Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

10 videnskabelige lyspunkter, du måske har overset

2020 står tilbage som et rædselsår. Men med videnskabelige briller har de forgangne 12 måneder leveret det ene gennembrud efter det andet.

Shutterstock

1. Kunstig intelligens afslører brystkræft

Forskere bruger år på at 'udfolde' proteiner fra deres krøllede form, dvs. at forstå deres fine tre-dimensionelle struktur. I 3D-strukturen gemmer sig fx hemmeligheden bag, hvorfor nogle protein-fejl medfører sygdomme.

Nu har Googles kunstige intelligens DeepMind udfoldet proteiner på få dage.

I januar diagnosticerede DeepMind desuden brystkræft lige så godt som læger, men 30 gange hurtigere.

  • BETYDNING: Gennembruddet kan fx føre til bedre medicin og hurtigere behandling.

2. Proteiner spoler tiden flere millioner år tilbage

Proteiner i en tand har placeret Homo antecessor på menneskeslægtens stamtræ.

Ved at kortlægge proteiner i en 850.000 år gammel tand har forskere fra Københavns Universitet endelig placeret den omdiskuterede art Homo antecessor på menneskeslægtens stamtræ – sammen med os, neandertalerne og denisovaerne.

Resultatet er opnået ved hjælp af en ny teknik, som er udviklet af centrene EvoGenomics og GeoGenetics ved Københavns Universitet.

I stedet for at hente genetisk information i fossiler i form af dna kan teknikken trække den ud af de mere langtidsholdbare proteiner – som nu kan give os viden om mennesker og dyr, der levede for flere millioner år siden.

  • BETYDNING: Metoden vil på sigt fylde hullerne ud i menneskets stamtræ.

Proteiner identificerer vores ophav

Bombardementer, kollisioner og kredsløb. Forskerne udsætter ældgamle proteiner for en lang række prøvelser, og resultatet er en detaljeret måling af proteinernes bestanddele, der kan oplyse os om vores forfader.

3. Forskere opfinder kunstigt blod

Røde blodlegemer har fx en fleksibel pudeform, som forskere nu for første gang har kopieret 1:1.

© Shutterstock

I år kunne forskere for første gang skabe syntetiske røde blodlegemer, der er en tro kopi af den ægte vare.

Cellerne er bygget op omkring et stillads af siliciumdioxid, som siden fjernes og efterlader en kunstig version med blodets unikke evner.

  • BETYDNING: De kunstige celler kan udstyres med medicin og fragtes via blodbanerne frem til specifikke områder i kroppen.

4. Pandemi kapper hovedet af CO2

Coronapandemien reducerede CO2-udslippet med over otte procent. Hverken finanskrisen eller 2. Verdenskrig medførte samme reduktioner.

© Hans Joachim Schellnhuber, et al.

Coronavirussen løb med alle overskrifter. Én af de positive bivirkninger ved udbruddet var at drivhusgasudledningen i første halvår af 2020 faldt med 8,8 procent sammenlignet med 2019.

Faldet skyldes lavere elektricitetsproduktion, mindre trafik og færre flyrejser.

  • BETYDNING: Faldet gavner ikke klimaet på sigt, men demonstrerer hvordan CO2-udledningen kan reduceres.

5. Dinosaurvæv giver håb om Jurassic Park

Kranium af dinosauren Hypacrosaurus stebingeri

Kranieknogler fra Hypacrosaurus stebingeri har afsløret forstenede versioner af dino-dna.

© Tim Evanson / Wikimedia Commons

75 millioner år efter deres død har to dinosaurer af arten Hypacrosaurus stebingeri bragt os tættere på dinosaur-dna end nogensinde før.

I fragmenter af ungernes kranier fandt forskerne fx cellelignende strukturer med små kugler, der ligner cellekerner, hvor dna’et bor. I en celle fandt de tilmed strukturer, der ligner kromosomer – strengene, der rummer dna.

