Det tidligste vidnesbyrd om hjulets anvendelse stammer fra nogle 5500 år gamle lertavler fra Mesopotamien, det nuværende Irak. På tavlerne ses blandt andet en drejebænk med et hjul, som blev brugt til fabrikation af lerpotter.
På den baggrund mener nogle forskere, at hjulets oprindelse ikke har noget med transport at gøre, men at det derimod blev opfundet til fabrikation af lervarer og potter. Andre forskere fastholder imidlertid, at hjulet blev skabt for lettere at kunne flytte mennesker og varer.
Den teori understøttes af, at man fra nogle 5200 år gamle billeder mejslet på sten har vidnesbyrd om, at der – ligeledes i Irak – blev lavet stridsvogne med to hjul. De nye stridsvogne var særdeles effektive kampmaskiner, der hurtigt blev kopieret af fjenderne, først og fremmest egypterne.
Hjulet fik enorm betydning i disse kulturer, men ikke et sted som Mellemamerika. Her kendte man også til hjul for 5000 år siden, blandt andet som legetøj til børn. Men de slog aldrig igennem i det område, fordi der på det tidspunkt ikke eksisterede nogen velegnede trækdyr.