Hvor mange istider har der været?
Har der kun været én istid, eller har vi været dækket af is flere gange? Og hvordan har det påvirket det landskab vi kender til i dag. Vi giver dig svaret her.
Set i det lange tidsperspektiv er istider tilsyneladende et hyppigt og tilbagevendende fænomen.
Alene inden for de seneste 300.000 år har den nordlige halvkugle ligget i dybfryseren tre gange.
Istid påvirker landskabet
Den foreløbig sidste istid sluttede for cirka 11.500 år siden efter at have varet over 100.000 år. Weichsel, som den kaldes, havde sin største udstrækning for 22.000 år siden.
Her dækkede isen hele Norden – på nær et hjørne af Danmark – det nordlige Rusland samt Grønland og store dele af Nordamerika. Da isen trak sig tilbage, steg havniveauet på grund af smeltevandet, og landskabet fik det udseende, vi kender i dag.
Går man længere tilbage, har mange områder på Jorden været udsat for utallige større og mindre nedkølinger.
En af de helt store var Varanger-nedisningen for 950 til 573 millioner år siden. Den har geologerne i dag fundet spor efter så forskellige steder som Congo, Australien, Kina, Sahara og Norge.
Den første istid
Og en af de tidligste kendte kuldeperioder var den huronske for 2400-2100 millioner år siden.
Nogle forskere mener, at Jorden flere gange har været fuldstændig dækket af is, den såkaldte Snowball Earth-teori.
Den lille istid
Imellem de store istider har der været mange mindre perioder med nedkølinger, også i nyere tid.
Omkring år 1500 blev Nordeuropa pludselig ramt af en periode med kulde, som videnskabsfolkene har døbt den lille istid. Floder og have frøs til, og for eksempel holdt man marked på Themsen i England.
Perioden strakte sig helt frem til cirka 1850. Man ved ikke præcis, hvad der er årsagen til istider og kuldeperioder. Men mange forskere mener, at det har noget med ændringer i Jordens bane at gøre.