Hvordan kunne man regne med romertallene?

Vores titalssystem er nemt at have med at gøre, hvis man skal lave en hurtig udregning på et stykke papir. Det gælder derimod ikke for romertalsystemet, men romerne har i stedet anvendt en abacus – en slags kugleramme.

Romernes talsystem bestod af et sæt bogstaver, der symboliserer positive, hele tal, hvor fx I = 1, X = 10, C = 100, M = 1000, mens V = 5, L = 50 og D = 500. Et tal skrives ved at placere bogstavet, der angiver den største værdi, til venstre – VIII svarer fx til 8. Større tal kan blive ret svimlende, fx skrives 8152 MMM MMMMMCLII. Når et mindre symbol skrives til venstre for et større, trækker man det fra det større symbol – IV er således 4.

Det er bl.a. de halve ti-potenser (5, 50 og 500) samt det, at man kun trækker et symbol, der er én størrelse lavere fra for at få et mindre tal, der forbinder romertallene med kugleramme-regning. Romernes kugleramme havde fem kugler pr. streng, dvs. fire enere og én femmer på den første, fire tiere og én halvtredser på den næste osv. Derfor bliver fx tallet syv til en femmer og to enere (VII), og for at lægge fx ni til lægger man først ti til og trækker så én fra – det skrives derfor IX.

Læs mere om, hvem der opfandt alfabetet.