© Wikimedia Commons

Nekrolog: Lamt geni har drillet verden i 76 år

Nekrolog: Stephen Hawking ramte gang på gang plet med sin forskning i sorte huller og strengteori. Men han har også provokeret med både alternative teorier og sin holdning til aliens.

14. marts 2018 af Karen Grubbe

Han kunne bevæge sine øjne og en enkelt muskel i kinden. Men i sit hoved strejfede han rundt i universet, dykkede ned i sorte huller og rejste tilbage til big bang.

Nu er Stephen Hawking væk.

Onsdag morgen døde den berømte fysiker og matematikprofessor i sit hjem i den engelske by Cambridge. Han blev 76 år gammel.

Studerede kun en time dagligt

Stephen Hawking blev født i Oxford den 8. Januar 1942 og er den ældste af fire søskende.

© All Over

Efter nogle middelmådige år i grundskolen begyndte den 17-årige Hawking på Oxford Universitet.

Her fandt den unge Hawking matematikken og fysikken så nem, at han sjældent åbnede en bog eller tog noter. Og han læste ifølge ham selv blot en time dagligt.

Kun en ting fattede hans interesse: Astronomi. Og særligt det helt store spørgsmål: Hvordan opstod universet?

Læger gav Hawking to år

Efter studierne på Oxford flyttede Hawking til Cambridge for at forske.

Men inden han overhovedet kom i gang fik han i 1963 diagnosen amyotrofisk lateral sklerose, også kaldet ALS.

Sygdommen nedbryder nerveceller i rygmarven og hjernebarken, som styrer musklernes bevægelser, så patienten til sidst ikke kan gå, tale, spise eller trække vejret.

Lægerne gav Hawking to år at leve i.

© Wikimedia Commons

Men stik mod alle odds stabiliserede sygdommen sig, og i 1965 blev han gift med Jane Wilde – som han fik tre børn med – inden han i 1969 endte i kørestol.

Et ord i minuttet

Efter en operation i luftvejene mistede Stephen Hawking i 1985 for altid evnen til at tale.

I det første år efter kommunikerede han ved løfte sine øjenbryn og på den måde vælge ord.

Men i 1986 fik han computerprogrammet Equalizer, hvor han ved at trykke på en knap kan vælge sætninger og ord fra en liste. På den måde kunne han frembringe 15 ord i minuttet.

I 2005 mistede Hawking bevægelsen i hånden og styrede herefter computeren med en muskel i kinden. Det nedsatte mængden af ord til ét i minuttet.

Sorte huller har et indre

Stephen Hawking nåede at udgive utallige bøger og videnskabelige afhandlinger om alt fra strengteori til kvantemekanik.

Mest kendt er han for sin forskning i sorte huller.

Hawking beviste, at sorte huller udsender stråling­ – såkaldt Hawking-stråling – og at partikler dermed kan undslippe den enorme tyngdekraft. Opdagelsen betyder i korte træk, at sorte huller har en indre struktur.

Sammen med kollegaen Roger Penrose beviste Hawking desuden, at singulariteter - kan eksistere i sorte huller, og var med til at formulere de såkaldte mekaniske love for sorte huller.

Aliens er farlige

I de senere år er Hawking kommet med flere overraskende udtalelser.

© Lwp Kommunikáció, FLICKR

I 2010 proklamerede han, at liv med sikkerhed findes andre steder i universet, men at vi ikke bør søge kontakt, da de fremmede væsener vil os det ondt.

Sidste år fulgte han op med en erklæring om, at Jorden vil være ubeboelig om 100 år, fordi vi enten har opbrugt Jordens ressourcer eller en meteor har ramt os. Vi bør derfor have en nødplan klar.

Om han får ret eller ej, ved vi af gode grunde ikke endnu.

Men uanset hvad er verden blevet en fremragende videnskabelig formidler fattigere.

En formidler der trods sine massive fysiske begrænsninger fik et utal af videnskabelige udmærkelser, besøgte samtlige kontinenter i verden og gjorde universet forståeligt for millioner.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.