Jagten på Franklins dødsskib

Havet slugte skibet, og mændene åd hinanden. Eventyrerne på Franklin-ekspeditionen gik en lang og pinefuld død i møde, da de rømmede HMS Terror i 1848. Først over 160 år senere lagde undervandsarkæologerne de sidste brikker i gåden om de opdagelsesrejsendes makabre endeligt.

Thierry Boyer/Parks Canada

Sir John Franklin var en legende i hjemlandet England.

I knap tre årtier havde han udforsket de iskolde farvande mellem Storbritannien og Canada, og i 1821 fik Franklin som ung sejler nærmest mytisk status, da han overlevede en sejlads til Kobbermine-floden i Canada på en diæt af bænkebidere og udtrådte læderstøvler.

Sult var dog ikke noget, der plagede eventyreren, da han kommanderede sine to skibe, HMS Terror og HMS Erebus, og deres 129 besætningsmedlemmer ud fra den engelske havneby Greenhithe den 19. maj 1845.

HMS Terror skulle finde en smutvej til Asien via Nordvestpassagen, men skruede sig i stedet fast i den arktiske is i 1846.

© Alamy/All Over

Den 59-årige kaptajn var overvægtig og ikke just prototypen på en hårdtarbejdende sømand. Men besætningen havde stor tiltro til den heroiske udforsker og var overbevist om, at Franklin nok skulle finde den sagnomspundne Nordvestpassage nord om Canada, der ville åbne søfartsruten mellem Storbritannien og Asien.

HMS Erebus og HMS Terror var da også de bedst udstyrede skibe til arktisk udforskning nogensinde. Dybt i skibenes skrog var der monteret komplette damplokomotiver, der drev skruen.

Derudover var stævnen forstærket med jern for nemmere at kunne bryde isen, mens en enorm kedel sendte varme rundt i skibene gennem et netværk af rør.

Hele Europa holdt vejret i spænding, da sir John Franklin og hans besætning stævnede ud mod de ukendte, iskolde farvande.

Hvis alt gik efter planen, ville Erebus og Terror efter tre år vende hjem til Storbritannien med en detaljeret beskrivelse af Nordvestpassagen. Men først 170 år senere blev skibene igen set af en hvid mand.

Startåret for ekspeditionen stod skarpt frem i messingen på HMS Erebus’ og HMS Terrors skibsklokker.

© Parks Canada

Robot finder legendarisk skibsvrag

Presset var stort på Parks Canada, som beskytter Canadas natur og historie, da de i efteråret 2014 sendte endnu et hold ud for at lede efter sir John Franklins forsvundne skibe.

Seks års intensiv eftersøgning af mere end 800 km2 havbund til en pris af fem millioner kroner havde ikke båret frugt, og håbet om at løse et af de største mysterier i søfartens historie syntes at svinde ind.

Derfor brød jublen ud, da marinearkæologerne Ryan Harris og Marc-André Bernier den 1. oktober 2014 kunne rapportere, at de langt om længe havde fundet det ene af Franklins skibe, HMS Erebus, på bunden af Arktis.

Skibet blev lokaliseret af en såkaldt ROV (remotely operated vehicle), en undervandsrobot, og forskerne formåede bl.a. at bjerge Erebus’ skibsklokke.

Det kolde arktiske vand har bevaret HMS Erebus' træværk i nærmest perfekt stand.

© Parks Canada

“Det er uden tvivl det mest imponerende skibsvrag, jeg har haft fornøjelsen af at dykke ved,” udtalte Marc-André Bernier efter det banebrydende fund, hvis nøjagtige position stadig holdes hemmelig af frygt for plyndringer.

Franklin døde hurtigt

Parks Canada var dog langtfra de første, som forsøgte at finde skibene og opklare Franklin-ekspeditionens skæbne. I årene 1848 til 1854 brugte Storbritannien 760.000 pund – knap 760 millioner nutidskroner – på at lokalisere deres forsvundne søhelt og hans to skibe.

Mere end 40 ekspeditioner, langt de fleste engelske, blev sendt ud for at løse gåden. Men de første nyheder om Franklin-ekspeditionens skæbne ramte først Storbritannien i 1854, da udforskeren John Rae faldt i snak med en gruppe inuitter under et ophold ved Pelly Bay i det nordligste Canada.

Inuitterne fortalte Rae, at de fire år tidligere havde truffet en gruppe på 40 syge og udhungrede mænd, som trak en jolle og et par slæder efter sig.

Senere var de indfødte stødt på godt 30 omkomne sømænd, der lå stivfrosne i telte og under en jolle, der var vendt på hovedet i et desperat forsøg på at holde kulden ude.

Rae købte flere genstande af inuitterne, bl.a. astronomiske instrumenter og en medalje, der havde tilhørt Franklin.

