Det er lykkedes et hold franske forskere at dechifrere en kode i et brev fra februar 1547 skrevet af kejser Karl 5., der herskede over Spanien, Det Tysk-romerske Rige og en række amerikanske kolonier.
I brevet fortæller den magtfulde kejser, at han frygter for sit liv, da der er spredt et rygte om, at hans franske rival, kong Frans 1., vil myrde ham. Det melder det franske Stanislas Biblioteket i en pressemeddelelse.
Kompliceret kode
Kryptografen Cecile Pierrot kom første gang på sporet af det kryptiske brev ved en middag i 2019, men først i 2021 fik hun fingre i dokumentet.
Brevet lå nemlig gemt i Stanislas-bibliotekets dokumentsamling i byen Nancy i Frankrig.
Det tre sider lange brev består af omkring 70 linjer skrevet med godt 120 krypterede symboler og resten på forståeligt fransk.
Øverst indledes brevet på et forståeligt fransk, men allerede få linjer nede bruges der mystiske symboler. Nogle symboliserer bogstaver og hele ord, mens andre bare er vildledende fyld uden betydning.
Pierrot troede, at det kun ville tage et par dage at afkode dokumentet. Hun gav alle symbolerne et navn for derefter at indlæse det midlertidige alfabet i programmeringssproget Python. Softwaren skulle finde et system i koden.
"Det første skridt var at få kategoriseret symbolerne og lede efter mønstre. Men det var ikke så simpelt, at et symbol repræsenterede et bogstav - det var meget mere komplekst," fortæller Pierrot til BBC.
"Det at sætte det ind i en computer og bede computeren om at finde ud af det hele ville bogstaveligt talt have taget længere tid end hele universets historie!"
Fandt nøgle i andet dokument
Hvad Pierrot dog fandt ud af var, at vokaler hovedsageligt ikke blev skrevet som bogstaver, men føjet ind som diakritiske tegn, som vi kender det fra arabisk som streger eller prikker over bogstaver.
Hvad der gjorde koden ekstra svær var, at vokalen ”e” næsten ikke blev brugt i brevet, hvilket ellers er en af de mest brugte vokaler i det franske sprog.
Dernæst fandt Pierrot ud af, at mens de fleste symboler enten repræsenterede et bogstav eller bogstavkombinationer, så repræsenterede andre hele ord – en nål symboliserede for eksempel den engelske konge Henrik 8.
Skema over de forskellige symbolers betydninger. Tidligt i processen inddelte Pierrot symbolerne i komplekse og simple symboler.
For at komplicerede det hele yderligere, så var der symboler, som intet formål tjente andet end at forvirre.
Hele arbejdsprocessen blev sat op i hastighed, da historikeren Camille Desenclos præsenterede Pierrot for en række andre kodede breve til og fra Karl 5.
På en af disse havde modtageren, kejserens ambassadør ved det franske hof, Jean de Saint-Mauris, lavet en uformel oversættelse af koden, der endte med at fungere som en nøgle for resten af afkodningen af brevet.
Her undersøger kryptografen og en historiker Karl d. 5.’s dokument. Til højre ses historikeren Camille Desenclos, og bag dokumentet til venstre kan toppen af Cecile Pierrots hoved skues.
Paranoid kejser
Den fulde oversættelse af brevet er endnu ikke færdig, men den vil snart blive præsenteret i en længere forskningsartikel, men allerede nu kender forskerne hovedtemaerne i brevet.
I februar 1547 herskede der en sjælden men skrøbelig fred mellem to af Europas store rivaliserende magter – Kong Frans 1.’s Frankrig og Karls 5.’s Det Tysk-romerske rige.
Kejser Karl 5. herskede over et imperium der strakte sig over blandt andet Spanien, Syditalien, Holland, dele af Centraleuropa og store dele af det nyligt opdagede Amerika. Portrættet her er malet af den spanske maler Juan Pantoja de la Cruz i ca. 1605.
Der herskede dog en stor mistillid hos Karl d. 5. For det første var hans allierede Kong Henrik 8. af England netop død, og et protestantisk oprør var brudt ud i Tyskland.
I sit brev giver Karl 5. udtryk for en bekymring om at sende sin hær til Tyskland for at slå det protestantiske oprør ned og derved blotte sig for Frans 1.
Mest opsigtsvækkende beskriver Karl 5. et cirkulerende rygte om, at den kendte italienske lejesoldat Pierre Strozzi har fået ordre til at dræbe ham.
Rygtet var dog falsk. Få uger senere døde Frans 1., og det protestantiske oprør blev slået ned. Karl 5. nåede at regere at årti mere og døde i et spansk kloster af malaria.
Forskerne håber, at flere kodede breve snart vil dukke op, og at det nyligt afkodede brev kan danne nøgle for forståelsen af disse.