Hvorfor er valg så afsindigt tætte?

Partier og præsidentkandidater repræsenterer ofte vidt forskellige ideologier. Alligevel ender mange valg med en næsten lige fordeling af stemmerne. Hvordan kan det være?

Partier og præsidentkandidater repræsenterer ofte vidt forskellige ideologier. Alligevel ender mange valg med en næsten lige fordeling af stemmerne. Hvordan kan det være?

Shutterstock

Selvom politiske ideologier ofte er polariserede – rød blok mod blå blok, demokrater mod republikanere – ender valgkampe tit i nærmest dødt løb, hvor sejren afgøres med relativt få stemmer.

Fænomenet er især udbredt i valg mellem to kandidater, fx i USA, hvor tre af de seneste seks valgresultater har været uhyre tætte.

Hovedårsagen til, at stemmerne fordeler sig så ligeligt, skal findes i politologen Anthony Downs medianvælger-teorem fra 1957. Uanset holdninger og intentioner er demokratiet skruet sådan sammen, at politikeres førsteprioritet er at blive valgt.

Alle fisker stemmer på midten

Downs beskriver et simpelt demokrati med to kandidater, der repræsenterer to forskellige ideologier – fx et venstre- og et højreorienteret parti.
For at opsnappe de såkaldte medianvælgere, som holdningsmæssigt befinder sig et sted mellem de to orienteringer, rykker partierne deres politik længere mod midten.

Og i takt med, at partierne rykker mod midten, bliver deres politik også mere sammenlignelig. Så selvom partierne er ideologisk uenige, er den reelle politik slet ikke så forskellig.

Hvis den ene kandidat derimod forbliver dedikeret til sin fløj, mens den anden rykker mod midten, vil sidstnævnte appellere til et langt bredere spektrum af vælgere og dermed hente en jordskredssejr.