Fyrbøderen John Torrington fik som et af få besætningsmedlemmer en rigtig begravelse i kiste. Resten af den 130 mand store besætning forvitrede langs den artkiske kyst.

GALLERI: Ekspeditionen dukker frem af isen

De stod ud i 1845 for aldrig at vende aldrig tilbage. Både lig, sko og briller fra Franklin-ekspeditionen er fundet i Canadas isnende ødemark.

Fyrbøderen John Torrington døde som en af de første i vinteren 1846. Han blev begravet i permafrosten, som har bevaret hans lig

Owen Beattie/Univ of Alberta

Et lommeur fra HMS terror blev fundet i en forladt båd. Uret er af sølv og lå i båden sammen med to skeletter.

National Maritime Museum

De udmattede ekspeditionsdeltagere forsøgte til det sidste at fange fisk, bl.a. med fiskekroge lavet af kobber fra skibene.

National Maritime Museum

På den sidste rejse igennem ødemarken beskyttede snebriller med blå linser de engelske opdagelsesrejsende mod solens genskin i sneen.

National Maritime Museum

Konservesdåser til suppe – åbnet med hammer og mejsel – blev efterladt på øen King William, nær de to ekspeditionsskibes sidste hvilested.

National Maritime Museum

De sidste overlevende bukkede under og stillede læderstøvlerne ved Starvation Cove i det nordlige Canada.

National Maritime Museum

John Raes gruopvækkende opdagelser fik Franklins kone til at sponsorere endnu en eftersøgning af sin mand. Da eftersøgningsekspeditionen nåede øen King William i 1859, fandt den knoglerester af besætningsmedlemmerne fra HMS Terror og HMS Erebus.

Mest opsigtsvækkende var fundet af et dokument underskrevet af Francis Crozier, kaptajnen på HMS Erebus. Dokumentet var dateret den 25. april 1848 og beskrev, hvordan begge skibe var blevet forladt efter at have været frosset fast i isen siden september 1846, og at de 105 overlevende planlagde at begive sig sydpå.

Især en note i marginen af dokumentet sprang i øjnene. Her stod: “Franklin døde den 11. juni 1847”.

Nordvestpassagen besejrede Franklin

1 / 5

undefined

12345

Franklin og hans 129 mand døde alle i jagten på Nordvestpassagen, de fleste på King William Ø. Den røde linje viser Erebus' og Terrors kendte rute, mens den stiplede indikerer skibenes formodede bevægelser, efter de skruede sig fast i isen.

© Ken Ikeda Madsen

HMS Terror (rød cirkel) og HMS Erebus (hvid cirkel) blev fundet syd for King William Ø i farvandet kendt som Storis Passage.

Inuit tipper topforskere

Fundet af HMS Erebus i 2014 fik Parks Canada til at intensivere eftersøgningen af HMS Terror, og to år senere, den 3. september 2016, var der igen gevinst.

Ud for øen King William i det nordlige Canada opfangede forskningsskibet Martin Bergmann pludselig noget på sin side-scan-sonar. Adrian Schimnowski, som ledede ekspeditionen, troede ikke sine egne øjne, da skibets undervandskameraer afslørede, hvad det iskolde vand gemte.

Lige under Schimnowski og hans besætning åbenbarede skibsvraget af HMS Terror sig i al sin sagnomspundne glorværdighed. 170 års eftersøgning var med ét slut.

Et klart omrids af HMS Terror tonede frem, da en såkaldt side-scan-sonar passerede vraget

© Parks Canada/Polfoto

Til trods for at forskningsskibet var fyldt til masterne med topmoderne teknologi, var det noget så lavpraktisk som et pålideligt tip fra en inuit, der bragte forskerne på sporet af Franklins skib.

Seks år tidligere, i 2010, havde den lokale jæger Sammy Kogvik “set noget mærkeligt stikke op fra isen” på vej til sin hjemstavn Gjoa Haven. Da Martin Bergmann lagde for anker ved Gjoa Haven i 2016, fortalte Kogvik om sit fund, og de canadiske udforskere besluttede at lægge ruten om og tjekke inuittens tip.

Med Sammy Kogviks oplysninger blev et af de største mysterier fra søfartens historie løst. Men det var langtfra første gang, at den indfødte befolkning i Arktis kastede nyt lys over sir John Franklins forfærdelige skæbne.

Ekko af lyd afslører vrag på havbunden

HMS Terror blev opdaget med en såkaldt side-scan-sonar, som trækkes efter et skib og afbilder havbunden i 3D.

  • Skib trækker sonar

    Sonaren er udformet som et aflangt rør, der trækkes efter et skib.

  • Sonar skanner bredt

    Hvor almindelige sonarer kun scanner umiddelbart under skibet, scanner side-scan-sonaren, som navnet antyder, ud til siden i en radius på op til 100 m.

