Top 10: Lægevidenskabens største pionerer

1. Hippokrates: Gjorde op med overtro

460 – CA. 377 F.KR.: Hippokrates var den allerførste læge i den moderne betydning af ordet. Han tog afstand fra overtroiske behandlingsmetoder og forestillingen om, at guderne skulle konsulteres, når nogen blev syg. I stedet forsøgte han at helbrede patienterne ud fra sine indsamlede erfaringer om, hvad der virkede på kroppen.

Fra den sundhedsklinik og lægeskole, han drev på den græske ø Kos, spredte Hippokrates det epokegørende budskab, at lægen skulle undersøge og notere, hvad der gjorde mennesker syge eller raske, for at forbedre helbredelsesmulighederne.

Hippokrates menes at stå bag flere lægevidenskabelige skrifter, bl.a. samlingen "Corpus Hippocraticum". Værket indeholder den såkaldte hippokratiske ed: det første lægeløfte, der opstiller etiske regler for lægens arbejde og indfører tavhedspligten.

2. Andreas Vesalius: Åbnede menneskekroppen

1514-1564: Kroppen er en helhed, hvor alle dele arbejder sammen. Det banebrydende synspunkt forfægtede den belgiske læge Andreas Vesalius i sit syvbindsværk fra 1543 "De Humani Corporis Fabrica" ("Om opbygningen af den menneskelige krop"). Værket var verdens første anatomibog. I stedet for at ty til astrologien for at forklare, hvordan kroppen fungerede, som det var almindeligt på hans tid, dissekerede Vesalius døde mennesker. Han beskrev alt, hvad han fandt, og fik en tegner til at afbilde alle detaljer udførligt.

3. Alexander Fleming: Udvandt medicin af skimmelsvamp

1881-1955: Sidst i 1920’erne opdagede den britiske læge og bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde, at skimmelsvampe havde en nyttig evne: De dræbte stafylokokbakterier. Siden lykkedes det ham at udvikle det første antibiotikum ved at isolere stoffet penicillin fra svampen. I 1945 fik Fleming nobelprisen for vidundermedicinen, der siden har reddet utallige menneskeliv.

4. Louis Pasteur: Opdagede mikrober

1822-1895: Små organismer, som vi ikke kan se med det blotte øje, inficerer kroppen og gør os syge. Med den opdagelse grundlagde den franske biolog Louis Pasteur mikrobiologien. Men Pasteur nøjedes ikke med at beskrive problemet. I 1881 udviklede han en vaccine, der slog bakterier ned, og fire år senere viste han, at vaccine også kan bruges mod virus, da han reddede en dreng, der var angrebet af rabies efter et hundebid.

5. Joseph Lister: Fik lægerne til at vaske hænder

1847-1912: Inspireret af Pasteurs mikrobiologi begyndte den britiske kirurg Joseph Lister at vaske instrumenter og hænder i bakteriedræbende fenol før operationer. Han sprøjtede også operationslokalet og rensede sår med stoffet. Dødstallet faldt drastisk, og snart fulgte andre læger Listers eksempel.

6. Karl Landsteiner: Gjorde blodtransfusioner sikre

1868-1943: I 1800-tallet vidste lægerne, at en blodtransfusion kan gøre modtageren syg, men først i 1901 opdagede østrigeren Karl Landsteiner blodtyperne og fandt ud af, at vi danner antistoffer mod fremmede typer.

7. Niels Stensen: Satte hjertet på rette sted

1638-1686: Danskeren Niels Stensen (Steno) grundlagde ikke blot geologien, men bidrog også til lægevidenskaben. Stensen gjorde op med tanken om hjertet som bolig for sjælen og slog fast, at det er en muskel, der pumper blod rundt. Han var også den første, der beskrev hjernens opbygning.

8. James Young Simpson: Bedøvede sig selv med kloroform

1811-1870: Den skotske gynækolog afprøvede i 1847 kloroform på sig selv og blev straks bevidstløs. Det gav ham ideen til at bedøve patienter med stoffet ved operationer.

9. Felix Hoffman: Opfandt hovedpinepillen

1868-1946: Det smertestillende stof acetylsalicylsyre (Aspirin) blev udvundet af pilebark, indtil kemikeren Felix Hoffman i 1897 fremstillede stoffet kunstigt og banede vejen for masseproduktion.

10. Crick & Watson: Forklarede arvelige sygdomme

1916-2004 & 1928-: Selve livets opskrift blev afkodet, da to forskere i 1953 beskrev dna-molekylets dobbeltspiralform. Dermed kastede de lys over, hvordan vi arver sygdomme, og åbnede for helt nye behandlinger.