Kejser Sponsianus? Hvis navnet ikke lige ringer en klokke, så er det fordi, at eksistensen af denne romerske leder fra omkring år 260 e.v.t. har været betvivlet de seneste 300 år.
I 1713 blev fire sjældne mønter fra det antikke Romerrige fundet i Transsylvanien. På dem var afbilledet et ansigt af en mand suppleret med en inskription: Sponsian.
I løbet af 1800-tallet blev mønterne anset for falske, og Sponsanius blev stemplet som en fiktiv figur.
En række forskere fra University College London og University of Glasgow i England har valgt at finde mønterne frem igen for at undersøge dem med topmoderne udstyr.
Deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE, og deres dom er klar: Mønterne er skam ægte nok, og Sponsianus var en virkelig person.
Mønter blev forkastet
Sponsianus-mønterne blev erklæret for falske i det 19. århundrede, fordi eksperter mente, der var for mange uregelmæssigheder i mønternes udseende og vægt.
Det er blandt andet denne mønt, som er blevet erklæret som en forfalskning, og som derfor har skrevet den romerske leder Sponsianus ud af historiebøgerne.
Både i Romerriget og op gennem tiden er antikke mønter blevet forfalsket – og i nyere tid for at narre penge ud af velhavende møntsamlere.
Der findes heller ingen historiske optegnelser med navnet Sponsianus, hvilket er usædvanligt for en højtstående romersk leder.
Slid og jord
De engelske forskere besluttede sig alligevel for her 200 år senere at undersøge mønterne igen. Denne gang med moderne billeddannelsesteknikker.
Mønterne blev undersøgt med synlig lysmikroskopi, ultraviolet billeddannelse, scanningselektronmikroskopi og en såkaldt refleksionstilstand kaldet Fourier-transformation infrarød spektroskopi.
Mere præcist kunne de undersøge, hvordan lys ved forskellige bølgelængder absorberes eller reflekteres på mønternes overflade, for at afsløre slid og fremmedlegemer.
Her analyseres mønten under avancerede mikroskoper: A) Markeringer af analyserede områder. B) Detaljer af øre og kind, der viser luftbobler samt at metallet har mærker efter slid og områder med mulige voksrester. C) Detaljer der viser slidridser, mulige voksrester og cementeringspletter. D) Detalje af bogstaver, der viser ridser, afhuggede kanter, jordaflejringer mellem bogstaver og cementeringspletter.
Analyserne afslørede for det første, at mønterne havde klare tegn på dybe mikroskopiske slidmærker, hvilket indikerer, at mønterne har været i omløb gennem flere århundreder.
Dernæst fandt forskerne små jordaflejringer og mineraler på mønternes overflade, som kun forekommer, hvis mønterne har været nedgravet i jord i et godt stykke tid og derefter udsat for luft.
Her analyseres mønten under avancerede mikroskoper: E) Billede af møntens kant. F) Område af Sponsianus’ mund, der viser granulære pletter i fordybninger og resterende luftbobler. G) Detalje af stor resterende luftboble.
Dette fik forskerne til at konkludere, at mønterne er ægte og med stor sandsynlighed kan dateres tilbage til Romerriget.
Romersk kejser under tumultariske år
Derfor mener de også, at Sponsianus har været en rigtig person og magtfuld hærfører i den tidligere romerske provins Dacia omkring år 260 e.v.t., i det der i dag er Rumænien.
"Videnskabelig analyse af disse ultrasjældne mønter redder den regionale kejser Sponsian fra glemslen,” fortæller professor Paul N. Pearson fra University College London, som står bag analyserne, i en pressemeddelelse.
”Vores beviser tyder på, at han regerede Roman Dacia, en isoleret guldmineforpost, på et tidspunkt, hvor imperiet var præget af borgerkrige, og grænselandene blev overrendt af plyndrende angribere.”
Det røde felt markerer provinsen Dacia under Romerriget, hvor Sponsianus’ har hersker som leder og hærfører, og det er herfra, hans mønter er slået.
Der er stadig mange usikkerheder om Sponsianus, for det undrer forskerne, at der ikke findes skriftlige optegnelser over så vigtig en person, og at der ikke er fundet flere mønter med hans navn på.
Holdet håber, at andre museer i Europa vil undersøge hengemte mønter i jagten på flere beviser for Sponsianus’ eksistens.