  • Lydbølger bliver til billeder

    Når sonarens lydbølger rammer et objekt på havbunden, kastes de tilbage og omdannes til 3d-billeder ombord på båden.

Spiste menneskekød for at overleve

Franklins lig er aldrig blevet fundet, og det er derfor stadig uvist, hvad han døde af – sikkert er det dog, at kaptajnen og hans besætning led en grufuld død.

Undersøgelser af skeletterne fra King William viser, at besætningen blandt andet døde af blyforgiftning og skørbug. Derudover har rygter om, at de skibbrudne sømænd tyede til kannibalisme for at holde døden fra døren, svirret, siden John Rae interviewede inuitterne ved Pelly Bay for mere end 160 år siden.

Dengang fortalte de indfødte, at de var stødt på bunker af menneskeknogler, der var brækket over på midten.

Op gennem 1980’erne og 1990’erne gravede forskellige arkæologer resterne af ligene frem under isen på King William Island. Knoglerne viste tydelige tegn på knivmærker, hvilket stemte overens med inuitternes beretningerne.

Skørbug får kroppen til at falde fra hinanden

Efter nogle måneder til søs med beskøjter, dåsemad og brændevin begynder kroppen at reagere på C-vitamin-mangel i form af træthed, diarré og hyppige forkølelser.

C-vitamin danner proteinet kollagen, kroppens lim, der holder sammen på hud, knogler og tænder. Skørbugen får med andre ord kroppen til at gå i opløsning, og sygdommen kan i værste fald få blodkar til at briste, så patienten dør af indre blødninger.

I århundreder forsøgte læger at kurere skørbug med alt fra tarmskylninger med havvand til mundskylninger med urin. I dag ved vi, at frugt og grønt er rige på C-vitamin og holder skørbugen væk.

I 2015 udgav antropologerne Simon Mays og Owen Beattie en opsigtsvækkende rapport, der beviste, at Franklin og hans mænd havde sat tænderne i deres døde matrosvenner. Analyserne viste, at knoglerne var blevet knækket over flere steder og udsat for høj varme.

Beattie og Mays konkluderede derfor, at besætningsmedlemmerne kogte knoglerne fra de afdøde sømænd for at udvinde den næringsholdige benmarv.

Undersøgelserne af Terror kan tage årevis

Hvorvidt Franklin og hans besætningsmedlemmer tyede til kannibalisme, kaster fundet af HMS Terror ikke nyt lys over. Til gengæld giver vraget et unikt indblik i livet ombord på det sagnomspundne skib.

Da HMS Terror blev fundet den 3. september 2016, præcis 170 år efter at det skruede sig fast i isen, på 24 meters dybde nær øen King William, var træskibet i forbløffende god stand.

I flere uger undersøgte en undervandsrobot udstyret med HD-kameraer alt fra messen (skibets fælles spiserum, red.) til de enkelte kahytter, herunder kaptajnens agterkahyt, hvor tre ud af de fire høje vinduer var fuldstændig intakte.

Undervandsrobot trængte ind i skroget

For at komme helt tæt på Franklins legendariske skibe sendte eftersøgningsholdet en såkaldt ROV (remotely operated vehicle) ned i dybet. Undervandsrobotten DTG2 indeholder bl.a. et HD-kamera, der kan filme i 320 grader og sende live op til forskningsskibet.

Med en bredde og højde på henholdsvis 32,5 og 25,8 cm er den fjernstyrede ROV ikke meget større end en badebold. Skruerne kan styres ultrapræcist, hvilket gør DTG2 ideel til at undersøge selv de mest ufremkommelige afkroge af skibsvragene.

I skibets proviantrum stod tallerknerne stadig på hylderne, og det ældgamle vrag gemte også på to flasker vin, borde med åbne skuffer og reoler. På siden af dækket lå skibsklokken, og ved forstavnen pegede skibets seks meter lange træspir ud i det grumsede hav.

Med fundet af HMS Terror er det oplagt at tro, at det sidste kapitel er skrevet om Franklins fatale polarekspedition, der har fastholdt interessen hos alverdens arkæologer, historikere og eventyrer i 170 år. Men det er Adrian Schimnowski ikke så sikker på:

“Historien er kun lige begyndt. Der er så meget, vi mangler at undersøge i og omkring skibsvraget. Det kan godt tage flere år, før vi kan stykke sammen, hvad der helt præcist skete med Franklin og hans besætning”.

Sensationelle undervandsbilleder af HMS Terror ramte offentligheden i september 2016.

Læs også:

Annonce

3 overraskende fortællinger om kvinderne i vikingetiden

4 minutter
Videnskabshistorie

Menneskeforsøg: Når videnskaben er værst

3 minutter
Historie

QUIZ: Døden lurer på havet

1 minut
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!