Galileo Galilei

Galileo Galilei - Et geni langt foran sin tid

Galileo har for altid sat sit præg på historien. Med unikke ideer og eksperimenter vendte han det daværende verdensbillede på hovedet. Men det var langt fra alle, som var positive over for hans fremskridt, ikke mindst den magtfulde katolske kirke.

Galileo har for altid sat sit præg på historien. Med unikke ideer og eksperimenter vendte han det daværende verdensbillede på hovedet. Men det var langt fra alle, som var positive over for hans fremskridt, ikke mindst den magtfulde katolske kirke.

Justus Sustermans/ Wikimedia Commons

Året er 1633.

Den 68 år gamle filosof Galileo Galilei trækker jakken strammere omkring sig, mens kroppen ryster af kulde. Hvert vindstød mærkes helt ind i knoglemarven. Feberen virker til at være forværret af den vanskelige rejse til Rom fra hans hjem i Firenze.

Galileo er blevet hidkaldt til Rom og den romerske inkvisition. Paven er rasende, og Galileo mistænkes for kætteri på grund af sin seneste bog Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske.

Kirken mener, at Galileo går ind for det kopernikanske system, der er formuleret af den polske astronom Nikolaus Kopernikus og som adskiller sig fra datidens gængse opfattelse ved at placere Solen i centrum og ikke Jorden.

Nikolaus Kopernikus

Nikolaus Kopernikus suhtautui pidättyvästi kirjansa julkaisemiseen. Vasta kun hänen oppilaansa, G. J. Rheticus, oli laatinut hänen järjestelmäänsä puoltavan kirjoituksen, kirja painettiin.

© Wikimedia Commons

Den katolske kirke har forbudt denne idé, og Nikolaus Kopernikus' bog om universets opbygning er blevet placeret i registreret over forbudte bøger. Det er Galileo fuldt opmærksom på, og han betragter som helt uanstændigt.

Han har selv studeret himmellegemer og er kommet til den konklusion, at Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede er korrekt.

På den anden side påberåber kirken sig et monopol på sandheden i form af Bibelen, og den viser, at alt drejer sig om Jorden som et fast punkt i centrum.

Men to sandheder kan ikke modsige hinanden, og det er problemet.

Bibelen skal fortolkes billedligt for at understøtte beviserne, ikke omvendt, mener Galileo.

Når han ankommer til Rom, og hvis han bliver dømt, risikerer han at leve resten af sit liv i et mørkt fangehul - eller i værste fald at blive brændt levende.

Men han har forberedt sig på alle udfald. Konflikten begyndte nemlig meget tidligere i Galileo Galileis liv.

Hvem var Galileo Galilei?

Galileo Galilei blev født den 15. februar 1564 i Pisa, Italien. Da han blev født, var videnskab, som vi kender den i dag, kun i sin spæde begyndelse.

Uden Galileos observationer, eksperimenter og publikationer ville vores forståelse af videnskab sandsynligvis have set markant anderledes ud, og han betragtes typisk som den videnskabelige metodes far.

Galileo var naturfilosof, astronom og matematiker. Han videreudviklede bl.a. teleskopet og var den første mand, der så den ujævne overflade af Månen, ligesom han også opdagede Jupiters fire største måner.

Desuden var han en af de første til at beregne og bestemme projektilers bevægelser efter forsøg med objekter i frit fald.

Naturfilosofi

Naturfilosofi er et paraplyudtryk, der henviser til studiet af naturen. Udtrykket bruges til datidens studier, der ikke helt kan klassificeres som det, vi i dag kalder videnskab.

© Shutterstock

Galileo underviste i 20 år på universiteterne i Pisa og Padua, og selvom han betragtes som den første fysiklærer i moderne tid, underviste han formelt set aldrig i faget. Datidens fysik faldt nemlig under den filosofiske afdeling.

I stedet underviste han i traditionelle kurser i matematik, astronomi og militærteknik, hvor han brugte egne opdagelser og kommentarer i lektionerne.

Galileos opdagelser

Galileos forsøg fra det skæve tårn i Pisa

I et af sine mest berømte forsøg smed Galileo kugler med forskellige vægt fra toppen af det skæve tårn i Pisa.

I dag kan det virke meget simpelt, men dengang var det banebrydende.

Det var intet mindre end første gang, at et kontrolleret videnskabeligt eksperiment blev udført - en grundsten i alt videnskabelig forskning siden.

Det skæve tårn i Pisa

Det skæve tårn i Pisa, hvor Galileo smed kugler fra.

