12 af de største videnskabelige gennembrud i 2019

Fossil genopstår som robot

Orobates pabsti kan lyde som en italiensk forret. Men det obskure navn tilhører en amniot - et hvirveldyr, som lignede en forvokset salamander - der levede for 285 millioner år siden.

Et utroligt velbevaret fossil af en Orabates pabsti gjorde den 16. januar forskere i stand til at skabe en robot, der kunne gå på præcis samme måde som sin biologiske forfader.

Men da de satte strøm til fortidscyborgen, og de så den bevæge sig, ændrede det på alt, hvad de hidtil havde vidst om evolutionens "gang" på jord.

Se her, hvordan fortidsdyret omskriver historiens gang.

Raketfly kysser rummet

På en testflyvning når Virgin Galatics raketfly VVS Unity den 22. februar en højde på 89,8 kilometer over Mojaveørkenen i Californien.

Det specielle var - ud over raketflyets forbløffende højde, og at den steg til vejrs med tre gange lydens hastighed - at VVS Unity også havde en speciel passager med ombord.

Gæsten var Virgin Galactics ledende astronaut-instruktør Beth Moses. Hun skulle blandt andet teste, at raketflyets interiør ikke var til skade for kommende rumgæster.

Rumfartsselskabet begynder nemlig allerede i 2020 at sende private space-entusiaster en tur i rummet for den nette sum af 1,7 millioner kroner; 600 har allerede købt billetten.

Du kan læse endnu mere om Virgin Galatics rumeventyr og deres kamp mod konkurrenterne her.

Mars mistede sine floder og have

Den ellers støvede og blodrøde planet var for 3,8 milliarder år siden dækket af brusende blå bølger i form af have og floder.

Og den 27. marts slår et forskerhold fast, at Mars' vand var på planeten meget, meget længere end, vi hidtil har troet.

De mener, at Mars var dækket af vand indtil for kun 1 mia. år siden. Det ændrer på et utal af Mars-teorier, og det højner fokusset på, hvordan de enorme vandmængder forlod planeten.

Et bud på, hvordan vandmasserne forsvandt, kommer fra et hold af tyske og russiske astronomer, der kan have afsløret planetens vand-drænende hemmelighed med computersimulationer.

Svaret lå gemt ca. 15 kilometer over Mars' egen overflade.

Børn får malaria-vaccine i Afrika

Hvert år tager den frygtede malariaparasit livet af knap en halv million mennesker. Det sker hovedsagligt i verdens fattigste egne - og især i Afrika.

I årtier har forskere forsøgt at finde kuren. Og den 23. april høstede de frugten fra deres arbejde: her blev malariavaccinen taget i brug i Malawi i Sydøstafrika - som det først land i verden.

Nogle måneder senere blev vaccinen også rullet ud i Ghana og Kenya. WHO forventer, at 750.000 børn over en periode på tre år vil modtage det livsnødvendige prik fra en malaria-vaccine.

Dyk helt ned i RTS,S-vaccinen, og bliv klog på, hvordan den er designet til at beskytte leveren hos børn.

Pandaen hijacker dagsordenen

Skandinaviens eneste kinesiske pandaer har nu haft københavnsk jord under poterne i halvanden måneds tid i Københavns Zoo.

Og i pandaernes hjemland skriver et fjernt familiemedlem den 25. maj historie: En hvid albino-panda med ildrøde øjne går i en fotofælde. Og den får forskerne til at tabe kæben.

Albino-pandaen, der er én ud 1.900 naturligt levende pandaer, er nemlig den første verden nogensinde har set.

Den bambusædende tumlebjørn har længe været symbolet på et dyrerige i frit fald.

Derfor lyder det også kontroversielt, når FNs klimapanel mener, at pandaen skal dø.

"Nidhvalen" svømmer derude

I 30 år spøgte et gådefuldt kranie i kælderen under Københavns Naturhistoriske Museum. Ingen kunne med sikkerhed sige, hvilket dyr det stammede fra.

Men den 20. juni fortalte dna-forskere hele verden, at det bizarre hoved havde tilhørt en hybrid mellem en narhval-hun og en hvidhval-han: to dyr, der normalt ikke parrer sig.

På engelsk kaldes den nyopdagede hybrid "narluga". Det er en sammentrækning af de engelske betegnelser "beluga" og "narwhale". På dansk ville den hedde "nidhvalen".

