Truslen om atomkrig er muligvis den største, der har været siden Den Kolde Krig. Derfor har et hold amerikanske forskere undersøgt, hvad der rent faktisk ville ske, hvis verdens ni atommagter lod atommissiler regne ned over os i dag. Og scenariet er lige så dystert, som du kan forestille dig.
Foruden de øjeblikkelige skader fra eksplosionerne, og de efterfølgende sundhedsmæssige følger fra det radioaktive nedfald, ville et bombardement overordnet set resultere i kolossale mængder af sod og røg, som ville blive pumpet op i den øvre atmosfære.
Dette ville blokere for Solen og inden for en måned udløse et globalt temperaturfald på 7,2°C med en stor sandsynlighed for en ødelæggelse af verdens afgrøder efterfølgende.
Verdens have ville lide endnu hårdere af eftervirkningerne fra en atomkrig, som har potentiale til at påvirke verden ikke bare årtier men flere århundreder ud i fremtiden. Det ville potentielt kaste verden ud i en lille nuklear istid.
Havenes temperaturer ville falde, særligt i de nordlige dele af verden. Konsekvensen ville være, at havisen ville sprede sig fra polerne og fryse vandet omkring verdens store, vigtige havne i for eksempel Beijing, København og Sankt Petersborg.
Paddehattesky fra atomeksplosionen over den japanske by Nagasaki stiger 18.000 meter op i luften om morgenen den 9. august 1945. Tre dage før har amerikanerne bombet Hiroshima. Samlet omkommer mellem 129.000-226.000 mennesker.
Lavpraktisk ville det påvirke den globale handel, som vi kender den i dag.
Derudover ville havenes store tilfrysninger og det manglende sollys resultere i masseuddøen af havalger.
Da disse alger understøtter en stor del af havenes fødekæder, ville mange arter blive udsultet. En efterfølgende massedød i havlivet ville påvirke muligheden for fiskeri og fiskeopdræt.
Computersimuleringer viser scenarier
I det nyudgivne studie kørte forskerne en række computersimuleringer for at studere virkningerne af forskellige atomkrigsscenarier ud fra nutidens atommissilkapacitet.
I alle testede scenarier, som forskerne undersøgte, ville hele verden blive påvirket, og det ville kunne mærkes lige meget hvor i verden, missilerne ville falde.
I øjeblikket er der omkring 13.000 atomvåben i verden fordelt på ni lande. De fleste sprænghoveder befinder sig i USA og Rusland, mens lidt over 1.000 besiddes af Frankrig, Kina, Storbritannien, Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea.
Hovedscenariet i studiet er en atomvåbenkrig mellem USA og Rusland.
I et af scenarierne forstillede forskerne sig, at Rusland og USA brugte samlet 4.400 100-kilotons atomvåben mod hinanden i større byer og industriområder.
Dette ville resultere i brande, der kunne sende 149 milliarder kilo røg og sort kulstof op i den øvre atmosfære.
Selv i en mindre atomkrig mellem Pakistan og Indien ville virkningerne være katastrofale for hele verden.
Hvis disse to lande sendte 500 100-kilotons atomvåben efter hinanden, ville det skabe 46 milliarder kilo røg og sod, som ville stoppe en vigtig mængde sollys i at ramme Jorden. Også i dette tilfælde ville en lille istid formentlig indtræffe.