© Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

De første briter havde mørk hud

Dna-analyser har ført til rekonstruktionen af den 10.000 år gamle Cheddar Man med mørk hud, krøllet hår og blå øjne.

8. august 2018

Krøllet hår, blå øjne og mørk hud. De første briter lignede slet ikke den nuværende befolkning, afslører nye gene­tiske undersøgelser. 

Det gælder i hvert fald for “Cheddar Man”, som er navnet på et 10.000 år gammelt skelet fundet i Cheddar Gorge i Somerset, England. 

Den nye viden kommer fra dna-analyser, som Mark Thomas, professor i evolutionær genetik, har udført i samarbejde med Londons naturhistoriske museum. 

Analyserne viser, at Cheddar Man tilhører en gruppe af jæger-samlere, som bredte sig op gennem Europa efter den sidste istid for omkring 11.000 år siden. 

Lys hud kom til senere

Hudfarve bliver ikke bestemt af ét gen, men af flere, som sidder på forskellige kromosomer. Den lyse hud, som er udbredt i Nordeuropa i dag, er tilsyneladende først opstået senere, fordi lys hud optager mere ultraviolet stråling fra sollyset, hvilket hjælper til at danne D-vitamin. 

Mod syd, hvor der er mere sol, er lys hud ikke nødvendig.

Andre teorier peger på, at den lyse hud vandt frem, fordi landbrugskost var fattig på D-vitaminer.

Blå øjne gav mere sex

Cheddar Mans blå øjne overrasker ikke forskerne, da trækket også har vist sig i dna fra skeletter fra Spanien, Ungarn og Luxembourg. 

Én genvariant giver blå øjne, og forskere mener ikke, den har nogen praktisk betydning.

I stedet tror de, genvarianten blev spredt, fordi det gav flere sexpartnere at være blåøjet.

Du kan læse meget mere om vores evolution i Illustreret Videnskab – hele vejen fra encellet organisme til moderne menneske. Og du kan blive klogere på, hvor evolutionen fører os hen på sigt. Tegn et abonnement nu, så kvitterer vi med et supergodt tilbud:

  • 2 numre af Illustreret Videnskab
  • Digital adgang til de seneste 12 numre af Illustreret Videnskab her og nu
  • Adgang til Moreshop, som er en fordelsshop for abonnenter, hvor du kan købe produkter til spotpris. Køb fx værktøj, sportstøj, ure, gadgets og boligtilbehør med op til 70 pct. rabat.
  • Et sæt lækre høretelefoner fra Vinyl Tech.

Og du får hele pakken for kun 99 kroner inkl porto.

Bestil HER

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.