Et udsnit af verdens længste primtal
Et udsnit af verdens længste primtal © The Great Internet Mersenne Prime Search

Ny verdensrekord: Primtal er 232,5 km langt

4673331833592310999883355855611155212513211028177144 957985823385935679234805211772074843110997402088 er de første 100 cifre af den nye primtalsrekord. I sin fulde form er tallet dog mange millioner cifre længere.

9. januar 2018 af Jakob Mikael Espersen

I 14 år har den ihærdige ingeniøren Jonathan Pace studeret primtal. 

Nu kan han endelig lade sig hylde som manden bag verdens største. 

23.249.425 cifre lyder rekorden på

For at sætte den enorme mængde cifre i perspektiv vil det tage 269 dage at skrive primtallet ned, hvis du skriver ét tal i sekundet. Og skriver du cifrene med én centimeters mellemrum, vil de strække sig over 232,5 km. 

Jonathan Pace er en del af talknuser-fællesskabet GIMPS - Great Internet Mersenne Prime Search - som også stod for den forrige rekord.  

Systemer finder primtal

Primtal er tal, som kun kan deles med 1 eller tallet selv.

For at opdage nye primtal kan forskere lede ud fra forskellige matematiske mønstre.

Et af mønstrene kaldes Mersenne, som ligger til grund for rekorden. 

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

Mersenne-primtal opfylder formlen M(p) = 2^p - 1. Det betyder, at 2 opløftet i et primtal kan give et nyt primtal, hvis du efterfølgende trækker 1 fra. 

Fx kan primtallet 31 findes ved at gange 2 med sig selv 5 gange og trække 1 fra:

2 x 2 x 2 x 2 x 2 - 1 = 31

Rekorden har fået navnet M77232917 - navngivet ud fra netop Mersenne-mønsteret. Primtallet svarer til 2 ganget med sig selv 77.232.917 gange fratrukket 1. 

Computer brugte seks dage på beregninger

Jonathan Pace fandt tallet ved at sætte en af sine computere med specialudviklet software til at gennemtrawle talrækken for nye mulige primtal.

En af maskinerne brugte efterfølgende seks dage med kontinuerlige beregninger på at tjekke rekordtallet.  

Du kan downloade hele tallet på GIMPS' hjemmeside

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.