Hvornår blev de første bøger skrevet?

Bogen har i tidens løb haft mange fysiske former. Men først omkring 400-tallet e.Kr. dukkede bogen op i den fysiske form, vi kender i dag.

First book

Bogen har i tidens løb haft mange fysiske former. Allerede omkring 3000 f.Kr. skrev sumererne og assyrerne således med kileskrift på lertavler, og cirka samtidigt skrev egypterne med hieroglyffer på sammenbankede strimler fra papyrusplanten. Først omkring 400-tallet e.Kr. dukkede bogen op i den fysiske form, vi kender i dag – altså som sammenføjede sider omsluttet af et bogbind.

Verdens ældste bog er dog af langt ældre dato og blev fremstillet af norditalienske etruskere i 600 f.Kr. Denne bog er af 24 karat guld, og de seks illustrerede guldsider er hæftet sammen med guldringe. Verdens ældste trykte og daterede bog stammer fra Kina og blev udgivet 11. maj 868 e.Kr. Bogen er en såkaldt blokbog, der side for side er trykt med udskårne og indfarvede træblokke.

Gutenberg Bible

Teknikken kendes fra Korea allerede i midten af 700-tallet, men disse værker er uden udgivelsesår. Frem til midten af 1400-tallet blev bøger lavet ved håndkraft, så da tyskeren Johann Gutenberg i 1454 udgav den 42-linjede Bibel, var det et epokegørende gennembrud for bogen.