Paddehattesky efter atomangreb over by

Sådan klarer du dig bedst gennem et atomangreb

Hvidt tøj, brusebad uden balsam og en gammel radio kan redde dit liv, hvis atombomben falder. Her er videnskabens bedste fif til at få dig selv og dine kære så uskadte som muligt gennem et angreb med menneskehedens værste våben.

Hvidt tøj, brusebad uden balsam og en gammel radio kan redde dit liv, hvis atombomben falder. Her er videnskabens bedste fif til at få dig selv og dine kære så uskadte som muligt gennem et angreb med menneskehedens værste våben.

Shutterstock

'Little Boy' og 'Fat Man' hed de to atombomber, amerikanerne smed over Hiroshima og Nagasaki i august, 1945. Få sekunder efter bomberne ramte jorden, havde de allerede slået hundredetusinder af mennesker ihjel.

Inden for en radius af én mil - eller lidt over 1,6 kilometer - pulveriserede bomberne alt og alle. Eneste undtagelse var nogle få bygninger af forstærket beton.

Og de to bomber, der ødelagde Hiroshima og Nagasaki, er små i sammenligning med de moderne kerne-bomber, som specielt Rusland og USA råder over i dag.

Heldigvis anser militæreksperter det stadig for usandsynligt, at atom-magterne rent faktisk gør alvor af deres trusler - på trods af Putin er begyndt at rasle med sablerne i forbindelse med Ukraine-krigen.

Men selv hvis bomben falder, og paddehatten skyder mod himlen, er der nogle fif til at klare sig gennem et atom-angreb. Her får du videnskabens bedste råd til at overleve dommedagsvåbnet, både de øjeblikkelige og de langvarige virkninger.

TRYK HER for at se, hvad der ville ske, hvis en moderne atombombe ramte København

Første kvarter: Beskyt dig mod tryk- og varmebølgen

Det bedste råd til at overleve en atomsprængning er naturligvis at være så langt væk fra eksplosionen - eller ground zero - som overhovedet muligt.

Indenfor en vis rækkevidde, pulveriseres alt og alle simpelthen af eksplosionens kraft. Hvis du befinder dig indenfor dette område, er der ikke meget at gøre.

Hvis du er langt nok væk fra detonationen til, at den ikke slår dig ihjel, kan du imidlertid tage en række forholdsregler mod den brændende mur af luft, som trykket skyder mod dig.

Lufttrykket blæser bygninger omkuld

Hvis du kan, skal du straks søge ned i et beskyttelsesrum eller en kælder. Alt under jorden er godt, så længe der ikke er en risiko for, at udgangene bliver blokeret. Lufttrykket fra eksplosionen smadrer og vælter de fleste bygninger, så du skal være sikker på at kunne komme ud igen.

Læg dig på jorden med lukkede øjne, hænderne under kroppen og åben mund, hvis du ikke kan komme ned i et beskyttelsesrum.

I bedste fald kan du finde en lille fordybning i jorden. Her har du den bedste chance for ikke at blive ramt af murbrokker, glasskår eller andre farlige materialer fra de smadrede bygninger, som lufttrykket skyder mod dig med dræbende fart.

Sort replika af Fat Man atombomben

En kopi af den originale "Fat Man"-bombe, der ramte Nagasaki den 9. august, 1945.

© U.S. Department of Defense

Atomvåben i dag

I 1986, da den Kolde Krig var på sit højeste, rådede verdens atom-magter over mere end 64.000 a-våben.

I dag er der omkring 9.000 atomvåben på verdensplan, anslår tidsskriftet Bulletin of Atomic Scientists.

Rusland har næsten halvdelen af dem, og derudover har USA næsten 4.000.

Mens antallet af atom-våben er blevet mindre, er bomberne til gengæld blevet meget større.

"Fat Man"-bomben, der ramte Nagasaki, havde en sprængladning på 21 kt. Den eksploderede altså med samme kraft som 21 tons TNT-sprængstof.

I 1961 foretog russerne en testsprængning med den hidtil største atombombe i historien, Tsar Bomba. Den havde en sprængladning på 50 megaton TNT - eller mere end 2.000 gange så meget som "Fat Man".

Braget smadrer dine ører og øjne

Det er vigtigt at lukke øjnene, og du må under ingen omstændigheder kigge på eksplosionen. Lysglimtet er så kraftigt, at det kan blænde dig i op til flere minutter. En bombe på et megaton (hvilket er omkring 80 gange så stor som "Little Boy", men stadig lille efter moderne standarder) kan blænde mere end 20 kilometer væk på en klar dag.

Braget belaster trommehinderne ekstremt meget. Du skal holde munden åben, så kraniet kan komme af med noget af trykket uden at smadre de sårbare hinder i øret.

Infernoet svitser din hud

Eksplosionen udvikler ekstremt høje temperaturer. Hiroshima-bomben udviklede temperaturer på 300.000 grader celsius. Det er 300 gange varmere end temperaturen, afdøde kremeres ved. Dæk så meget af din hud som muligt, så du ikke får unødige forbrændinger.

Gem dine hænder under kroppen, når du søger læ på jorden, og dæk dit ansigt med et tørklæde eller lignende, hvis du har det.

På grund af de høje temperaturer skal du også skaffe dig af med brandbare materialer som nylon og oliebaserede stoffer. De vil selvantænde, når bølgen af tryk og varme rammer.

