Dianne DeFontes er den første, der møder ind på advokatkontoret Drinker Biddle & Reath den 11. september 2001. Kl. er 8.30, da hun træder ind, låser døren bag sig og skifter til stiletter. Gennem de smalle vinduer i World Trade Centers nordtårn kan hun suge den lysende blå septemberhimmel til sig.
Udsigten ud over Manhattan fra 89. etage er majestætisk. Fra sit vindue kan DeFontes se Empire State Building og de andre karakteristiske skyskrabere i Midtown.
Den 51-årige receptionist tager en slurk af sin kaffe mere end 300 meter over New Yorks gader. Mens telefonerne begynder at ringe, spiser hun sin yoghurt og tager imod beskeder til advokaterne.
Det næste kvarter møder kollega efter kollega ind, og kvart i ni er kontoret ved at være fyldt. Nogle er i gang med at hente kaffe, andre sidder allerede bag deres skærm.
En dag som alle andre er begyndt.
Mere end 14.000 mennesker er mødt på arbejde, men det er stadig kun knap en tredjedel af de næsten 50.000 mennesker, der har job i de to tårne. Alt fra velgørenhedsorganisationer til multinationale banker har deres hovedsæde i New Yorks 28 år gamle vartegn.
Ti dage inden angrebet, under tennisturneringen US Open, knejsede de 415 og 417 meter høje tvillingetårne stadig over New Yorks skyline. Nordtårnet med TV-antennen ses til højre.
Her på de øverste etager i nordtårnet arbejder finansfolk, advokater og en stribe kunstnere. De har fået stillet nogle etager gratis til rådighed af bygningens ejere – World Trade Center er altså ikke kun et finanscentrum, men også et af New York-bohemernes foretrukne mødesteder.
Øverst i tårnet er tjenerne og de øvrige ansatte i restauranten Windows on the World mødt ind. Heroppe er udsigten endnu mere storslået, og staben er ved at gøre klar til morgenmaden, som plejer at tiltrække mange. World Trade Center er ved at vågne til en ny dag.
300 kontorarbejdere dør øjeblikkeligt
8.46: Newyorkere ser forbløffede til, da et passagerfly i lav højde glider ind over Manhattan og ned mod Downtown.
Arkitekten, der i sin tid tegnede World Trade Center, led af højdeskræk. For at mindske fobien er vinduerne i den mastodontiske bygning lavet små og smalle. Tanken bag er, at frygten kan dæmpes, hvis man altid kan gribe fat i væggen.
Derfor er udsynet over Manhattan spærret for mange af de ansatte, og derfor har de ikke – som tusinder af andre newyorkere på gaden – kigget op på den klare, blå himmel med forbløffelsen malet i ansigtet.
Ude over Hudson River har byens borgere kunnet skimte et passagerfly, der nu flyver ind over Manhattan, passerer Central Park og kort efter Empire State Building. Synet er højst usædvanligt, for ikke at sige direkte mærkeligt.
VIDEO: Sjældent klip viser det første fly ramme nordtårnet
Et hold brandmænd er på rutinearbejde med at tjekke gasledninger under New Yorks gader, da de pludselig hører brølet fra et jetfly i lav højde og som de eneste filmer kollisionen.
Passagerfly har af hensyn til sikkerheden ikke tilladelse til at flyve ind over Manhattan. Den lette undren bliver på få sekunder forvandlet til en nærmest uvirkelig forbløffelse, da tilskuerne på gaden begynder at opfatte den katastrofe, der er under anmarch.
Tilsyneladende uden at gøre forsøg på at undvige fortsætter flyet sin kurs direkte mod World Trade Centers nordtårn.
Uden varsel skærer den enorme Boeing-maskine med passagerer og 30 tons flybenzin sig gennem stål og beton ind i nordtårnets 93. etage med sin venstre vinge. Den højre flænser bygningen langs 98. sal.
For hundredvis af mennesker kommer døden på et øredøvende øjeblik. De er de heldige, skal det vise sig.
(Artiklen fortsætter under grafikken).
Flight 11 ramte nordtårnet med 725 km/t
Selvom tvillingetårnene er bygget til at modstå kollision med et fly, er det aldrig testet i praksis – og slet ikke med et fly, som speeder op, inden det rammer. Energien i kollisionen er så voldsom, at seismografer 35 km væk registrerer rystelserne i 12 sekunder.
1. 300 kontorarbejdere dør øjeblikkeligt
Kl. 8.46 brøler et Boeing 767 lastet med 30.000 tons jetbrændstof i lav højde ind over Manhattan og rammer nordtårnet med 725 km/t. Alle 300 ansatte ved firmaet Marsh & McLennan bliver dræbt øjeblikkeligt, da flyet rammer deres kontorer.
2. Alle flugtveje afskæres
Fly og jetbrændstof pløjer sig gennem bygningen og ødelægger de tre trappenedgange, som er samlet i nordtårnets midte. Alle flugtveje er afskåret, og de 1350 personer, der befinder sig over kollisionen, er derfor dødsdømte.
