1. Kunstig intelligens afslører brystkræft
Forskere bruger år på at 'udfolde' proteiner fra deres krøllede form, dvs. at forstå deres fine tre-dimensionelle struktur. I 3D-strukturen gemmer sig fx hemmeligheden bag, hvorfor nogle protein-fejl medfører sygdomme.
Nu har Googles kunstige intelligens DeepMind udfoldet proteiner på få dage.
I januar diagnosticerede DeepMind desuden brystkræft lige så godt som læger, men 30 gange hurtigere.
- BETYDNING: Gennembruddet kan fx føre til bedre medicin og hurtigere behandling.
2. Proteiner spoler tiden flere millioner år tilbage
Proteiner i en tand har placeret Homo antecessor på menneskeslægtens stamtræ.
Ved at kortlægge proteiner i en 850.000 år gammel tand har forskere fra Københavns Universitet endelig placeret den omdiskuterede art Homo antecessor på menneskeslægtens stamtræ – sammen med os, neandertalerne og denisovaerne.
Resultatet er opnået ved hjælp af en ny teknik, som er udviklet af centrene EvoGenomics og GeoGenetics ved Københavns Universitet.
I stedet for at hente genetisk information i fossiler i form af dna kan teknikken trække den ud af de mere langtidsholdbare proteiner – som nu kan give os viden om mennesker og dyr, der levede for flere millioner år siden.
- BETYDNING: Metoden vil på sigt fylde hullerne ud i menneskets stamtræ.
Proteiner identificerer vores ophav
1. Elektroner bombarderer ældgamle proteiner
Forskerne udvinder proteinfragmenter fra fossilets tandemalje ved hjælp af syre og placerer dem derefter i et såkaldt massespektrometer. Her bombarderes de med elektroner, så de bliver elektrisk ladede.
2. Filter sorterer fragmenter efter størrelse
Et elektromagnetisk filter sørger for, at kun én type fragment kan passere igennem ad gangen. Filteret sorterer ved at afbøje partikler, der har et forkert forhold mellem deres masse og elektriske ladning.
3. Proteinfragmenter støder sammen med gas
De udvalgte fragmenter ledes med høj fart ind i et kammer, hvor de støder sammen med gasmolekyler. Kollisionerne nedbryder fragmenterne til endnu mindre fragmenter, som så føres videre.
4. Kredsløb afslører identitet
De små fragmenter sendes i kredsløb om en elektrode. Jo tungere fragmenterne er i forhold til deres egen elektriske ladning, jo længere fra elektroden vil de kredse. En måling af kredsløbet afslører dermed, hvad fragmenterne består af.
3. Forskere opfinder kunstigt blod
Røde blodlegemer har fx en fleksibel pudeform, som forskere nu for første gang har kopieret 1:1.
I år kunne forskere for første gang skabe syntetiske røde blodlegemer, der er en tro kopi af den ægte vare.
Cellerne er bygget op omkring et stillads af siliciumdioxid, som siden fjernes og efterlader en kunstig version med blodets unikke evner.
- BETYDNING: De kunstige celler kan udstyres med medicin og fragtes via blodbanerne frem til specifikke områder i kroppen.
4. Pandemi kapper hovedet af CO2
Coronapandemien reducerede CO2-udslippet med over otte procent. Hverken finanskrisen eller 2. Verdenskrig medførte samme reduktioner.
Coronavirussen løb med alle overskrifter. Én af de positive bivirkninger ved udbruddet var at drivhusgasudledningen i første halvår af 2020 faldt med 8,8 procent sammenlignet med 2019.
Faldet skyldes lavere elektricitetsproduktion, mindre trafik og færre flyrejser.
- BETYDNING: Faldet gavner ikke klimaet på sigt, men demonstrerer hvordan CO2-udledningen kan reduceres.
5. Dinosaurvæv giver håb om Jurassic Park
Kranieknogler fra Hypacrosaurus stebingeri har afsløret forstenede versioner af dino-dna.
75 millioner år efter deres død har to dinosaurer af arten Hypacrosaurus stebingeri bragt os tættere på dinosaur-dna end nogensinde før.
I fragmenter af ungernes kranier fandt forskerne fx cellelignende strukturer med små kugler, der ligner cellekerner, hvor dna’et bor. I en celle fandt de tilmed strukturer, der ligner kromosomer – strengene, der rummer dna.
- BETYDNING: Jurassic Park er stadig en fremtidsdrøm, men med opdagelsen bevæger palæontologerne sig tættere på dinosaurernes genetiske kode.
6. Flyvende teleskop beviser vand på Månen
SOFIA kan opdateres og justeres, hver gang flyet lander.
NASA-forskere har undersøgt Månen med det flyvende SOFIA-teleskop.
Fra sin placering i en Boeing 747 flyver teleskopet hen over 99 procent af atmosfærens vanddamp og kan derfor observere den infrarøde varmestråling fra forskellige himmellegemer.
Nu er der ingen tvivl: Undersøgelser af reflekteret infrarød stråling viser, at der ikke alene med sikkerhed er vand på Månen – der er også mere af det end antaget.
- BETYDNING: Astronauterne på fremtidens månemissioner ved nu mere om, hvor de skal grave efter vand.
En spektroskopisk undersøgelse af Månen afslørede kratere af vandis (røde prikker) ved polerne.
7. Verdens ældste materiale hvisker om tiden før livet
Forskere har fundet 7,5 milliarder år gamle støvkorn i den såkaldte Murchison-meteorit. Dermed er dele af meteoritten ældre end Solen.
Alderen blev fundet ved at måle mængden af kosmisk stråling, støvkornene er blevet udsat for.
- BETYDNING: Dateringen viser, at Mælkevejen gennemgik en periode med øget stjernedannelse – et vigtigt spor i jagten på liv i universet.
8. Gigantisk koralrev opdaget
Den forreste søjle er et koralrev på 500 meter i højden – højere end Empire State Building. Den gule baggrund er Great Barrier Reef.
En australsk forskningsekspedition har fundet et enormt koralrev nær Great Barrier Reef, der tårner sig 500 meter op fra havbunden.
Søjlen er det første såkaldte 'afskårne rev', der er opdaget i 120 år.
Ekspeditionen har desuden fundet verdens længste dyr, 30 nye arter og fem nye arter af sorte dybhavskoraller.
- BETYDNING: At forstå og kende koralrevene er essentielt for at forsøge at hjælpe dem – og det iboende dyreliv – til overlevelse.
9. Plasmabøvs opklarer mystisk stjerneadfærd
Kæmpestjernen Betelgeuse spytter gas i form af plasma ud, som bliver til støv, når gasserne kondenserer.
En af himlens klareste stjerner, Betelgeuse, blev i 2019 erklæret døende, da den pludselig dalede i lysstyrke.
I august konkluderede NASAs Hubble-teleskop, at et voldsomt udbrud af glohede gaser – plasma – formentlig har hvirvlet en støvsky op, som midlertidigt har skærmet stjernen.
- BETYDNING: At forstå kæmpestjerner som Betelgeuse er vigtigt, fordi en af livets byggesten – kulstof – dannes her.
10. Verdens sjældneste menneskeabe yngler
Adskillige unger kan ses på optagelserne af de sjældne og sky gorillaer.
Mellem 1995 og 2010 faldt antallet af Cross River-gorillaer i naturen med 59 procent, så der i dag kun findes ca. 300.
Men naturforskere ser håbefuldt på fremtiden, efter flere individer med unger dukkede op på et vildtkamera i Nigeria i 2020.
- BETYDNING: Billederne indikerer, at naturbeskyttelsen i området virker.