Få den fulde fortælling om, hvordan en ny krydsning skrev sig ind i dyrerigets evolutions- og historiebøger.

Månelanding fejrer halvt århundrede

Klokken 21:17 dansk tid den 20. juli - for 50 år siden - landede mennesket på Månen.

Hele verden jublede – kun få ved, at landingen foregik med bimlende alarmklokker og en desperat undvigelsesmanøvre bare 60 meter fra overfladen.

Det skrev vi om på Illustreret Videnskab, da vi så tilbage på månelandingen, der ændrede rumfart for altid.

Mirakelkur mod tandlægeskræk

Emaljen på tænderne er det hårdeste væv i menneskekroppen, og i modsætning til mange andre vævstyper regenererer det ikke, når det beskadiges - indtil nu.

Den 30. august præsenterede kinesiske forskere en banebrydende gel, der kan smøres på skadede tænder og genskabe tabt emalje. Det kan i fremtiden betyde færre huller i tænderne og være enden på fyldninger.

Når gelen smøres på tænderne laver mineralerne et jævnt lag af kunstig emalje, der – i de indledende forsøg – voksede sig tre mikrometer tykt på bare 48 timer.

Forskere forventer, at kliniske forsøg vil blive sat i søen inden for de næste to år.

Svensk skolepige råber verden op

Hun er ikke som sådan et videnskabeligt gennembrud. Men talerstolen indtages ofte af voksne, veluddannede mennesker. Det ændrede hun på den 23. september i New York ved FN's klimatopmøde.

"I har stjålet min barndom med jeres tomme ord. Folk dør, og hele økosystemet bryder sammen. Og alt, I kan tale om, er eventyr og evig økonomisk vækst. Hvor vover I?"

Ordene kom fra Greta Thunberg, der er blevet frontfigur for en global klimarevolution - om man vil det eller ej. I hendes taler adresserer hun, hvor Jorden er på vej hen - og hvor den kan ende, hvis vi skifter kurs i en fart.

Den tilgang har vi anvendt på Illustreret Videnskab. Det er blevet til to artikler:

Den ene skildrer verden i 2100, hvis vi fortsætter med at forbruge og udlede CO2 og metangas, som vi gør i dag.

Den anden viser, hvordan vi kan leve i 2100, hvis vi satser benhårdt på bæredygtige løsninger.

Glem alt om exoplaneter

Astrofysikeren Michael Mayor vandt Nobelprisen i Fysik den. 7 oktober.

Han opdagede den første exoplanet i 1995 og har inspireret andre astrofysikere til at lede mellem stjernerne lige siden, så vi i dag kender til mere end 4.000 exoplaneter.

Derfor gav hans udmelding, der kom den 14. oktober, et lamslående ekko i fysiker-kredse verden over: "Vi kommer aldrig til at bo på exoplaneter".

Den garvede astrofysiker begrunder sin lyseslukkende påstand med ét argument ...

Psykedeliske svampe kurerer depression

Det aktive stof i euforiserende svampe - psilocybin - bliver endnu ikke brugt medicinsk øjemed. Men det kan snart ændre sig.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har nemlig for anden gang inden for ét år - sidste gang den 22. november - anerkendt psilocybin-behandling som såkaldt 'breakthrough therapy'.

Det betyder, at det farmaceutiske firma bag udviklingen af psilocybin-behandling kommer i et særligt forløb, hvor alt fra kliniske forsøg til udvikling af medicin fremskyndes i forhold til den normale procedure.

Den særlige anerkendelse fra FDA sker kun, når det vurderes, at en ny behandlingsform kan tilbyde markant bedre resultater end de eksisterende.

Her kan du blive klogere på, hvordan psilocybin påvirker en deprimeret hjerne.

Den to måneder gamle ulvehund døde for 18.000 år siden i den sibirske permafrost i Jakutsk.

Den ufatteligt velbevarede hvalp har intakt pels, øjenvipper, knurhår og næse. Og så har den fået navnet "Dogor".

Det betyder "ven" på jakutisk - samtidig stiller navnet et væsentligt spørgsmål: Dog or? Forskerne kan nemlig ikke afgøre om, hvalpen er hund, en ulv eller blanding af de to.

Hvis det viser sig at være en hund, kan det meget vel være det tidligste eksemplar, vi kender til, fastslår forskerne.