Siden 1938 har University of Michigan Library været den stolte ejer af, hvad man troede var et originalt manuskript af den kendte italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642).
Nu har en historiker fra Georgia State University påvist, at manuskriptet er en imponerende forfalskning skabt flere hundrede år efter Galileis død. Det skriver universitetsbiblioteket i en pressemeddelelse.
Manuskriptet er et dokument på en side, som skal forestille at være udkastet til et brev. I brevet præsenterer Galilei sit nybyggede teleskop til dogen i Venedig den 24. august 1609.
Det mest bemærkelsesværdige ved dokumentet er, at der nederst angiveligt er noter og skitser fra Galileis observationer af tre af Jupiters måner i dagene mellem 7. til 15. januar 1610.
Det skulle altså se ud som om, at Galilei har føjet disse observationer til et år, efter skitsen til brevet blev skrevet. Skitsen til brevet blev aldrig sendt, men skulle blot ligne et udkast til et brev.
Det er dette dokument, som er forfalsket. Den øverste halvdel er en efterligning af et udkast til et brev, der ledsager Galileis officielle præsentation af et nybygget teleskop til Dogen i Venedig den 24. august 1609. Den nederste halvdel skal forestille skitser og noter af Galileos teleskop-observationer af tre af Jupiters måner i perioden fra 7. til 15. januar 1610.
Men nu er dokumentet bogstaveligt talt næsten ikke mere værd end det papir, det er skrevet på.
Afsløret af vandmærke
I maj måned 2022 modtog en kurator ved University of Michigan Library en e-mail fra historieprofessor Nick Wilding, som tidligere har afsløret en forfalskning af Galileis bog ”Sidereus Nuncius” fra 1610.
Han var i tvivl om Galilei-dokumentet var ægte, da blækkets farve, håndskriften og ordvalgene virkede mistænkelige. Derfor spurgte han til vandmærket på papiret, samt hvor det var fremstillet.
Helt frem til 1800-tallet blev papir lavet i hånden og presset ved for eksempel en mølle. Producenterne brugte derfor unikke vandmærker for at "brande" deres produkter.
I dag kan historikere ved hjælp af vandmærkerne datere papir ved at knytte dem til en bestemt mølle fra en specifik periode.
Det viste sig, at Galilei-manuskriptet indeholdt monogrammer med papirproducentens initialer ”AS” og produktionssted ”BMO”, som står for Bergamo.
Da BMO-vandmærket papir ikke er kendt før 1770, viste dokumentet sig at være halvandet århundrede yngre end Galilei.
Vandmærker er svage nedridsninger i papir, som indikerer, hvem der er producent. Dette er en anden producent dateret til 1816 fra en udstilling på Robert C. Williams Paper Museum i USA. Det var sådan et vandmærke, der afslørede, at Galilei-dokumentet var en forfalskning.
Universitetsbiblioteket foretog derefter en selvstændig undersøgelse af dokumentet og holdt det op mod en lignende forfalskning fra Morgen Library and Museum i New York, som er dateret til 1790.
Kendt svindler bag dokument
Det falske Galilei-dokument blev første gang offentliggjort i maj 1934, da auktionsfirmaet American Art Anderson Galleries solgte samleren Roderick Terrys bibliotek med sjældne manuskripter og bøger.
En forretningsmand og ivrig samler ved navn Tracy McGregor købte manuskriptet. Efter hans død i 1938 blev det doneret til University of Michigan.
Ifølge auktionskataloget fra 1934 skulle Galilei-dokumentet være autentificeret af ærkebiskoppen af Pisa, Pietro Maffi, som efter sigende havde sammenlignet dokumentet med to andre breve af Galilei.
Det lykkedes aldrig at finde Maffis autencitetsbrev, men undersøgelser af de to andre Galilei-breve har vist, at de er forfalskninger af den italienske falskner Tobia Nicotra, som selv havde doneret brevene til Terry.
Selvsamme Nicotra, som Nick Wilding mener, står bag det falske Galilei-dokument.
De falske dokumenter lavede Nicotra ved at rive tomme sider ud af gamle bøger ved Milanos bibliotek, for derefter at imitere historiske figurers håndskrifter.
Den ægte version af Galileis brev er opbevaret i Stadsarkivet i Venedi, og noterne om Jupiters måner findes i ”Sidereus Nuncius”.
Galilei var den første til at observere himmellegemer, der kredsede om andre planeter end Jorden – mere præcist tre af Jupiters måner. De er dokumenteret i værket Sidereus Nuncius fra 1610, som billedet ovenfor er fra. For at observere disse himmellegemer havde han opfundet teleskopet. Både Stephen Hawking og Albert Einstein har kaldt Galilei opfinderen af moderne videnskab.