kinesisk trykkekunst og teknologi, er omdiskuteret. Nogle mener, at han må være blevet inspireret – andre, at han umuligt kan have kendt til det.

Historikerne ved, at Marco Polo, da han vender hjem fra sine rejser i Kina i 1295, bringer viden om kinesisk trykkekunst med sig. Om den viden spreder sig til Strasbourg og når Gutenberg, vides ikke med sikkerhed.

Under alle omstændigheder gør Gutenberg brug af en række af de samme teknologier som kineserne. Ligesom Bi Sheng bruger Gutenberg løse typer. Han støber dog hele alfabetet i metal: bogstaver i både store og små varianter samt grammatiske tegn som komma og punktum.

Typerne placerer han, igen ligesom kineserne, på en trykplade, som han dypper i blæk.

Gutenbergs genistreg – og det, der gør hans trykpresse mere effektiv – er en ny metode til at presse papiret mod trykpladen. Inspireret af vingårdene omkring familiens villa i Strasbourg konstruerer han en presse, som ligner dem, der bruges til at kvase druer til druesaft, en slags kæmpemæssig skruetvinge.

Ved at papiret og trykpladen placeres under pressen, bliver bogstaverne på pergament både skarpt optegnede, klare og dybe. Og det tager kun et øjeblik, før blækket er trængt ind i papiret.

Metoden er markant hurtigere end Østens teknologi. Hvor bogtrykkere i Korea på det tidspunkt kan trykke omkring 50 sider i timen, når Gutenberg med sin maskine op på 250 sider.

Investor tager trykkeriet

I 1448 flytter Gutenberg hjem til sin fødeby, Mainz. Uroen i byen har lagt sig, og han kan igen færdes sikkert her. To år senere – med et lån fra sin svoger – lykkes det endelig Gutenberg at bygge en funktionel trykpresse, men han er ikke tilfreds. Maskinen kan forbedres yderligere. Han mangler blot kapital.

Rigmanden Johann Fust kommer til undsætning. Han lever blandt andet af at låne penge ud og ser en fremtid i Gutenbergs opfindelse. Han kræver dog, at svigersønnen, Peter Schöffer, bliver involveret i foretagendet. Schöffer bliver Gutenbergs første elev i trykkeværkstedet.

Han designer nogle af de første skrifttyper for Gutenberg, og stolt kan Gutenberg i 1455 fremvise det første oplag af en trykt bibel– et teknologisk gennembrud. LIge omkring. 180 eksemplarer har han trykt, og de sælger godt.

For pengene hyrer han flere elever, så han kan udvide sin forretning. Desværre er Johann Fust, Gutenbergs investor, ikke enig i den beslutning. Samme år sagsøger han Gutenberg.

Fust vinder retssagen og overtager trykkeriet og halvdelen af de trykte bibler. Sammen med svigersønnen Schöffer, der nu er ekspert i at bruge trykpressen, driver han forretningen videre, og tilbage står Gutenberg på randen af konkurs.

Trods modgangen rejser Gutenberg sig. I 1459 åbner han et lille trykkeri i byen Bamberg i Bayern.

Her fortsætter han med at trykke bibler og lever af det i nogle år, inden han igen vender tilbage til Mainz.

Ærkebispen, der også fungerer som en slags fyrste i byen, gør Gutenberg til en del af hoffet som en anerkendelse af hans opfindelse af trykpressen, og med udnævnelsen følger et generøst årligt salær, som Gutenbereg modtager fremt il sin død.

Ingen kender den sande Gutenberg

Historikere kender stort set kun Gutenberg fra retsprotokoller og andre officielle dokumenter, og de kender til meget få detaljer om hans private liv.

Rimelig sikkert er det dog, at han i sit livs efterår bliver blind, og at han dør i 1468 – ca. 68 år gammel. Han begraves formentlig i Franciskanerkirken i Mainz, men den er siden revet ned, og intet markerer Gutensbergs grav.

Schöffer, Gutenbergs tidligere elev, udvikler sig med tiden til at blive en dygtigere trykker end sin mester. Allerede få år efter at han har overtaget trykkeriet i Mainz, udgiver han en salmebog, som i dag betragtes som et teknisk mesterværk.

Salmebogen er desuden den første bog til at inkludere en kolofon med oplysninger om, hvem der har trykt bogen og hvornår.

Gutenbergs elever er i de første årtier efter læremesterens død hovedkræfterne bag spredningen af trykkekunsten til resten af Europa. Flere af dem etablerer deres egne trykkerier, tager selv elever og lærer teknikken videre.

Før Gutenbergs opfindelse fandtes der kun nogle få tusind bøger i hele Europa. I år 1500 – et halvt århundrede efter – var det tal steget til ca. ni millioner.

På rekordtid dukker der trykpresser op i de fleste af Europas større byer – fra Portugal i vest til Konstantinopel i øst og fra Palermo i syd til Stockholm i nord.

Bøger bliver hvermandseje

Med udbredelsen af trykpressen falder prisen på bøger og andre tryksager voldsomt. Information begynder at flyde friere i de europæiske samfund – og det ændrer pludselig magtbalancen i samfundet.

Da bøger ikke længere håndskrives i klostre, mister paven sin totale kontrol med bøgernes indhold, og i 1501 truer en bange pave Alexander 6. med at ekskommunikere alle, der trykker manuskripter uden kirkens tilladelse. Men lige meget hjælper det. Kun 20 år senere trykker reformisterne Jean Calvin og Martin Luther deres sønderlemmende kritik af den katolske kirke.

Begge får hurtigt et stort følge – særligt i Nordeuropa – og det ender med, at store dele af kontinentet bryder med den katolske kirke. En kirke, der i århundreder har siddet tungt på magten.

I 1605 bliver den første avis, Relation, grundlagt. Det sker i Strasbourg, hvor Gutenberg boede i mange år, og efterhånden som flere aviser dukker op i Europa, lærer flere også at læse.

Kina undgår revolutionen

Mens Gutenbergs trykpresse spreder viden og nye idéer over hele kontinentet, får Bi Shengs kinesiske pendant nærmest ingen betydning.

Det skyldes i høj grad det kinesiske skriftsprog. Hvor de europæiske sprog har omkring 30 bogstaver, er der flere tusind skrifttegn på kinesisk, og det gør trykkeprocessen langt mere kompliceret. Når tusinder af tegn skal fremstilles før første tryk, er det både kostbart og tidskrævende at trykke teksterne.

I Kina er der desuden beskedne forekomster af ædelmetaller og derfor færre, som er dygtige til at forarbejde metal til små, fine bogstaver og tegn til en trykpresse. I Europa er talrige guldsmede blandt de første, der tager bogtrykkerkunsten op.

Men måske vigtigst af alt var Gutenbergs timing god. Hans teknologi passede perfekt til spredning af den voksende kritik af kirkens privilegier. Selvom hans første tryksager var kirkelige skrifter, var han på den måde med til at knuse kirkens magt.