Hvornår blev spejlet opfundet?

De ældste menneskeskabte spejle stammer fra oldtidens Egypten, hvor de rige egyptere spejlede sig i poleret sølv og andre metaller. Men allerede længe før har mennesket brugt naturlige spejle, fx spejlede man sig i et stykke glat sort vulkansk glas. De første spejle var meget små, og først omkring år 100 e.Kr. begyndte man at lave spejle, som kunne vise hele kroppen. I slutningen af 1100-tallet begyndte man at bruge glas, hvorpå der blev lagt et lag metal, som regel sølv. Spejle fra Venedig blev specielt kendt og værdsat for deres høje kvalitet. Men spejlene var rasende dyre og bestemt ikke almeneje. Prisen på spejle faldt først i 1800-tallet, da produktionen blev mere industriel. I dag fremstilles de fleste spejle ved at lægge et meget tyndt bindelag af krom, nikkel eller titanium på et stykke glas. Ovenpå lægges et lag sølv eller aluminium, og det hele beskyttes af endnu et lag, som kan bestå af silicium eller lak. Det beskyttende lag skal især holde fugt ude. For at virke skal et spejls overflade være fuldstændig glat. Kun hvis overfladen er helt uden ujævnheder, vil lyset blive reflekteret. Hvis overfladen ikke er jævn, spredes lyset i alle retninger og danner derfor ikke noget spejlbillede. Spejlbilledet er et såkaldt indbildt billede. Hjernen opfatter et spejlbillede, som om den genstand, der spejles, befandt sig bag spejlet. Først når børn er omkring halvandet år, kan de genkende sig selv i et spejl, og blandt dyr er det kun chimpanser, som er klar over, at spejlet viser et billede af dem selv.