Delfinfinner i havoverfladen

Russerne indsætter delfiner på flådebase i Sortehavet: Forstå deres hemmelige våben her

Satellitbilleder afslører angiveligt, at det russiske forsvar har indsat specialtrænede delfiner omkring deres flådebase i Sevastopol. Men hvad gør de intelligente pattedyr til et effektivt våben? Få svaret her.

Satellitbilleder afslører angiveligt, at det russiske forsvar har indsat specialtrænede delfiner omkring deres flådebase i Sevastopol. Men hvad gør de intelligente pattedyr til et effektivt våben? Få svaret her.

Shutterstock

Det russiske militær har angiveligt indsat en gruppe trænede delfiner til at beskytte sin flådebase i Sevastopol, som ligger på den sydlige spids af den russisk-annekterede Krim-halvø.

Det skriver den amerikanske marineforening The US Naval Institute (USNI), der har nærstuderet satellitbilleder af havnebyen fra før og efter invasionen af Ukraine.

Og her mener foreningen at kunne spotte to delfinindhegninger, som blev indsat ved indgangen til havnen ved Sortehavet tilbage i februar måned.

Se de formodede indhegninger her (nederst i venstre hjørne):

Det intelligente pattedyr hjælper angiveligt det russiske forsvar med at beskytte deres krigsskibe mod angreb fra Ukraine.

Ifølge flere eksperter kan dyrene være specialtrænede til at finde og forhindre dykkere i at komme tæt på skibene og udøve sabotage eller placere sprængstof. Og så kan dyrene angiveligt opspore søminer på havbunden under flåden.

Supersans gør delfiner til effektive våben

Men hvad er det, der kan gøre delfiner oplagte til netop de opgaver?

Én ting er, at pattedyrene besidder en overlegen svømmeteknik, der, ved hjælp af en ekstremt muskuløs krop, giver nogle af delfinerne en topfart på omkring 65 km/t.

Den anden er, at delfiner har en slags videreudviklet supersans, kaldet ekkolokalisering, som gør dem i stand til at opspore fx et intetanende bytte på næsten 200 meters afstand.

Det gør de ved at udsende højfrekvente skrig eller kliklyde og lytte efter de ekkoer, der kastes tilbage. Ud fra ekkoernes styrke og frekvens danner delfinerne et akustisk billede af deres omgivelser.

Forstå, hvordan delfiner bruger supersansen her:

Når lydstrålen rammer noget, kastes lyden tilbage, rammer delfinens underkæbe og ledes via den op til øret. Hjernen registrerer herefter, hvor lyder kommer fra, og delfinen retter ind efter ekkoet.

Systemet er så fintmærkende, at delfiner kan registrere genstande, der er under fem mm brede.

Ekkolokalisering benyttes ikke kun af delfiner og hvaler, men også af så forskellige dyr som flagermus, spidsmus og enkelte fuglearter. Delfinerne har dog det mest avancerede system.

Håndtam hvidhval kan være hemmeligt våben

Det er langt fra første gang, at dyr bruges i militærets tjeneste. I USA træner de fx søløver til at beskytte deres flåde på samme måde, som russerne angiveligt gør det nu i Sevastopol.

Og i 2019 fik en gruppe fiskere ud for Finnmarken i det nordlige Norge sig lidt af en overraskelse, da en håndtam hvidhval iført seletøj og kameraholder pludselig opsøgte en fiskekutter, som den begyndte at gnubbe sig langs.

Læs, hvordan de norske fiskere var nødt til at igangsætte en helt særlig redningsaktion for at fjerne seletøjet fra den meterlange hval LIGE HER!

På indersiden af seletøjet stod der "Equipment St. Petersburg”, og det fik dengang de norske forskere til at udlede, at hvalen måtte tilhøre den russiske flåde i Murmansk. En teori, som det russiske militær hverken har be- eller afkræftet.

Se den håndtamme hvidhval stryge forbi kutteren herunder: