Hvad er Nobelprisen?
Nobelprisen er en international og prestigefyldt hæderspris, der hvert år uddeles inden for områderne:
- Litteratur
- Medicin eller fysiologi
- Kemi
- Fysik
- Økonomi
- Fred - også kendt som Nobels Fredspris.
Nobelprisen er opkaldt efter den svenske opfinder Alfred Nobel, der nok er bedst kendt som dynamittens fader.
Da Alfred Nobel døde i 1896, testamenterede han sin formue til oprettelsen af Nobelprisen, der dengang talte fem områder. Nobelprisen i økonomi kom først til i 1968, og det er siden vedtaget, at der ikke tilføjes flere områder.
Nobelprisen administreres af Nobelstiftelsen, og priserne bliver uddelt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december. Nobelprisvinderne offentliggøres dog allerede i begyndelsen af oktober.
Nobelprisen i litteratur, økonomi, fysik, kemi og medicin eller fysiologi uddeles i Stockholm, mens Nobels fredspris uddeles i Norge.
Denne fordeling skyldes, at Norge på Alfred Nobels levetid var det mere “neutrale” valg.
Overrækkelsen af Nobelprisen sker ved en ceremoni, hvor det svenske kongehus bl.a. deltager. Her er ses ceremonien fra 2019.
Hvem kan modtage Nobelprisen?
Det er både muligt for privatpersoner og institutioner at modtage Nobelprisen.
I Alfred Nobels testamente står der, at nobelpriserne skal “uddeles til personer, der i det forgangne år har gavnet menneskeheden”. Det bidrag kan være alt fra forskning til en genstand eller en bestemt handling.
For at vinde en nobelpris skal man nomineres af andre inden for sit felt. Det er altså ikke muligt at nominere sig selv.
Når det drejer sig om Nobelprisen i litteratur, medicin eller fysiologi, fysik, kemi og økonomi, sender Nobelstiftelsen formularer ud til flere tusinde personer, der er anerkendt inden for de forskellige områder. Ud fra de formularer kan de så nominere den eller de personer, de finder værdige.
For Nobels fredspris gælder lidt andre regler. I udvælgelsen af kandidater inddrages også meninger fra tidligere modtagere af prisen, verdensledere samt tidligere og nuværende medlemmer af Nobelstiftelsens bestyrelse.
Når alle nomineringer er modtaget, beslutter Nobelstiftelsens bestyrelse, hvem der går videre i processen. De udvælger cirka 300 kandidater.
Hvilke danskere har vundet Nobelprisen?
I årenes løb har flere danskere vundet den prestigefyldte pris.
Her kan du se nogle af de danskere, der har vundet Nobelprisen:
- Niels Ryberg Finsen var den første dansker, der vandt Nobelprisen. Han vandt den i medicin i 1903 for brug af lys i sygdomsbehandling.
- Niels Bohr vandt Nobelprisen i fysik i 1922 for afhandlinger om sine postulater.
- Johannes Fibiger vandt i 1926 Nobelprisen i medicin. Han påviste, at kræft kan fremkaldes eksperimentelt.
- Johannes V. Jensen vandt Nobelprisen i litteratur i 1944 - dog ikke for et bestemt værk, men for hans litterære evner og fantasi.
- Jens Christian Skou er den seneste danske nobelprisvinder. Han vandt en Nobelpris i kemi i 1997 for opdagelsen af natriumpumpen.
- Morten Meldal vandt Nobelprisen i kemi i 2022. Han blev tildelt prisen sammen med to amerikanere for 'udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi'.
I alt har 14 danskere vundet Nobelprisen.
I 1944 vandt danskeren Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Komitéen valgte Jensen for hans stærke og fantasifulde skrivestil.
Hvordan vinder man Nobelprisen?
Nobelstiftelsen er meget involveret i udvælgelsesprocessen og uddelingen af Nobelprisen.
Men det er ikke dem, der vælger de endelige nobelprisvindere.
Det er derimod et udvalg af komitéer inden for forskellige institutioner:
- Svenska Akademien står for udvælgelsen til Nobelprisen i litteratur
- Nobelförsamlingen vid Karolinska Institutet står for udvælgelsen til Nobelprisen i medicin/fysiologi
- Kungliga Vetenskapsakademien står for udvælgelsen til Nobelprisen i fysik, kemi og økonomi
- Den Norske Nobelkomité står for udvælgelsen til Nobels Fredspris
Det særlige ved Nobelprisen er, at det er de færreste, der ved, at de er blevet nomineret.
Nobelstiftelsen offentliggør nemlig ikke navnene på nominerede kandidater, og lister over nominerede er forseglet i 50 år.
Navne på nominerede kan dog slippe ud, hvis den eller dem, der har nomineret en kandidat, røber det.
Hvem er Alfred Nobel?
Alfred Nobel blev født i Sverige den 21. oktober 1833. Han var den tredje søn af Immanuel Nobel, en svensk ingeniør.
På familiens fabrik i Heleneborg begyndte Alfred Nobel at arbejde med sprængstoffer, og han var særligt interesseret i brugen af nitroglycerin.
Arbejdet med sprængstoffer var langt fra ufarligt. Der er flere beretninger om eksplosioner omkring Heleneborg, og i 1864 kostede Nobels interesse hans lillebror, Emil, livet.
Alligevel fortsatte Alfred Nobel sit arbejde, og den 26. maj 1868 fik han patent på dynamit i USA, hvilket skabte ham en stor formue.
Udover sprængstoffer havde Alfred Nobel også andre interesser, der tydeligt afspejles i Nobelprisens områder.
Alfred Nobel ville sikre sit eftermæle
I 1888, otte år før sin død, læste Alfred Nobel en nekrolog i avisen med overskriften “Dødens købmand er død”.
Nekrologen var hans egen.
Den pågældende avis var nemlig kommet til at forveksle Alfred Nobel med hans nyligt afdøde bror, Ludvig.
Forvekslingen gav Alfred Nobel en enestående mulighed for at se sit eftermæle - og han var ikke tilfreds.
Han bestemte sig derfor for at ændre sit testamente, og den den 27. november 1895 skrev han under på sit tredje testamente.
Alfred Nobel satte rammerne for uddelingen af priserne i sit testamente, selvom han var noget vag i sine formuleringer.
Heri donerede Alfred Nobel 94 procent af sin formue til en fond, der skulle stå i spidsen for udvælgelse og uddeling af nobelpriserne.
Alfred Nobel døde den 10. december 1896 i en alder af 63.
Nobelprisen bliver en realitet
I 1901 blev Nobelprisen i litteratur, fred, medicin, fysik og kemi uddelt for første gang - knap fem år efter Alfred Nobels død.
Ventetiden skyldtes kongelig og politisk utilfredshed med testamentets bestemmelser samt stridigheder med Nobels familie og venner, der mente, at de havde krav på en større andel af Nobels formue.
Den svenske konge ville kun have svenskere
Da Alfred Nobels testamente blev offentliggjort, var den daværende svenske konge, Oscar 2., og en række svenske politikere utilfredse med bestemmelserne.
De mente, at hæderen og pengepræmien kun skulle tildeles svenskere.
De ændrede dog mening, da det gik op for dem, at Sverige ville få en del omtale i forbindelse med prisuddelingen.
Processen blev dog også kompliceret af, at det var uklart, hvordan man gjorde sig fortjent til den fornemme pris.
Alfred Nobel var nemlig meget vag i sit testamente.
Udover at skrive, at priserne “skal uddeles til personer, der i det forgangne år har gavnet menneskeheden”, skrev han følgende om de forskellige priser:
- Nobelpris i litteratur: til den, der har produceret det mest fremtrædende litterære værk i en idealistisk retning
- Nobelpris i kemi: til den, der har foretaget den vigtigste kemiske opdagelse eller forbedring
- Nobelpris i fysik: til den, der har foretaget den vigtigste opdagelse eller opfindelse inden for fysik
- Nobelpris i medicin eller fysiologi: til den, der har gjort den vigtigste opdagelse inden for fysiologi eller medicin
- Nobels fredspris: til den, der har gjort mest eller bedst for at fremme fællesskab blandt nationer, afskaffelse eller reduktion af stående hære, samt for etablering og at fremme fredskongresser
Derudover lagde Alfred Nobel stor vægt på, at priserne skulle uddeles til de personer, der var mest værdige - uanset deres nationalitet.
Hvordan Nobelstiftelsen og komitéerne har fastsat rammerne for udvælgelse af nominerede og vindere er ikke offentliggjort.
Hvad vinder man i Nobelprisen?
Vindere af Nobelprisen opnår ikke kun hæder for deres arbejde. De modtager også hver især en medalje, et diplom og en pengesum.
Nobelpris-medalje
Siden 2012 har Svenska Medalj fremstillet medaljerne for økonomi, kemi, fysik, medicin eller fysiologi og litteratur, mens Det Norske Myntverket står for fremstillingen af medaljen til Nobels fredspris. Alle medaljer er fremstillet af guld, men den præcise vægt og karat varierer.
Nobelpris-diplom
Hver nobelprisvinder modtager et personligt diplom i målene 23 x 35 cm. Designet på diplomet skifter fra år til år, så det altid er unikt for den enkelte modtager. Diplomet monteres på læder, hvor hver kategori har én bestemt farve. Litteratur-diplomet adskiller sig en smule, da det er fremstillet på pergament, og derefter monteret på læder.
Pengesum
I 2022 er der afsat 10 millioner svenske kroner (SEK) til hver nobelpris. Er der flere, der deler en nobelpris, deles pengepræmien ligeligt imellem dem.
Derudover kan de glæde sig over en plads i historiebøgerne samt international anerkendelse inden for deres fagområde.
Der kan sagtens være flere vindere til én nobelpris. Det sker, hvis flere personer har været involveret i et projekt. Op til tre modtagere kan dele en nobelpris.
Er der mere end én vinder, deles pengepræmien ligeligt mellem dem.