3. Vragdele vælter ned i gaderne
Kollisionen sker med så stor kraft, at landingsstellet fra Flight 11 knuser sig vej gennem nordtårnet og lander i et vejkryds fire gader borte. Liget af en af medarbejderne fra Marsh & McLennan bliver ligeledes fundet fem gader væk.
Kollisionen er så voldsom, og de frisatte kræfter så enorme, at ligdelene af en mand, der arbejder for finansfirmaet Marsh & McLennan, bliver slynget fem gader væk fra tårnene, mens flyets landingsstel fortsætter hele vejen gennem bygningen og videre ud over gaderne.
Hjulene hamrer ned i den nærliggende Church Street med ubønhørlig kraft som et tydeligt bevis på, hvad der har ramt tårnet.
Men én ting er at slynge et landingsstel en kvart kilometer gennem luften, noget andet er den påvirkning, kollisionen har på bygningen. American Airlines Flight 11 har – efter at have fløjet de i alt 21 km fra Manhattans nordspids til sydspidsen på mindre end to minutter – ramt World Trade Center med 725 km/t.
Idet American Airlines-flyet og de 92 ombordværende hamrer ind i tårnet, bliver det bremset op på et splitsekund, og store dele pulveriseret.
Den kraftige energi skyder i bølger ned gennem bygningsskelettet og pulserer videre gennem Manhattans klippeundergrund og ruller ud i Hudson River og Atlanterhavet.
De næste 12 sekunder kan rystelserne måles 35 km væk af seismograferne på Columbia Universitets observatorium. Jorden skælver bogstavelig talt af kræfterne fra anslaget.
Mens seismografer 35 km fra Manhattan registrerede rystelserne fra kollisionen, spredte en flere hundrede km lang røgsøjle sig fra øens sydspids.
Inde i nordtårnet behøver ingen en seismograf for at registrere skaderne. De mange tons flybenzin eksploderer, og flammer opsluger elevatorskakterne helt ned til lobbyen, mens tårnets øverste etager bryder ud i en ustoppelig brand.
Brandsikringen virker ikke
8.50: Kollisionen har efterladt elevatorskakterne i flammer og flugtvejene i ruiner. Enhver, der befinder sig over 93. etage, er reelt fanget i et brændende fængsel, hvor kraftig, sort røg allerede stiger opad.
Loftet er kollapset i gangene på 88. etage. Dér, hvor bygningens tre elevatorer engang var, er nu kun gabende tomme huller, der fortsætter ned i dybet. Selv her et par etager under stedet, hvor flyet ramte, står to af de tre trappenedgange i flammer og er fyldt med røg.
Fra kontorer og kontorbåse strømmer mænd og kvinder ud – langt de fleste har netop afleveret deres børn i skoler rundtom i byens forstæder. Den 11. september er den første dag efter skolernes sommerferie, og blot en time tidligere var stemningen opløftet.
Nu står alle midt i lokalet, hvor flammer slikker op ad væggene, og den intense varme får huden i ansigtet til at trække sig sammen.
Langt værre er forholdene på de etager, der ligger over det sted, flyet trængte ind. Her er luften erstattet af en tyk, sort røg.
På papiret er World Trade Center bygget med såkaldt røgtætte etager: Ligesom skibe har vandtætte skotter, der skal sikre, at indtrængende vand ikke flyder frit gennem hele skibet, er WTC konstrueret til at holde ild og røg isoleret på de enkelte etager. Men nu, hvor arkitekttegningerne skal stå deres prøve, fejler de.
“Jeg er BANGE – der er en MASSE røg.” Bloomberg-medarbejderen Peter Alderman i en mail til familien.
Røg og ild vandrer uhæmmet opad gennem etagerne med dødelig effekt. Fra sydtårnet ser forfærdede tilskuere en mand flå sin brændende skjorte af kroppen og hoppe i døden.
Kun to minutter er gået, siden flyet ramte, og ild og røg breder sig overalt.
I restauranten Windows on the World i toppen af nordtårnet mailer den 25-årige Bloomberg-ansatte Peter Alderman hjem til sin familie.
“Jeg er BANGE – der er en MASSE røg,” lyder teksten.
Alderman har været til morgenmøde i restauranten, og nu er han fanget. Selv her 60 meter over anslagsstedet er røgen allerede kvælende.
Dødsdømte gispede efter vejret
Omkring 1350 mennesker blev fanget i World Trade Centers nordtårn, da et fly pløjede sig gennem etagerne under dem. Ilden fyldte hurtigt lokalerne med røg, og de hjælpeløse ofre måtte knuse vinduerne for at få frisk luft og bønfalde om hjælp udefra.
I løbet af de første ti minutter efter eksplosionen får politi og brandvæsen mere end 3000 opkald fra personer fanget på etagerne, alle beder om instruktioner og tigger om hjælp – et vidnesbyrd om, at katastrofen allerede fra begyndelsen er uafvendelig.