© Shutterstock

Ifølge Aristoteles’ teori ville en tung genstand falde hurtigere til jorden end en lettere. Galileo ville teste denne hypotese, da han var 26 år gammel og arbejdede som matematiklærer i Pisa omkring 1590.

Han gik de 296 trin op til toppen af det skæve tårn i Pisa med to kugler. I den ene hånd havde han en kugle af jern, og i den anden en kugle af træ.

Med armene udstrakte over kanten slap han de to kugler på samme tid og studerede nøje, hvad der skete.

Begge kugler landede stort set på samme tid. Den tungere kugle ramte lidt før på grund af luftmodstand.

Galileos accelerationseksperiment

Galileo forstod, at faldende genstande accelererer med faldets længde. Jo længere et objekt falder, jo højere fart opnår det.

Han havde derfor en hypotese om, at accelerationen er konstant, men for at bevise det blev han nødt til at bremse hastigheden for at kunne måle den.

Efter at have overvejet problemet kom han til den konklusion, at han kunne bruge kugler, der rullede på en lang og let skrånende rampe.

Derefter kunne han måle både afstand og tid og derefter beregne, hvor langt kuglerne var rullet efter et bestemt tidspunkt og dermed bestemme accelerationen.

Men hvordan måler du tiden nøjagtigt i det 17. århundrede? Galileo Galileis løsning var ligeså enkel, som den var genial.

Ved at lade vand strømme ned i et glas, kunne han afveje, hvor meget vand der var strømmet over en bestemt periode og bruge denne oplysning til at beregne accelerationen.

VIDEO: Se gengivelse af Galileos accelerationseksperiment

Galileo videre teleskop

Teleskopet blev opfundet i Nederlandene i 1608 af tre mennesker, der, uafhængigt af hinanden, alle byggede et teleskop det år. Hvem der var først, er uklart.

Fælles for dem var imidlertid, at de alle kunne slibe linser, og to af dem var brilleproducenter.

Den nye opfindelse blev patenteret med beskrivelsen af, at man kunne se fjerne objekter, som var de tæt på.

Anvendelsesområdet var primært beregnet til militæret, da opfindelsen tillod egne styrker at udspionere fjenden.

Galileo hørte om teleskopet det følgende år og fandt hurtigt ud af, hvordan det var designet. Han lærte at slibe linser og lykkedes hurtigt med at bygge sit eget teleskop.

Galileos teleskop
© Sailko, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Galileos teleskop havde, ligesom de hollandske inspirationskilder, en forstørrelse på tre gange det, vi kan se med det blotte øje. Men det var ikke nok for Galileo, der begyndte at forbedre instrumentet.

Inden længe opnåede han en forstørrelse på otte gange, som han viste for det venetianske senat i 1609. Som tak for hans opfindelse blev han belønnet med en fast stilling resten af livet samt en fordobling af hans løn.

Galileo fortsatte med at forbedre sit teleskop og endte med en forstørrelse på hele 20 gange.

Galileos stiller skarpt på himmellegemerne

Galileo Galilei brugte sit teleskop til at studere kosmos. Det var han langt fra ene om, men han lever videre i historien, fordi han forstod vigtigheden af sine opdagelser og var hurtig til at publicere dem.

Det første, Galileo begyndte at studere med sit nye og forbedrede teleskop, var Månen.

Han opdagede, at Månen ikke var glat - som man troede på det tidspunkt - men derimod dækket af bjerge og dale. Han skitserede hurtigt den ru overflade sammen med Månens faser - nymåne, tiltagende måne, fuldmåne og aftagende måne.

I januar 1610 år opdagede Galileo også de fire måner omkring Jupiter. Månerne er i dag kendt som de galileiske måner, og hedder:

  • Callisto
  • Ganymedes
  • Europa
  • Io.
De galilenske måner

De galilenske måners størrelse sammenlignet med Jorden.

© Shutterstock

Arbejdet med himmellegemerne fik i stigende grad Galileo til at tro på det heliocentriske verdensbillede, hvor Solen er det ubevægelige centrum, hvorom planeterne bevæger sig

For hvis Jupiter blev anset for at være i bevægelse, og hvis den planet havde sine egne måner, hvorfor skulle Jorden så være anderledes?

Galileo offentliggjorde sine - i datiden chokerende - opdagelser i marts 1610. Det skete i bogen Sidereus Nunicus, der er oversat til Budskab om stjernerne på dansk.

Nogle år senere kunne Galileo se, at Venus, ligesom Månen, havde faser. Og ifølge Galileo var den eneste plausible grund til dette, at planeten roterede rundt om Solen.