  • BETYDNING: Jurassic Park er stadig en fremtidsdrøm, men med opdagelsen bevæger palæontologerne sig tættere på dinosaurernes genetiske kode.

6. Flyvende teleskop beviser vand på Månen

Vliegende telescoop op jumbojet

SOFIA kan opdateres og justeres, hver gang flyet lander.

© Carla Thomas/NASA

NASA-forskere har undersøgt Månen med det flyvende SOFIA-teleskop.

Fra sin placering i en Boeing 747 flyver teleskopet hen over 99 procent af atmosfærens vanddamp og kan derfor observere den infrarøde varmestråling fra forskellige himmellegemer.

Nu er der ingen tvivl: Undersøgelser af reflekteret infrarød stråling viser, at der ikke alene med sikkerhed er vand på Månen – der er også mere af det end antaget.

  • BETYDNING: Astronauterne på fremtidens månemissioner ved nu mere om, hvor de skal grave efter vand.
Vand på Månens sydpol

En spektroskopisk undersøgelse af Månen afslørede kratere af vandis (røde prikker) ved polerne.

© PNAS

7. Verdens ældste materiale hvisker om tiden før livet

Forskere har fundet 7,5 milliarder år gamle støvkorn i den såkaldte Murchison-meteorit. Dermed er dele af meteoritten ældre end Solen.

Alderen blev fundet ved at måle mængden af kosmisk stråling, støvkornene er blevet udsat for.

  • BETYDNING: Dateringen viser, at Mælkevejen gennemgik en periode med øget stjernedannelse – et vigtigt spor i jagten på liv i universet.

8. Gigantisk koralrev opdaget

Den forreste søjle er et koralrev på 500 meter i højden – højere end Empire State Building. Den gule baggrund er Great Barrier Reef.

© Schmidt Ocean Institute

En australsk forskningsekspedition har fundet et enormt koralrev nær Great Barrier Reef, der tårner sig 500 meter op fra havbunden.

Søjlen er det første såkaldte 'afskårne rev', der er opdaget i 120 år.

Ekspeditionen har desuden fundet verdens længste dyr, 30 nye arter og fem nye arter af sorte dybhavskoraller.

  • BETYDNING: At forstå og kende koralrevene er essentielt for at forsøge at hjælpe dem – og det iboende dyreliv – til overlevelse.

9. Plasmabøvs opklarer mystisk stjerneadfærd

Kæmpestjernen Betelgeuse spytter gas i form af plasma ud, som bliver til støv, når gasserne kondenserer.

© Shutterstock

En af himlens klareste stjerner, Betelgeuse, blev i 2019 erklæret døende, da den pludselig dalede i lysstyrke.

I august konkluderede NASAs Hubble-teleskop, at et voldsomt udbrud af glohede gaser – plasma – formentlig har hvirvlet en støvsky op, som midlertidigt har skærmet stjernen.

  • BETYDNING: At forstå kæmpestjerner som Betelgeuse er vigtigt, fordi en af livets byggesten – kulstof – dannes her.

10. Verdens sjældneste menneskeabe yngler

Adskillige unger kan ses på optagelserne af de sjældne og sky gorillaer.

© WCS Nigeria

Mellem 1995 og 2010 faldt antallet af Cross River-gorillaer i naturen med 59 procent, så der i dag kun findes ca. 300.

Men naturforskere ser håbefuldt på fremtiden, efter flere individer med unger dukkede op på et vildtkamera i Nigeria i 2020.

  • BETYDNING: Billederne indikerer, at naturbeskyttelsen i området virker.

Læs også:

kartograf, mercator, kort
Videnskabshistorie

Kartograf gjorde Jorden flad – igen

10 minutter
Videnskabshistorie

Menneskeforsøg: Når videnskaben er værst

3 minutter
human zombie
Videnskabshistorie

FRA ARKIVERNE: Læger forvandlede patienterne til zombier

7 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul