Alan Turing

Alan Turing lagde computerens byggesten

Den britiske matematiker Alan Turing skabte teorierne bag datalogi, lagde fundamentet for den moderne computer – og hjalp de allierede med at besejre nazisterne under 2. verdenskrig.

Den britiske matematiker Alan Turing skabte teorierne bag datalogi, lagde fundamentet for den moderne computer – og hjalp de allierede med at besejre nazisterne under 2. verdenskrig.

Wikimedia Commons

Hvem var Alan Turing?

Den britiske matematiker Alan Turings liv opsummeres på glimrende vis i den tekst, der pryder hans gravsten:

“Faderen til computervidenskab, matematiker, kodebryder i en krigstid og et offer for fordomme” – efterfulgt af den britiske matematiker Bertrand Russells berømte citat, “Matematik besidder ikke kun sandhed, men den ultimative skønhed”.

Matematikkens skønhed opdagede Alan Turing, allerede inden han kom i skole.

Han var usædvanlig dygtig til tal og logisk tænkning som barn, og da Alan Turing senere forlod kostskolen til fordel for University of Cambridge som 22-årig, blev han udråbt som et matematisk geni.

En ung Alan Turing

Alan Turing havde en IQ på 185, hvilket kategoriserer ham som et supergeni.

© Wikimedia Commons

I 1936 udgav Alan Turing sin første banebrydende videnskabelige afhandling, “Om beregnelige tal”.

Heri beskrev han principperne for en maskine, der kunne udføre samtlige logiske matematiske beregninger ved hjælp af binære tal, hvor der kun bruges cifrene 0 og 1, i stedet for det almindelige titalssystem.

På Alan Turings tid blev afhandlingen stort set ignoreret, men i dag anerkendes den for at have leveret teorierne bag datalogi.

Alan Turing er kendt for at have sagt: “De, som kan forestille sig alt, kan skabe det umulige.” Selv skabte han gennembrud i videnskaben, som blev anset for næsten umulige i sin samtid.

Alan Turing lagde bl.a. grundstenen til den måske mest banebrydende opfindelse i det 20. århundrede, computeren – og leverede en teknologi, som skulle blive afgørende for at få skovlen under nazisterne i 2. verdenskrig.

De, som kan forestille sig alt, kan skabe det umulige. Alan Turing

Blot ni år efter krigens afslutning stoppede Alan Turings karriere pludseligt, da han blev fundet død i sin seng, forgiftet af cyanid. Han var blot 41 år gammel.

Konklusionen var, at Alan Turing havde begået selvmord, men der eksisterer vedholdende rygter om, at han blev forgiftet.

Alan Turing levede hele sit voksenliv som åbent homoseksuel, hvilket var ildeset i Storbritannien på det tidspunkt. Årsagen til hans selvmord skal givetvis findes i den stigmatisering og ensomhed, som han oplevede hele livet.

En stigmatisering, som to år før hans død førte til, at han blev idømt kemisk kastration.

Først i 2009 undskyldte Storbritannien officielt for behandlingen af Alan Turing, og i 2013 fik han en posthum benådning af dronning Elizabeth 2.

Alan Turings benådning

59 år efter sin død, den 23. december 2013, blev Alan Turing benådet af det engelske kongehus. Benådningen banede vej for en ny lov kaldet Alan Turing-loven, som betød, at afdøde kunne blive benådet posthumt.

© UK Government

Hvad er Alan Turing kendt for?

Kodebryder knækker nazisterne

Alan Turing er særligt berømt for at knække nazisternes krypterede meddelelser, som blev produceret og sendt via maskinen Enigma.

Enigma var en elektromekanisk kodemaskine, som nazisterne brugte til at kryptere og dekryptere radiomeddelelser, så beskederne fremstod fuldstændig uforståelige for de allierede.

Tidligt i 1939 oprettede den engelske efterretningstjeneste en forskningsenhed ved navn Ultra, der skulle knække Enigmakoden.

Den dengang 27-årige Alan Turing blev headhuntet til projektet, og det gik hurtigt op for ham, at Enigmakoden var skabt af en maskine og derfor også måtte knækkes med en maskine.

Alan Turing skabte maskinen “The Bombe” til formålet, og i dag anses den for at være forløberen for den moderne computer.

I princippet fungerede The Bombe som 1000 parallelle Enigmamaskiner, der konstant afprøvede mulige koder.

Den komplekse matematiske struktur, der lå bag computeren, gjorde det til sidst muligt for de allierede at bryde tyskernes koder på 12 timer.

Historikere vurderer, at Alan Turings maskine hjalp de allierede til en sejr over tyskerne et år tidligere, end det ellers ville have været muligt uden en kodebryder.

Alan Turings maskin The Bombe

Her ses en udgave af Alan Turings The Bombe, som blev brugt af USA’s luftvåben under 2. verdenskrig. The Bombe var to meter høj og to meter bred og vejede et ton.

© National Museum of the U.S. Air Force

Hvordan har Alan Turing formet moderne teknologi?

Kunstig intelligens består Turingtesten

I 1946 skabte Alan Turing det detaljerede design til en maskine, han døbte Automatic Computing Engine (ACE). ACE blev bygget i 1950 og er det første eksempel på en computer, der lagrede programinstruktioner i en elektronisk hukommelse.

Samme år publicerede han artiklen “Computing Machinery and Intelligence”, som indeholdt idéen om “The Imitation Game”, der gennem en test – i dag kendt som Turingtesten – skulle afgøre, hvorvidt en computer kan tænke eller ej.

Testen går ud på, at en eksaminator skal stille en række spørgsmål på skrift til et menneske og en computer.

Ud fra svarene, som forbliver anonyme, skal eksaminatoren så afgøre, hvorvidt der er tale om en computer eller et menneske.

Sådan fungerer Turingtesten

Turingtesten skal afgøre, om en computer udviser evnen til at tænke. En eksaminator stiller en række spørgsmål til både et menneske og en computer, og hvis eksaminatoren ikke er i stand til at afgøre, om vedkommende kommunikerer med en computer eller et andet menneske, må computeren ifølge Alan Turing siges at være intelligent.

Eksaminatoren kan fx stille spørgsmålet: “Hvad er 78,21 gange 34,56?” Modsat mennesket kan computeren løse regnestykket på et splitsekund, men hvis den er intelligent nok, vil den bevidst svare langsomt, så den fremstår menneskelig.

Turingin koe
© Malene Vinther

“Jeg anser det for sandsynligt, at det inden dette århundredes udgang vil være lykkedes at fremstille en maskine, der kan besvare spørgsmål på en sådan måde, at det vil være overordentlig vanskeligt at finde ud af, om det er et menneske eller en maskine, der har givet svarene,” skrev Alan Turing i artiklen “Computing Machinery and Intelligence”.

I 2014 gik hans spådom i opfyldelse.

Her lykkedes det for første gang nogensinde en computer at bestå Turingtesten og dermed narre mennesker til at tro, at den er et menneske.

13-årig russisk “dreng” narrer dommere

(det her afsnit er kun til web)

Computerprogrammet var en såkaldt chatbot døbt “Eugene Goostman” udviklet i Sankt Petersborg i Rusland.

Programmet kørte på en supercomputer og gav sig ud for at være en intelligent, 13-årig russisk dreng, der er søn af en gynækolog.

Turingtesten blev gennemført på det berømte britiske videnskabsakademi Royal Society i London.

Her fik en række personer mulighed for at teste programmet i fem minutter ad gangen, og Eugene Goostman klarede sig så eminent, at 33 procent af dommerne var overbeviste om, at de havde kommunikeret med et levende menneske.

Så høj en score har en computer aldrig før opnået, og da en bestået test ifølge Alan Turings oprindelige krav kræver, at mindst 30 procent mener, at de har talt med et menneske, har Eugene Goostman klaret Turingtesten.

Der er dog efterfølgende blevet sat store spørgsmålstegn ved forsøgets metode.

Et af kritikpunkterne er, at Eugene Goostman kun blev adspurgt i fem minutter ad gangen. Dette tidsrum er ikke specificeret af Alan Turing.

Flere forskere mener, at den kunstige intelligens ville være blevet afsløret som chatbot, hvis dommerne havde haft længere tid til at stille spørgsmål om fx empati og følelser, som en maskine i teorien ville have svært ved at svare troværdigt på.

Også alderen på chatbotten møder kritik.

På grund af sin unge alder på 13 år og østeuropæiske baggrund har Eugene Goostman en begrænset viden og et dårligere engelsk ordforråd, end hvis robotten fx havde udgivet sig for at være en 45-årig universitetsprofessor.