Helt frem til slutningen af 1600-tallet var det den almindelige opfattelse blandt videnskabsfolk, at lyset forplantede sig momentant, men i 1675 observerede den danske astronom Ole Rømer “lysets tøven”, som han kaldte fænomenet.
Rømer fandt ud af, at jo længere væk Jorden befinder sig fra Jupiter, desto længere tid er lyset fra Jupiters måne Io om at nå frem til os.
Han regnede sig frem til, at det tog lyset cirka 22 minutter at tilbagelægge en afstand, der svarer til diameteren for Jordens bane om Solen, og på den baggrund kunne lysets hastighed beregnes til omkring 220.000 kilometer i sekundet.
I dag ved vi, at lyset kan klare turen på under 17 minutter, og de 220.000 km/s var da også i underkanten. Lys bevæger sig gennem vakuum med en hastighed på præcis 299.792.458 m/s.