Hvornår blev tallet nul opfundet?

Tallet nul, som vi bruger det i dag, blev første gang indført af den indiske matematiker og astronom Brahmagupta. I sit store værk “Brahmasphutasiddhanta” fra år 628 opstiller han en lang række regler for, hvordan man regner med både nul og negative tal – regler, som anvendes den dag i dag. Inden Brahmagupta fandtes der ganske vist et symbol for ingenting i flere kulturer. Det ældste er babylonernes nul fra omkring år 250 f.Kr., og senere kom mayaernes nul til. Det indiske nul menes dog at være opfundet uafhængigt af tidligere udgaver. De tidlige nuller blev heller ikke opfattet som midterpunktet på en akse med positive tal på den ene side og negative på den anden. Derfor var det ikke muligt at lave regnestykker som -3 + 5 = 2, og begreber som gæld og underskud kunne ikke behandles matematisk. De første nuller fungerede især som pladsholdere. Når man for eksempel skriver 104 i titalssystemet, angiver nullet, at der ingen 10’ere er.