Fra Windows on the World bliver personalets nødopkald mere og mere desperate. De trygler om at blive guidet til et område af etagen, “hvor røgen ikke er så tæt og kvælende”. Men redningsmandskabet på jorden har intet overblik over ildens spredning, og selv hvis de havde, ville de ikke kunne hjælpe.
Den brutale sandhed er, at det er umuligt at undslippe. Men de forsamlede i Windows on the World får et budskab fuld af håb: “Vi har folk på vej op til jer. Lad være med at springe. Der er hjælp på vej.”
Ingen kan redde de fangne
8.54: De første brandmænd er ankommet til det, der skal vise sig at blive den største redningsaktion i New Yorks historie. Selv brandmænd, der har fri, griber tøjet og drager mod WTC. Mere end 1000 brandmænd melder sig til tjeneste.
Synet, der venter de første redningsfolk ved nordtårnet, er rystende. Inde i lobbyen har jetbrændstoffet brændt sig gennem elevatorskakterne og efterladt store sværtede flader her flere hundrede meter under 87. etage. Ruder er knust, marmorvæggene slår revner, og forbrændte mennesker bliver hjulpet ud.
Tusindvis af redningsfolk strømmede til World Trade Center for at evakuere folk ud af de nederste etager og hjælpe tilskadekomne med svære forbrændinger.
Selv en amatør kan se, at redningsopgaven, der venter, er umulig. At bevæge sig 87 etager op iklædt fuld udrustning ad smalle trappeskakter fulde af mennesker på vej ned vil tage timer. Den øjeblikkelige vurdering er tydelig og realistisk: New Yorks brandvæsen vil umuligt kunne slukke branden.
Selv hvis der var brandfolk nok, og de havde slanger på alle etagerne, ville opgaven ikke kunne lade sig gøre. Flyet har nemlig ødelagt rørledningerne inde i tårnet, så sprinkleranlægget virker ikke, og der er intet vand til brandslangerne.
Selv enkle forholdsregler som at fugte håndklæder og lægge dem under dørene for at stoppe røgen er umulige. Der er intet vand på de øverste etager. Intet at drikke, intet til at slukke ild med, intet til at holde klæderne fugtige. De øverste etager er en tør, knitrende dødsfælde.
Jan Maciejewski, en tjener på Windows on the World, fortæller sin kone i telefonen, at han vil tjekke blomstervaserne for vand, inden han lægger på. Det bliver sidste gang, hun hører hans stemme.
Brandmændene på jorden kæmper med at berolige de mere og mere paniske mennesker, som befinder sig oppe i de røgfyldte kontorer. At gå op ad trapperne fyldt med svimlende røg med 50 kg brandudstyr på kroppen vil tage timer.
Hjælpen er ikke nær. Selv brandfolkene har svært ved at tro på et mirakel.
Turen op i nordtårnet bliver derfor udelukkende en redningsmission for at hente så mange af de fangne mennesker ned som muligt.
Faldende kroppe trommer mod halvtaget
Heden er nu så intens i nordtårnet, at personer på de øverste etager vælger døden frem for håbet.
Også på jorden hersker panikken. Folk råber. Walkie-talkier knitrer. Sirener hyler.
Værst er imidlertid den dumpe trommen, som kommer fra halvtaget over nordtårnets indgang. Lyden stammer fra faldende menneskekroppe.
Så konstant er lyden – så mange hopper ud ad vinduerne på de øverste etager – at redningslederen Orio Palmer til sidst ser sig nødsaget til at gå over til bygningens højttaleranlæg for at give en besked til alle etager.
“Vær venlig ikke at springe,” beder han i mikrofonen, men forgæves. Flyet har også ødelagt tårnets højttaleranlæg.
Over 200 personer i nordtårnet valgte at kaste sig ud ad vinduet i stedet for at blive ædt af flammerne. Et af de berømteste billeder fra tragedien viser en mand i en nærmest yndefuld positur, mens han suser mod jorden.
Rundt om nordtårnet sværmer politiets helikoptere, og som nogle af de første får de et overblik over situationen. Nordtårnets øverste mure står som åbne huller, hvorfra mennesker springer i døden.
Helikoptere har tidligere vist sig effektive under en højhusbrand. Da MGM Grand Hotel i Las Vegas brød i brand i 1980, blev næsten 1000 mennesker evakueret fra taget. Branden, der kunne være blevet en katastrofe, endte med at koste 85 livet.
Nu – 21 år senere – får helikopterpiloterne besked på ikke at lande på taget af World Trade Center – ingen har overblik over risikoen og faren fra brandene, og ingen vil give ordren.
I stedet bliver piloterne vidne til masseselvmord.
LÆS VIDERE:
Mens redningsfolk iler mod nordtårnet, slår Flight 175 et sving over New Jersey og passerer tæt forbi Frihedsgudinden. Få sekunder senere rammer flyet sydtårnet, og det står klart, at USA er under angreb.
Artikelserien er skrevet i samarbejde med HISTORIE.