Galileo og den katolske kirke

Problemerne med den katolske kirke begynder

Den katolske kirke lænede sig op ad Cladius Ptolemæus’ geocentriske system, hvor Jorden var det faste centrum for universet.

At Jorden skulle bevæge sig, modsagde Bibelens ord og kunne således ikke være sandt.

Nicolaus Kopernikus’ bog om det heliocentriske verdensbillede blev dog ikke forbudt lige efter dens udgivelse.

Kirken betragtede den i mere end 50 år som en matematisk hypotese - ikke som beviset for et andet verdensbillede.

Det var først, da Galileo begyndte at vise interesse for det, at kampen med den katolske kirke tog fart.

I begyndelsen af 1615 modtog han skriftlige klager og blev sågar anmeldt for kætteri på grund af sin tro på Jordens bevægelse.

Rom tog beskyldningerne alvorligt, og en efterforskning af Galileo blev straks iværksat.

Den 26. februar 1616 blev Galileo således forbudt af kardinal Bellarmine at forsvare eller undervise i det kopernikanske system. En uge senere blev Kopernikus' bog forbudt.

Galileo holdt sig i skindet indtil 1623, hvor en ny pave blev valgt.

Kardinal Bellarmine

Kardinal Bellarmine var den første til at føre sag mod Galileo Galilei.

© Museum Plantin-Moretus

Galileo prøver at omgå censur

Den nye pave, Urban VIII, var en stor beundrer af Galileo.

Efter flere interviews med paven begyndte Galileo at arbejde på en kritisk undersøgelse af begge verdenssyn, men han fik stadig ikke lov til at nævne det kopernikanske system i andet end hypotetiske vendinger.

Galileo havde dog en plan for, hvordan han indirekte kunne omgå censur.

Han skrev hypotetisk om det kopernikanske system i forordet til sin bog, Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske.

I bogen diskuterer og argumenterer to parter for hver af de to systemer. Parten der argumenterede for det ptomomæiske system navngav Galileo “Simplicio”. På papiret var det en henvisning til den græske filosof Simplikios fra 500-tallet, men navnet kunne også betyde “simpel” eller “langsom” på italiensk.

Tricket kom let igennem censuren i Firenze, men da paven hørte om det, nedsatte han et særligt udvalg, der skulle vurdere, om bogen overtrådte kirkens regler eller ej.

Udvalget konkluderede, at Galileo ikke forholdt sig hypotetisk til det kopernikanske system, og han blev indkaldt til inkvisition i Rom.

Og nu er vi tilbage ved begyndelsen af historien om Galileo Galilei.

Inkvisitionen af ​​Galileo

Sådan kan inkvisitionen mod Galileo have set ud.

© Shutterstock

Blev Galileo dømt ved inkvisitionen?

Galileo begyndte sin rejse til Rom i januar 1633 og blev forhørt i april. Han blev senere forhørt yderligere tre gange.

Dagen efter det sidste forhør den 21. juni 1633 blev han ført til kirken Santa Maria sopra Minerva i det centrale Rom. Knælende lyttede han til sin dom. For at få en mildere straf havde Galileo indrømmet, at han kunne have gjort det hypotetiske aspekt tydeligere.

Galileo Galilei blev idømt fængsel på livstid, men kort efter blev dommen nedsat til husarrest.

Han flyttede til et hus i Arcetri uden for Firenze, hvor han tilbragte sine sidste leveår. På dette tidspunkt var Galileo 70 år gammel, men han fortsatte stadig med at arbejde.

Firenze med Arcetri i baggrunden

I den lille landsby Arcetri (ses på bjerget i baggrunden) tilbragte Galileo Galilei sine sidste år i husarrest.

© Shutterstock

Galileo samlede sine tidligere upublicerede undersøgelser af bevægelser af genstande, styrken af forskellige materialer, bevægelser af projektiler, acceleration og loven om faldende kroppe.

Ved hans side var en ung studerende, Vincenzo Viviani, der hjalp gennem hele processen, især fordi Galileo var blevet helt blind.

Arbejdet blev smuglet ud af Italien og udgivet i Holland i 1638. Det blev Galileos sidste bog, og titlen var Samtaler og matematiske demonstrationer om to nye videnskaber. Det var en bog, der skulle blive til stor nytte for en anden berømt videnskabsmand, nemlig Isaac Newton.

Galileo Galilei døde den 8. januar 1642, samme år som Isaac Newton blev født.