Solformørkelse fik hoveder til at trille
I det gamle Kina var en solformørkelse en frygtet begivenhed.
Ræsonnementet var, at når Solen forsvandt og henlagde riget i mørke, var den blevet spist af en drage. Kun ved at skyde pile i vejret og spille højlydt på tromme var det muligt at skræmme dragen og få Solen tilbage.
Verdens ældste ord for solformørkelse er det kinesiske “shih”. Det betyder “at æde”.
På trods af befolkningens overtro var de kinesiske astronomer langt fremme rent videnskabeligt. Allerede for over 2000 år siden var de nemlig i stand til at beregne himmellegemernes bevægelser, og hvornår de ville skygge for hinanden.
Det gjaldt desværre ikke for de to kejserlige hofastronomer Hsi og Ho. I efteråret 2134 f.Kr. overså de en solformørkelse, og da land og befolkning pludselig blev henlagt i mørke, udbrød der panik.
Den kinesiske kejser Zhong Kang blev rasende, og han beordrede begge astronomer dømt til døden ved halshugning.
Vilde dyr spiste Solen
Bjørn bider luns af solskiven
Pomoindianerne i det nordvestlige USA mente, at et bjørnebid gjorde Solen sort. Pomoernes navn for solformørkelse betyder, “Solen blev bidt af en bjørn”.
Udbryderpadde sluger Solen
I Asien mente gamle vietnamesiske folkeslag, at en gigantisk frø opslugte Solen og Månen. Frøen var lænket til Jorden med en gylden kæde, men slap indimellem fri.
Solen forsvinder helt ved ragnarok
Ifølge den nordiske mytologi bliver Solen bidt af ulven Skoll. Først ved ragnarok vil Skoll have held til fuldstændig at opsluge Solen og slukke den for evigt.
Mørke bebudede kongens madforgiftning
Da en solformørkelse den 2. august 1133 henlagde store dele af England i mørke, blev det set som et dårligt varsel. Solformørkelsen fandt nemlig sted samtidig med kong Henrik 1. og hans hærs afrejse mod Frankrig, der dengang var under den engelske krone.
“Elementerne viste deres sorg over denne store mands afrejse fra England,” lød det fra en krønikeskriver, der også hæftede sig ved, at det sjældne vejrfænomen “foruroligede mændenes hjerter”.
På sin vis fik de bekymrede sjæle ret, for kong Henrik 1. kom aldrig hjem til England igen.
Henrik 1.s død blev tilskrevet en solformørkelse, selvom den fandt sted to år tidligere.
Knap to år efter sin afrejse døde han i Normandiet – formentlig af madforgiftning. Kongen efterlod sig ingen mandlige arvinger, og stridigheder og krige fulgte i kølvandet på hans død.
Selvom Henrik 1.s død først indtraf lang tid efter solformørkelsen, styrkede dødsfaldet overtroen om, at fænomenet varslede dårligt nyt.
Forudsigelse reddede forskers liv i Alaska
I sommeren 1869 drog den amerikanske geograf og astronom George Davidson mod den fjerne Chilkat-dal i Alaska med et forskerhold. Planen var at observere en kommende solformørkelse.
Dalen var imidlertid beboet af en lokal indianerstamme, og de blev både vrede og truende over at få besøg af forskerholdet.
Chilkat-dalen, som astronomen George Davidson drog til, er opkaldt efter en lokal indianerstamme.
Davidson forklarede dem, at Solen næste dag ville forsvinde, og indianerne skånede i første omgang forskerne.
Da solformørkelsen vitterlig kom dagen efter, flygtede indianerne i rædsel.
Solen gav mod til slaveoprør
I den amerikanske delstat Virginia havde den amerikanske slave Nat Turner i 1831 længe pønset på at indlede et oprør mod områdets hvide plantageejere.
Da en solformørkelse indtraf den 12. februar 1831, opfattede Turner det som et tegn fra oven, og han satte nu alt ind på at skaffe våben.
I august samme år indledte han sammen med 70 andre slaver et blodigt angreb, der endte med at koste omkring 60 hvide livet.
Nat Turner blev hængt i november 1831.
En lokal milits nedkæmpede efterfølgende oprøret, og sammen med staten Virginia tog militsen en grusom hævn: Over 200 slaver, hvoraf kun få havde været
involveret i oprøret, blev henrettet.
Solformørkelse daterer Jesus' korsfæstelse
Hvornår Jesus blev født, har forskerne flere forskellige bud på, men de fleste af dem er enige om, at han blev korsfæstet i år 33 e.Kr.
Den forholdsvis sikre datering skyldes bl.a., at de skriftlige kilder efterlader flere astronomiske vidnesbyrd, som det har været muligt at tidsbestemme:
“(...) da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time,” lyder det for eksempel i Biblen.
Ifølge Biblen var det mørkt, da Jesus åndede ud – midt på dagen.
Mens forskerne er enige om, at en flere timer lang solformørkelse er en overdrivelse, er det helt sikkert, at Mellemøsten var ramt af flere solformørkelser på den tid.
Via beregninger kan astronomer udpege de datoer, hvor solformørkelser fandt sted, og ved at sammenholde dem med Biblens beskrivelser af selve korsfæstelsen kan historikere komme med et kvalificeret bud på, hvornår Jesus blev henrettet efter at være blevet dømt til døden.
Skal Jesu korsfæstelse passe med en fredag i den jødiske påske, sådan som det står skrevet i Markusevangeliet, må korsfæstelsen ifølge forskerne have fundet sted den 3. april år 33.