Hvidt tøj kan også gøre en forskel. Hvor sort stof absorberer varmen, tager hvidt ikke lige så meget i mod det, og det kan reducere risikoen for forbrænding en smule.

Når varmen, trykket og braget forhåbentligt har passeret dig, har du omkring femten minutter til at finde et overdækket læ. Derefter regner det nemlig fra himlen med radioaktivt nedfald.

Første time: Find ly for kræftfremkaldende nedfald

Nedfaldet regner ned over dommedagsscenen som giftigt, radioaktivt støv. Det er materialet fra paddehatteskyen, der er blevet kraftigt bestrålet under eksplosionen og nu falder ned til jorden igen.

Du har omkring et kvarter, inden nedfaldet rammer. Radioaktiviteten er farligst lige efter eksplosionen, mens strålingen stadig er på sit højeste. En time efter braget er faren fra nedfald reduceret med 55 procent, og efter et døgn er den faldet med 80 procent. Så det handler om at komme hurtigt i ly og blive der.

Vinden spreder radioaktivt støv

Gå mod vindretningen, når du skal finde et læ. Vinden blæser nedfaldet i en retning, og her vil der naturligvis være mere nedfald, stråling og fare.

Hvis du får for meget nedfald på huden, kan det resultere i strålingsforgiftning. Det kan få cellerne til at mutere og i værste tilfælde være livsfarligt. En anden fare er de langsommere mutationer, der forhøjer risikoen for at få kræft betydeligt.

Det vigtigste er at få tag over hovedet, så den radioaktive sod, der regner ned ikke kommer i kontakt med din hud.

Hvis du søger tilflugt i en bygning over jorden, skal du gå ind i midten af et rum og så langt væk fra vinduerne som muligt, så der er mere afstand mellem dig og de radioaktive partikler her. Hvis gemmer dig i et etagebyggeri, bør du søge mod en af de midterste etager, så der er så meget af bygningen som muligt mellem dig og strålerne.

Paddehatsky af ild efter atombombe

En atombombe skyder radioaktive støvpartikler op i luften, så de danner en sky, der er formet som en paddehat.

© Shutterstock

Første døgn: Vask nedfaldet af og bliv indenfor i to døgn

Når du har fundet et sted at beskytte dig mod nedfaldet, skal du blive der i mindst to døgn og helst omkring en uge. Selv hvis du ikke er sammen med din familie, bør du vente med at opsøge dem, til nedfaldets stråling ikke længere er lige så farligt.

Efter to uger er der kun én procent af den oprindelige stråling tilbage.

Nedfaldet forgifter gennem huden

At tage et bad så snart som muligt er også en god ide. Brug helst varmt vand og skrub forsigtigt med sæbe for at få så meget nedfald af som muligt. Pas på du ikke skrubber hul på din hud, så nedfald kan finde vej til blodbanerne. Dæk også eventuelle flænger eller afskrabninger, mens du bader.

Efter badet er det vigtigt, du ikke bruger cremer eller balsam, fordi de kan binde nedfaldsmateriale til din hud eller dit hår og øge den stråling, du får.

Puds næse og tør dine ører og øjenlåg, så der ikke gemmer sig noget radioaktivt materiale her. Hvis du kan skifte tøj, bør du opbevare dit bestrålede sæt i en lukket plastikpose med de servietter eller klude, du har vasket dig med.

Mad og drikke kan være giftigt

Du skal passe på med, hvad du spiser. Alt mad, der har været udenfor, kan være inficeret med radioaktivitet og må ikke spises. Kun mad fra dåser eller ubrudte plastikposer, som har været indenfor under nedfaldsperioden, kan stadig spises.

Hvis du fanger et dyr, skal du ikke spise hjertet, leveren eller nyrene, da de kan ophobe radioaktivt affaldsmateriale. Knoglemarven holder også på strålingen, så spis helst kødet længst væk fra knoglerne.

Jodtabletter kan beskytte dig mod at optage radioaktive stråler. Skjoldbruskkirtlen optager konstant jod for at fremstille vigtige hormoner, men den kan ikke skelne mellem stabile og radioaktive varianter. Og den kræftfremkaldende stråling består blandt andet af radioaktivt jod. Når du spiser jodtabletter, fylder du depoterne op og sikrer, at skjoldbruskkirtlen ikke optager giftigt jod.

Drikkevand skal du få fra overdækkede, helst underjordiske kilder. Du må under ingen omstændigheder drikke vand fra floder eller andre fritløbende vandkilder, da de er inficeret af nedfaldet. Hvis vandhanerne stadig fungerer, er det højst sandsynligt sikkert at drikke.

Simpelt elektronik kan redde liv

Der kan stadig være nedfald i luften og derfor er det smart at iklæde sig rigeligt med tøj, så huden er dækket så vidt muligt. På med huer og handsker, hvis du har nogen.

Vask dig ofte, og ryst dit tøj for at få nedfald af huden.

Afvent informationer fra myndighederne, inden du går ud. Det er en god idé at have en batteridrevet radio klar til en katastrofe-situation, da dens simple mekanik vil overleve en eventuel elektromagnetisk puls fra atom-braget.

Efter nogle døgn kan du forlade shelteret for at søge informationer og hjælp, hvis ikke du har adgang til radio eller telefon. Du bør naturligvis kun opholde dig udenfor så kort tid som muligt.